Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Ekstraregning på 4,5 milliarder: Energinets kvaler fastholder danske virksomheder i dyr afhængighed

Briefing

Godmorgen

Så er det blevet tirsdag. Vi er klar til at levere mere journalistik til og om virksomheder - herunder den indsigtsfulde slags, der giver dig det fulde billede af, hvordan økonomi, erhverv og politik påvirker hinanden.

Her får du dagens første overblik.

God fornøjelse og tak for at læse med!

Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, er bekymret for, at danske virksomheder fastholdes i en afhængighed af fossile brændstoffer. Foto: Green Power Denmark

Ekstraregning på 4,5 milliarder: Energinets kvaler fastholder danske virksomheder i dyr afhængighed
Danske virksomheder har svært ved at slippe fri af den fossile energi, fordi Energinet har lukket ned for tilslutninger til elnettet. Green Power Denmarks adm. direktør, Kristian Jensen, kalder på en hastelov fra den kommende regering.

Grønland har et »missing link«: Statslig superfond åbner for milliardinvestering
Nye politiske signaler har fået Danmarks statsejede udviklingsfond Eifo til at se nye veje. Topchef Peder Lundquist sætter nu ord på ambitionerne i Grønland og mulighederne for potentielle investeringer i milliardklassen.

Topsoe dropper fabrik og nedskriver med flere milliarder
En strategiændring i danske Topsoe betyder, at flere hundrede medarbejdere står til at blive fyret. Samtidig nedskriver virksomheden for knap 4 mia. kr.

Stort millionunderskud: Gavmild henter ny kapital og vil indtage Norden
Den danske forsikringsformidler Gavmild har landet sit første regnskab. Efter knap 15 måneder i markedet har selskabet tabt 33,2 mio. kr. efter skat. Ifølge direktøren er underskuddet dog som forventet.

Topsoe dropper fabrik og nedskriver med flere milliarder
En strategiændring i danske Topsoe betyder, at flere hundrede medarbejdere står til at blive fyret. Samtidig nedskriver virksomheden for knap 4 mia. kr.

Internationalt

Altman vinder over Musk i OpenAI-retssag
OpenAI og topchef Sam Altman har vundet over Elon Musk ved en føderal domstol i Californien, skriver Bloomberg News. Et enigt nævningeting vurderede, at Musk havde indgivet søgsmålet for sent, og dommeren afviste derfor sagen. Søgsmålet handlede om, hvorvidt Sam Altman og OpenAI brød den oprindelige aftale med Elon Musk, der var blandt de første investorer i 2015 i OpenAI.

SpaceX deler aktien op før mulig rekordnotering
SpaceX vil gøre aktien billigere gennem et aktiesplit, så flere investorer kan være med inden den ventede børsnotering, skriver Yahoo Finance.

Trump har afblæst luftangreb på Iran
Efter opfordringer fra flere mellemøstlige landes ledere har USA’s præsident, Donald Trump, besluttet sig for ikke at gennemføre et stort luftangreb på Iran tirsdag. Det bekræfter Donald Trump mandag selv ifølge Bloomberg News på sociale medier.

Podcast

Topchefernes Playliste –med Christina Gadeberg
Christina Gadeberg, HR-chef i Nordea og medlem af bankens øverste ledelse, sang for fuld hals i hårbørsten som teenager.
I dag står hun i spidsen for HR-afdelingen i Nordens største bank med 30.000 kolleger og en organisation under sig på 500 mennesker. Sammen med vært Mette Højen folder Christina sine refleksioner ud om HR, optimisme som lederpraksis og kunsten at samle 30.000 mennesker under ét fælles soundtrack.

Du finder også afsnittet på bl.a. Apple Podcast og Spotify.

Kommentar

Foto

Niels Lunde: Det her løfte kan blive dyrt for Coop-direktøren
»Der er jo en grund til, at vi kalder det fast lav pris, og det er, fordi vi absolut ikke har nogle planer om at sætte priserne op igen.«
Det sagde Michael Tilsted, direktør i Coop 365discount, i DRs tv-avis i lørdags, og han fortsatte:
»Derfor kan kunderne roligt regne med, at de faste lave priser, de er kommet for at blive.«
Det er et risikabelt løfte. Eller rettere sagt, det er et meget risikabelt løfte, skriver Finans’ erhvervskommentator Niels Lunde og uddyber i denne kommentar.

Børs

Uro om Iran sendte Wall Street rundt i manegen
De amerikanske aktier fortsatte mandag nedturen fra fredag, presset af højere renter og stigende inflationsfrygt. Markedet svingede dog efter modstridende meldinger om USA’s sanktioner mod Irans olieeksport.
Sent på dagen oplyste Donald Trump, at et planlagt amerikansk luftangreb mod Iran var afblæst, hvilket dæmpede faldet.
S&P 500 faldt 0,1 pct., Nasdaq tabte 0,5 pct., mens Dow Jones steg 0,3 pct.

Det sker i dag

  • Erhverv: Rockwool kommer med regnskab for årets første kvartal, mens Matas kommer med regnskab for deres sidste kvartal grundet forskudt regnskab.
  • Økonomi: Beskæftigelsesministeriet offentliggør den sæsonkorrigerede ledighed for april måned.
  • Grøn omstilling: Brancheorganisationen Green Power Denmark holder topmøde i K. B. Hallen.
  • Tech: Google holder tirsdag og onsdag I/O koncerence, hvor de fremviser den seneste udvikling i teknologi.

PS...

Hvorfor slås folk for at købe et lommeur?
En kollektion af farverige ure skaber kaos verden over i øjeblikket. Det skyldes flere ting, påpeger livsstilsekspert i denne historie hos DR.