Briefing Morgen:
Danmarks statsgæld: Nye tal viser noget »skelsættende og »meget usædvanligt«.
GODMORGEN
Der er sket noget »skelsættende« med den danske statsgæld. Der er nemlig reelt set ikke nogen statsgæld tilbage, når cheføkonom i fagforbundet 3F, Frederik Imer Pedersen, regner på tallene. Faktisk er statsgælden nu negativ, lyder den overraskende melding.
Det kan du læse mere om i dagens udgave af Briefing Morgen fra Finans.
Det er også dagen, hvor Finans endnu engang sætter ESG på dagsordenen, når årets Impact Award uddeles i aftentimerne.
Følg med på Finans.dk, og start her med dagens første oprids af de bedste og vigtigste historier.
God fornøjelse!
Så længe FED-chef Jerome Powell og finansminister Scott Bessent beholder deres poster, er investeringsdirektør Kasper Lorenzen, PFA, ikke for alvor bekymret for USA. Foto: PFA
PFA navigerer i usikkert marked: »Holder fast på de amerikanske virksomheder«
PFA har både solgt ud af og satset på kursfald for amerikanske aktier i 2025. Alligevel har den danske pensionsgigant fortsat mere end 50 pct. amerikanske aktier i porteføljen. Troen på de amerikanske virksomheders evne til at klare sig er intakt, også selv om risikoen for en recession er rykket tættere på.
Cheføkonom har regnet på statens gæld - han har fundet frem til noget »opsigtsvækkende«
I marts i år skete det usædvanlige, at statsgælden fraregnet en særlig post helt forsvandt og reelt blev negativ, påpeger en cheføkonom.
Regnskaberne vælter ind - her er dit overblik
Regnskabssæsonen er over os, og nyhederne vælter ud fra landets børsnoterede selskaber. Her får du et hurtigt overblik over de vigtigste detaljer i de mest interessante regnskaber fra bl.a. Vestas, DFDS, NNIT, Coloplast, ISS og Pandora.
Medicinalgiganter ruster sig til dramatisk prisindgreb
Donald Trumps stærkeste våben mod høje medicinpriser i USA kan ifølge den amerikanske aktiestrateg Jared Holz få alvorlige konsekvenser for industrien.
Nu kan udlejningsejendomme gå i arv skattefrit
Ejere af udlejningsejendomme kan se frem til snart at kunne overdrage ejendommene til familiemedlemmer uden beskatning. BDO’s chefkonsulent glæder sig over et nyligt vedtaget lovforslag.
Internationalt
Toldkrig udfordrer Powell og co.: »De er nødt til at se, hvilke konsekvenser det får«
Federal Reserve vil vente på håndfaste beviser for, hvordan Donald Trumps toldkrig påvirker økonomien, før den igen vil sænke renten, lyder vurderingen.
Medie: EU planlægger gengældelsestold på amerikanske varer for 745 mia. kr.
Ifølge Bloomberg vil EU lægge told på amerikanske varer for 745 mia. kr., hvis det ikke lykkes at indgå en acceptabel handelsaftale med Trump.
Trump nedtoner forhandlingsrummet i mulige handelsaftaler
Det er i mindre omfang en forhandling og snarere et diktat fra USA, som andre lande skal forvente i relation til mulige handelsaftaler med den amerikanske præsident Donald Trump. Det var ifølge Bloomberg og MarketWire konklusionen på hans kommentar, efter at Trump i Det Hvide Hus netop havde mødtes med Canadas nye premierminister, Mark Carney.
Finans Impact
Impact Award: Priser hylder en vigtig dagsorden under kæmpe pres
Finans sætter ESG på dagsordenen, når årets Impact Award uddeles onsdag den 7. maj. Prisuddelingen hylder virksomheder, der sætter områder som klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd højt på deres dagsorden. Lyt til denne podcast, hvor Finans’ virksomhedsredaktør, Signe Ferslev, fortæller, hvorfor det er vigtigere end nogensinde før at hylde virksomheder, der står frem med klare mål for klima, diversitet og god ledelse.
Podcast
Nordmanden Peter Ruzicka, der bl.a er tidligere Orkla-chef, har været formand for den børsnoterede smykkekoncern Pandora siden udgangen af 2019. Foto: Pandora PR.
Her er Pandora-formandens vigtigste krav: Tid, tid og atter tid
Han er en af de mest magtfulde erhvervsbosser i Skandinavien. Norske Peter Ruzicka har en fortid som bl.a. topchef i Orkla-koncernen, der er et af de største børsnoterede selskaber i Norge, men i dag har han også indtaget erhvervsscenen i Danmark, hvor han sidder som bestyrelsesleder i de to danske børsgiganter Pandora og Royal Unibrew. Men hvordan tager man springet fra rollen som erhvervsleder til bestyrelsesleder? Og hvad er det vigtigste, han lægger vægt på, når han skal sammensætte en bestyrelse? Det fortæller Peter Ruzicka om i podcasten Bestyrelsestoppen, hvor han bliver interviewet af Finans’ erhvervskommentator Søren Linding.
Debat
Geopolitik på hjernen og Trump i kantinen: Velkommen til ledelse anno 2025
I den nye virkelighed er kravet til omstillingsparathed større end nogensinde. Den nye virkelighed stiller også helt nye krav til danske ledere og virksomheder, skriver Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør, Lederne, og uddyber det i onsdagens første debatindlæg her på Finans.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: Novo Nordisk, Jyske Bank, Lån & Spar Bank, Pandora og Sydbank kommer med regnskaber for 1. kvartal. Ambu kommer med regnskab for 2. kvartal, og ChemoMetec kommer med regnskab for 3. kvartal.
- Udenlandsk erhverv: BMW, Uber, Storebrand, Schibsted, Unicredit, Skanska og Teva kommer med regnskaber for 1. kvartal. Walt Disney kommer med halvårsregnskab og Arm kommer med årsregnskab.
- Økonomi: Danmarks Statistik udgiver tal for konkurser i april.
- Udenlandsk økonomi: Den amerikanske centralbank, FED, kommer med rentemeddelelse. USA kommer også med tal for olielagre i uge 18. Japan kommer med PMI-tal for service og samlet i april. Tyskland kommer med tal på fabriksordrer i marts. Eurozonen sætter tal på detailsalget i marts.
- Indland: Klimaministre fra hele verden mødes i København for at udstikke retningen for klimaforhandlingerne på COP30 i Brasilien.
PS...
Seks mulige løsninger: Sådan øger du vandtrykket i din bolig
Donald Trump har problemer med vandtrykket i sin bolig. Jyllands-Posten leverer seks bud på, hvad du kan gøre, hvis du står i samme situation som præsidenten.


