Briefing Morgen:
»Det vil være en katastrofe«: Energinets forsinkelser truer nye solcelleparker
GODMORGEN
Det er mandag, og vi tager hul på årets 19. uge, der byder på et væld af kvartalsregnskaber fra store danske selskaber. Men inden vi når så langt, får du her Finans’ nyhedsoverblik.
God dag og læselyst!
Jacob Hänel Christensen er forretningsudviklingsdirektør i Greengo Energy. Foto: Thomas Lekfeldt
»Det vil være en katastrofe«: Energinets forsinkelser truer nye solcelleparker
Greengo Energy har udsigt til at miste de kommunale godkendelser til tre planlagte solcelleparker, fordi Energinet er flere år forsinket med udbygningen af elnettet.
Efter to voldsomme uger: Her er vinderne og taberne blandt tech-giganter
Mens milliarderne vælter ind, er der kommet en stribe andre problemer, som topcheferne hos tech-giganterne skal styre udenom. Her er de store vindere.
En graf på side 34 viser Danmarks sårbarhed, hvis Trumps handelskrig fortsætter
Danmark er ét af de lande i verden, hvor det største vækstpotentiale er knyttet op på USA, viser en ny rapport. Det gør Danmark udsat i den nuværende situation med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus.
Den kommende uge: Novo-regnskab og rentemeddelelse
I den kommende uge går vi ind i regnskabssæsonen med kvartalsregnskaber fra store danske selskaber, herunder Novo Nordisk, Vestas, Pandora og Mærsk. Desuden kan vi se frem til økonomiske nøgletal for eksport og import i Kina. Samtidig kommer der rentemeddelelse fra USA’s centralbank, Federal Reserve.
Internationalt
Foto: AP Photo/Nati Harnik
Warren Buffett forlader sin toppost: Her er historien om den uperfekte filantrop
Når kalenderåret skifter, forlader investorkoryfæet Warren Buffett sin toppost i det amerikanske milliardkonglomerat Berkshire Hathaway. Her er historien om den uperfekte filantrop og forretningsmand. Vi begynder fortællingen i et glaskontor i Hellerup.
Trump afviser planer om at fyre centralbankchef før tid
Donald Trump afviser i et interview, at han vil fyre den den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, inden Powells periode udløber om et år. Præsidenten har ved flere tidligere lejligheder kritiseret Powell, som ifølge Trump bør sænke renten, og kritikken har affødt uro og spekulationer om en mulig fyring.
Podcast
Karriereklubben: En kæmpe brøler på jobbet - hva så?
Forestil dig, at du har lavet en kæmpe brøler på jobbet. En rigtig fejl. Sådan en, der har kostet både kunder og penge. Hvordan rejser man sig igen, og vigtigst af alt: Hvordan genvinder man tilliden fra sine kollegaer? Det taler vi om i denne uges episode af Karriereklubben.
Debat
Danmark kan profitere massivt på europæisk AI-satsning
Som land har Danmark potentialet til at spille en nøglerolle i at skabe en ny europæisk innovationsbølge inden for kunstig intelligens, men vi mangler fortsat afgørende infrastruktur, skriver adm. direktør for BioInnovation Institute, Jens Nielsen, i denne klumme.
Det sker i dag
- Udenlandsk erhverv: Audi, Ford, Mattel og Tyson Foods kommer med regnskaber for 1. kvartal.
- Udenlandsk økonomi: USA kommer med PMI-tal for service og samlet i april.
- Indland: Første spadestik tages til den kommende CO2-terminal på Esbjerg Havn.
PS...
Power melder om øget salg af powerbanks og nødradioer efter strømsvigt
Elektronikkæden med 27 danske butikker forsikrer, at der denne gang stadig er produkter tilgængelige, efter Power i fjor måtte melde udsolgt.


