Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Få overblikket: Her er alt, du skal vide om regeringsgrundlaget

Briefing

Godmorgen

S-SF-M-R-regeringen er født, og tirsdag præsenterede partierne bag det nye regeringsgrundlag, som nærlæses, analyseres og vurderes af både politikere, økonomer og erhvervsliv.

Derfor handler dagens udgave af Briefing Morgen - og de kommende historier på Finans-sitet - i høj grad om den nye regering og dens planer.

Kl. 10 bliver næste kapitel skrevet, når de nye ministre præsenteres for kong Frederik på Amalienborg og for resten af Danmark.

God læselyst, og tak fordi du læser med.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Efter rekordlang ventetid er regeringens plan klar: »Det føles lidt som et skrub af-bolche«
Efter de længste regeringsforhandlinger nogensinde i Danmark er fundamentet for den nye regering langt om længe på plads efter 69 dages ventetid. Der mangler dog fortsat svar på en række centrale spørgsmål, lyder det fra dansk erhvervsliv, hvor der både er lettelse - men også skepsis - over planerne. Erhvervsorganisationer efterlyser blandt andet svar om finansieringen bag.

Få overblikket: Her er alt, du skal vide om regeringsgrundlaget
Finans giver dig overblikket over de dele af det nye regeringsgrundlag, der har betydning for erhvervslivet og økonomien. Her er de vigtigste tiltag.

Økonomiredaktør: Ny regering er alle arbejdsgruppers moder
Regeringsgrundlaget kommer til at holde alle landets eksperter beskæftigede det næste lange stykke tid. De skal trække tiden ud, så regeringens uenigheder ikke udstilles for hurtigt, skriver Finans’ økonomiredaktør, Heidi Birgitte Nielsen i denne kommentar.

Finanssektor undrer sig over regeringen: Skal betale 7 procentpoint mere i skat end tobak- og techgiganter
Den nye regering får ros af finanssektoren for at kigge på mange gode ting, men særligt én ting møder hård kritik.

Pelle Dragsted sender advarsel til den nye regering
Allerede inden den nye regering formelt er trådt til, tegner Pelle Dragsted (EL) en klar rød linje op over for Mette Frederiksen.

Nemlig-leverandør fik karantæne for groft uforsvarlig forretningsførelse – og blev hyret igen
Nemlig.com tager sine kontroller op til revision, efter at en underleverandør gik konkurs to gange efter groft uforsvarlig forretningsførelse og brug af fiktive fakturaer.

Stor erhvervsorganisation frygter, at Europa selv trækker stikket på amerikanske techgiganter
Europa risikerer at skade sin egen konkurrenceevne i sin iver efter at blive uafhængig af amerikanerne, lyder det fra Forsikring & Pension. Derfor bringer organisationen nu 11 anbefalinger på banen.

Internationalt

Flere delstater sagsøger Trump-regering over aflyst havvindprojekt
Syv amerikanske delstater sagsøger nu Trump-regeringen over beslutningen om at betale omkring 1 mia. dollar til TotalEnergies for at droppe havvindprojektet Attentive Energy One. Der er tale om New York, Connecticut, Maine, Massachusetts, New Jersey, Rhode Island og Vermont, som alle mener, at aftalen er ulovlig, skriver ABC News.

Goldman-topchef ser faresignal i investorernes optimisme
Goldman Sachs-topchef David Solomon vurderer i følge CNBC, at investorernes risikovillighed er steget markant til en nærmest grådig indstilling, der kan blive farlig. Det sker i en periode med høj likviditet og flere store børsnoteringer på vej.

Podcast

Chefgangen: Presset vokser på fagligheden, når styring og kontrol tager magten
I tredje episode af Chefgangen tager panelet fat på et spørgsmål, der rækker langt ud over den offentlige sektor: Hvad sker der, når styring og politik fylder mere end faglighed og dømmekraft? I panelet finder du Louise Orbesen, Kresten Schultz Jørgensen og Dennis Nørmark. Lyt med her.

Kommentar

Risikoen for handelskrig mellem EU og Kina er reel
EU er under pres fra det, mange betegner som »det andet Kinachok« i form af landets eksplosive eksportvækst inden for avancerede kapitalgoder som biler, maskiner og fly. Et modsvar kan være på vej, og det kan indebære store risici, skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, og uddyber i dette debatindlæg.

Børs

Wall Street sætter nye rekorder for niende dag i træk
De amerikanske aktier steg igen tirsdag, hvilket markerede niende handelsdag i træk med fremgang. Samtidig lukkede de toneangivende amerikanske indeks i rekordniveauer.
Investorerne blev understøttet af stærke jobtal og optimisme om en mulig våbenhvileaftale mellem USA og Iran. S&P 500 steg 0,1 pct., mens Dow Jones og Nasdaq også vandt marginalt frem.

Det sker i dag

  • Økonomi: Danmarks Statistik kommer med regnskaber for offentlig forvaltning og service, 2022-2025, juni-version.
  • Erhverv: Beskæftigelsesministeriet offentliggør den sæsonkorrigerede ledighedsindikator for maj.
  • Udenlandsk økonomi: OECD offentliggør sin nye Economic Outlook, der præsenterer OECD’s analyse af den globale økonomiske udvikling og kortsigtede udsigter. Japan og Kina offentliggør samlet PMI og PMI service for maj. Det samme gør Tyskland, USA og Eurozonen (endelige tal) for maj. Eurozonen kommer også med producentpriser, og USA offentliggør ADP-jobrapport samt den såkaldte Beige Book, der kan give et indblik i den økonomiske tilstand i USA.
  • Udenlandsk erhverv: Air France-KLM holder generalforsamling i Tremblay-en-France. Inditex og Crowdstrike kommer med tal for første kvartal. Broadcom kommer med halvårsregnskab.
  • Udland: Eurelectric Power Summit 2026 finder sted den 3. og 4. juni i Helsinki med deltagelse af politikere, erhvervsledere og eksperter.

PS...

Lego sagsøger kunstner og kræver værker destrueret
Legetøjsproducenten har sagsøgt kunstneren Artpusher for at bruge minifigurer i sine malerier og kræver, at værkerne bliver tilintetgjort. Ifølge en stævning, som Politiken har set, er der tale om omfattende kommerciel brug af Lego-figurerne. Artpusher kalder kravet »absurd« og mener, at sagen er et angreb på den kunstneriske ytringsfrihed.