Briefing Morgen:
Aktien falder: Her er alt, du skal vide om Novo-regnskabet
Godmorgen
Novo Nordisk-regnskab, ballade i ejendomsmæglerkæden Home, amerikanske aktierekorder og flyselskabet Norwegian, der langer ud efter Københavns Lufthavn.
Morgenbriefingen er spækket med spændende artikler.
God læselyst!
Gylden særaftale udløser dyb splittelse i Home
To nye indehavere af en af Homes mest succesfulde forretninger har fået en særaftale, som ifølge flere kilder har skabt splittelse blandt ejendomsmæglerne i kæden.
Energikæmpe udelukker ikke kinesiske vindmøller i danske milliardprojekter
Det blev svenske Vattenfall, der skal bygge de to kæmpe havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Den svenske energikæmpe vil dog ikke afvise, at kinesiske producenter kan komme i spil.
Lars Larsen-arving sprang ud som iværksætter: Lukker nu projekt efter milliontab
Lars Larsens ældste barnebarn var for to år siden med til at lancere en app, der havde indgået aftaler med flere danske festivaler. Nu lukkes selskabet bag appen.
Kras kritik fra Norwegian: »Sommeren i Københavns Lufthavn har været ganske forfærdelig«
Norwegian er alt andet end tilfreds med Københavns Lufthavn efter sommerens massive problemer ved paskontrollen. Det får nu det norske flyselskab til at komme med en opsigtsvækkende kritik af lufthavnen.
SpaceX kommer stærkt fra start i første regnskab siden børsdebut
Omsætningen buldrer afsted for Elon Musks rumfartsselskab, som sent tirsdag aften dansk tid offentliggjorde regnskab for andet kvartal.
Novo Nordisk-regnskab
Novo Nordisk tog fusen på alt og alle og offentliggjorde tirsdag aften sit regnskab for andet kvartal, der efter planen ellers først skulle have været sendt på gaden onsdag morgen.
Men selv om regnskabet bød på en markant større opjustering end ventet, reagerede aktiemarkedet i USA negativt og sendte Novo-aktien i rødt.
Finans giver dig her de vigtigste nedslag fra regnskabet:
Novo-opjustering kan ikke skjule tvivlen om fremtiden
Novo Nordisk leverede i sit kvartalsregnskab en overraskende stor opjustering. Men investorerne vægtede skuffelserne i udviklingsprojekterne højere.
Niels Lunde: Mike Doustdar satser stort på Wegovy, men mangler stadig fremtidens vækstplatform
Det nye regnskab fra Novo Nordisk viser, at topchefen Mike Doustdar har travlt med at eksekvere, men fremtiden er stadig uvis, skriver erhvervskommentator Niels Lunde.
Novo Nordisk bliver sagsøgt efter cyberangreb
Novo Nordisk er blevet ramt af et gruppesøgsmål efter det cyberangreb, der ramte selskabet i forsommeren. Sagsøgerne mener, at deres personlige oplysninger er blevet kompromitteret.
Kommentar
Selv ikke Elon Musk kan spå om fremtiden
Elon Musk mener, at AI vil tage over inden for få år og gøre penge overflødige. Men hvis vi skal finde løsninger på samfundets store udfordringer, skal vi lede efter svarene et andet sted, skriver Astrid Haug i denne kommentar.
Børs
Flere solide regnskabspræstationer bidrog sammen med forhåbninger om en aftale med Iran om Hormuzstrædet tirsdag til solide stigninger på aktiebørserne i New York.
Det brede S&P 500-indeks endte i rekordniveau efter en stigning på 1,8 pct. Der var også rekord til det smallere Dow Jones-indeks, som steg 1,7 pct. Det teknologitunge Nasdaq-indeks var dog dagens højdespringer med en stigning på 2,6 pct.
Det sker i dag
- Regnskaber: Ringkjøbing Landbobank og Føroya Banki offentliggør regnskab for årets andet kvartal.
- Udenlandske regnskaber: Novo-konkurrenten Eli Lilly udgiver kvartalsregnskab, og det samme gør Mærsk-konkurrenten Nippon Yusen. Heineken, Siemens Energy, DSV-konkurrenten Deutsche Post, Suzuki, Uber, Kraft Heinz, eBay og Walt Disney udgiver også kvartalsregnskab.
- Økonomi: Beskæftigelsesministeriet offentliggør den sæsonkorrigerede ledighedsindikator i juli.
- Udenlandsk økonomi: USA udgiver tal for olielagre i uge 31 kl. 16.30.
PS...
Danmark og Storbritannien har »uadskillelige« perspektiver. Det siger Wes Streeting, som er britisk forsvarsminister, i et interview med Jyllands-Posten, hvor han også udtaler, at Grønland er en del af Kongeriget Danmark og kalder et amerikansk angreb utænkeligt.


