Briefing Morgen:
Mistede titlen som verdens største: Mærsk risikerer nu at blive overhalet igen
Godmorgen
Så blev det tirsdag, og vi er klar med dagens første nyhedsoverblik.
Mærsk taber terræn: Afstand til ærkerival har aldrig været større
Danske A.P. Møller-Mærsk har mistet betydelige markedsandele målt på flådestørrelse. Det er et udtryk for selskabets strategi, fortæller eksperter, der dog mener, at det kan ramme vækstmulighederne.
Novo Nordisks plageånder i USA er svækkede, men svære at få has på
De kopiproducenter, der udnyttede Novo Nordisks svaghed og satte sig på op til 30-40 pct. af det amerikanske fedmemarked, har mistet en betragtelig del af deres styrke. Men Novo Nordisk slipper ikke af med plageånderne foreløbig, vurderer investeringsbank.
Kendt Home-mæglers sidste regnskab: Ender med et stort underskud
Hun blev fyret af Danske Banks mæglerkæde Home tidligere på året og ender sin tid som Home-mægler med sjældne røde tal på bundlinjen. Det er selvfølgelig Lone Bøegh Henriksen, vi taler om, og hun har netop offentliggjort sit regnskab for 2025, der afslører et underskud.
Runder milepæl: Dansk teknologihåb hæver omsætningen og skaber sorte tal på bundlinjen
Danske Veo Technologies har efter 10 år udsendt et regnskab, der for første gang viser et positivt resultat. Det er særligt selskabets softwareløsninger, der driver fremgangen.
Chefanalytiker om fredsaftale: »Det er godt nyt for boligejerne«
Renterne peger nedad som følge af den foreløbige aftale mellem USA og Iran. Selv om der for en gruppe boligejere snart er udsigt til et lille rentehop, er der også godt nyt at hente for dem.
Internationalt
Vance kalder Iran-aftale meget overordnet
USA’s vicepræsident, J.D. Vance, beskriver den nye aftale mellem USA og Iran som en kort og overordnet hensigtserklæring. De konkrete detaljer skal nu forhandles på plads, mens aftalen blandt andet indebærer, at Iran forpligter sig til at bidrage til regional fred og stabilitet.
Børsfesten fortsætter for Elon Musks SpaceX
SpaceX fortsatte mandag den stærke børsdebut fra fredag. Elon Musks rumfartsselskab steg 19,6 pct. til 192,50 dollar og er nu værdisat til omkring 2500 mia. dollar.
Kommentar
Tør du købe de aktier, der allerede er steget?
Som investor er det fristende at kaste sig over aktier, der er faldet meget i kurs. Det er dog sjældent en vinderstrategi, skriver investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen, der oftere gør det modsatte.
Børs
Wall Street steg bredt efter Iran-aftale og olieprisfald
De amerikanske aktier fortsatte opturen mandag efter bekræftelsen af en to måneders våbenhvile mellem USA og Iran samt genåbningen af Hormuzstrædet. Olieprisen faldt 4,1 pct., hvilket dæmpede inflationsfrygten og sendte renterne ned. Det gav medvind til især vækstaktier, mens energisektoren haltede efter. S&P 500 steg 1,7 pct., Dow Jones 0,9 pct. til ny rekord, og Nasdaq førte an med et plus på 3,1 pct.
Det sker i dag
- Erhverv: Matas holder generalforsamling i Allerød kl. 15.
- Udenlandsk økonomi: Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, holder tirsdag og onsdag rentemøde. Det er den nye centralbankchef Kevin Warshs første rentemøde på posten.
- Toldpolitik: EU-Parlamentet holder plenarsamling til og med torsdag, hvor der blandt andet skal stemmes en toldaftale med USA igennem.
PS...
Fodboldfeberen vokser i USA: Millioner fulgte USA’s sejr over Paraguay
VM-feberen er for alvor ved at tage fat i USA. USA’s landshold åbnede VM 2026 med en overbevisende 4-1-sejr over Paraguay i Los Angeles, og interessen blandt de amerikanske seere var markant. Kampen blev i gennemsnit fulgt af 24,9 millioner seere på Fox, Telemundo og streaming ifølge foreløbige Nielsen-tal. Det er mere end en fordobling i forhold til USA’s første gruppekamp ved VM 2022, som blev set af knap 12 millioner mod Wales, skriver The Athletic og New York Times.

