Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Lego-topchef efter Novo-debat: Det skal ikke blive et kapløb om, hvem der arbejder mest

Briefing

Godmorgen

Der er igen gang i den danske erhvervsdebat, hvor to af landets største virksomheder markerer sig med skarpe meldinger.

Lego-topchef Niels B. Christiansen afviser, at der er behov for at skrue op for arbejdstempoet og blander sig dermed i debatten, som Novo-topchef Mike Doustdar satte gang i tidligere på måneden.

Samtidig langer Arla-topchef Peder Tuborgh nu hårdt ud efter regeringens nye kvælstofregulering, som han kalder »uanstændig« og opfordrer til at udskyde.

Her er morgenens vigtigste nyheder.

Lego-chef Niels B. Christiansen tror ikke på at bruge pisk og få medarbejdere til at konkurrere om at arbejde flest timer. Foto. Thomas Lekfeldt.

Lego-topchef efter Novo-debat: Det skal ikke blive et kapløb om, hvem der arbejder mest
Niels B. Christiansen ser ikke noget behov for at bede sine ansatte arbejde længere. Han er dermed ikke enig med Novo-topchef Mike Doustdar, der i denne måned har sagt, at Novos ansatte skal sætte tempoet op. Få hele historien her.

Arla-topchef langer ud mod regeringen: Kalder ny kvælstofregulering »uanstændig«
Uanstændigt, uordentligt og dårligt politisk håndværk. Det er skarpe ord, topchefen i en af landets absolut største virksomheder nu sender mod den danske regering. Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla, der med en omsætning over 150 mia. kr. er Europas største mejerikoncern, langer ud efter regeringen og opfordrer til udsættelse af nye regler.

Mærsk vælter sig i penge: Analytikere øjner endnu en opjustering
Efter en sommer, der allerede har budt på to opjusteringer for A.P. Møller-Mærsk, forventer analytikere nu, at endnu en opjustering kan være på vej.

Sjællandsk industriproducent kom tilfældigt ind i Forsvaret: Overskuddet eksploderede på ét år
Fra en mindre provinsby leverer Safe-Tec bjærgning til forsvar i flere Nato-lande. Sidste år eksploderede væksten: Overskuddet steg fra ca. 500.000 kr. til knap 32 mio. kr. – en stigning på over 6.000 pct. Og det hele begyndte det som et eksperiment uden de store forhåbninger.

Fra minusrente til 3,2 pct. i rente: Disse boligejere står til rentesmæk
Nordea Kredit har onsdag afsluttet sin auktion over rentetilpasningslån. Én gruppe bliver særligt hårdt ramt.

Internationalt

Nvidia fortsætter AI-festen: Omsætningen er mere end fordoblet
Verdens mest værdifulde selskab fremlagde sent onsdag aften friske regnskabstal, der overgik forventningerne. Aktien faldt dog indledningsvist i eftermarkedet, inden den rettede sig op.

Salesforce-aktie stiger efter stærkt regnskab
Salesforce-aktien steg 12,9 procent i eftermarkedet, efter at softwarekoncernen hævede sin omsætningsprognose for 2026/27. Selskabet venter nu 46,1-46,4 mia. dollar mod tidligere 45,9-46,1 mia. dollar. I andet kvartal steg omsætningen 11 procent til 11,35 mia. dollar, mens abonnementsindtægterne voksede 12 procent til 10,82 mia. dollar. Begge tal var lidt bedre end ventet.

Podcast

Lyn-analyse: Jackson Hole samler Finans eliten - det mindste signal kan få enorm betydning
Det årlige Jackson Hole-møde i en lille flække i USA har enorm bevågenhed fra hele verden. Her mødes store dele af verdens finansielle elite og centralbankchefer for at diskutere fremtidens udfordringer. Investorer og medier følger mødet tæt. for bare det mindste signal kan få enorm betydning fremadrettet. Og i år er Jackson Hole særligt vigtigt.
Hør hvorfor i denne Lyn-analyse,
hvor Finans-journalist Daniel Skinbjerg forklarer mødets store betydning.

Kommentar

Her er den nok farligste sætning fra ledelsen
Hvis ledelsen melder ”det går jo meget godt”, er der grund til bekymring. For succes er farlig og kan få virksomheden til at slappe af. Men det er nødvendigt konstant at udfordre det bestående og tænke over, hvad der venter rundt om hjørnet, skriver Martin Jagd Graeser, CEO & Founder af Kvantum Copenhagen & CEO for LeadCap, og uddyber i denne klumme.

Børs

Wall Street afventede Nvidia-regnskab
De amerikanske aktiemarkeder lukkede onsdag stort set uændret, mens investorerne afventede Nvidias regnskab efter børslukketid. S&P 500 faldt 0,1 procent, Dow Jones 0,2 procent og Nasdaq 0,1 procent. Fokus var også på fredagens tale fra Fed-chef Kevin Warsh i Jackson Hole. Samtidig viste nye tal, at kerneinflationen fortsat ligger på 3,3 procent – klart over centralbankens mål på 2 procent.

Det sker i dag

  • Regnskab: Arla (før børsåbning), Danske Andelskassers Bank, Møns Bank og Østasiatiske Kompagni (efter børsluk) kommer med halvårsregnskab.
  • Udenlandske regnskaber: Den amerikanske detailkæde Best Buy udgiver halvårsregnskab.
  • Økonomi: Danmarks Statistik udgiver tal for beskæftigelsen i juni kl. 08.00. Økonomisk Redegørelse bliver offentliggjort torsdag eftermiddag af skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt.
  • Udenlandsk økonomi: Jackson Hole-økonomisk topmøde finder sted fra den 27.-29. august. Jackson Hole samler hvert år toppen af verdens nationalbanker, politikere, akademikere og økonomer. Desuden kommer Tyskland med tal for forbrugertilliden kl. 08.00, ligesom USA udgiver ledighedstal kl. 14.30.
  • Erhverv: TechBBQ-messens anden og sidste dag finder sted i København. Derudover afholder De Økonomiske Råds sekretariat miljøøkonomisk konference på Kurhotel Skodsborg både torsdag og fredag.

PS...

Countrylegenden fra Nashville: Hvor godt kender du Dolly Parton?
Dolly Parton, som døde tirsdag den 25. august efter et kort kræftforløb, var meget mere end højt hår, glitter og ikoniske countryhits. DR har følgende historie, hvor du kan følge sporene gennem hendes liv og teste dig selv på, hvor godt du kender en af verdens største sangere.