Briefing Morgen:
Prispres på advokater i USA: Flere store banker forventer det samme i Danmark.
Godmorgen
Så er det blevet tirsdag, og vi er klar med dagens første oprids af nyheder.
God fornøjelse og tak for at læse med!
To uger til vigtig Novo-dag: Hvad vil topledelsen sige på scenen i London?
Om to uger inviterer Novo Nordisk analytikere og investorer til et luksushotel i London, hvor koncernen holder sin kapitalmarkedsdag. Timingen er ikke ideel, siger en analytiker.
Prispres på advokater i USA: Flere store banker forventer det samme i Danmark
I USA presses advokathuse på deres priser grundet AI. To store danske banker forventer også, at teknologien får advokaterne til at skrue på deres ydelser. Men helt så simpelt er det ikke, lyder det fra den anden side af diget.
Ny ejerform i Coloplast hyldes: »En god nyhed for dansk erhvervsliv«
Coloplasts nye fondsejerskab bliver mødt med opbakning fra forskere, der peger på, at modellen kan fastholde en dansk kontrol med landets store erhvervskronjuveler.
Minister skærer igennem: Revser atomkraft og hylder havvind
Klimaminister Samira Nawa (R) giver opbakning til industriens vision om at 15-30-doble Danmarks havvindkapacitet frem mod 2050.
CIP bruger kinesiske vindmøller til milliardprojekt
Den danske energimastodont Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har netop overtaget det australske milliardprojekt Gawara Baya, der bruger vindmøller fra den omstridte kinesiske producent Goldwind.
Internationalt
Toldfrygt og knaphed: Kobberprisen sætter rekord
Kobberprisen satte mandag rekord på London Metal Exchange og steg over 14.533 dollar pr. ton. Metallet handles efterfølgende omkring 14.522 dollar. De seneste tre måneder er kobberprisen steget 7,5 pct., blandt andet drevet af bekymringer om amerikansk told, udfordringer i minedriften og stærk global efterspørgsel.
Volkswagen-fabrik kan blive omdannet til våbenproduktion
Volkswagen har indgået en foreløbig aftale med hedgefonden Aurelius Capital om at omdanne bilfabrikken i Osnabrück til våbenproduktion i samarbejde med israelske Rafael Advanced Defence Systems. Aurelius ventes at overtage en majoritetspost sammen med delstaten Niedersachsen. Aftalen kan redde den 125 år gamle fabrik, hvor bilproduktionen efter planen stopper næste år, skriver Bloomberg News.
Podcast
Bundlinjen: Lars Larsen-familien sidder tilbage med sorteper efter millionhandel
Har Jyske Bank lavet årets bedste handel? Og har Lars Larsen Group lavet årets dårligste?
I denne episode af Bundlinjen dykker vi ned i Jyske Banks opsigtsvækkende køb af Formuepleje, der har sendt 14.000 velhavende danskere lige i favnen på banken, mens Lars Larsen Group har tabt et stort beløb på handlen.
Find også Bundlinjen på Apple Podcasts eller Spotify.
Kommentar
AI’s største marked er måske et marked, der ikke findes endnu
Efter flere år med fokus på Nvidia, semiconductors og datacentre kan investorerne være på vej mod næste kapitel i AI-revolutionen: virksomhederne, der omsætter teknologien til nye produkter, tjenester og forretningsmodeller. AI’s største vinder er måske endnu ikke opfundet, skriver Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank, i denne klumme.
Børs
USA-futures peger mod lavere åbning
De amerikanske aktiemarkeder var mandag lukket på grund af Labor Day, men futures peger mod en blandet åbning tirsdag. Dow Jones-futuren faldt 0,6 pct., S&P 500-futuren 0,2 pct., mens Nasdaq-futuren steg 0,1 pct. Fredag faldt de tre indeks 0,3-0,5 pct. efter en stærk jobrapport, der øgede forventningerne til en strammere amerikansk pengepolitik.
Det sker i dag
- Økonomi: Danmarks Statistik kommer med tal for betalingsbalance og udenrigshandel i juli 2026 samt byggeomkostningsindeks for boliger i andet kvartal. Desuden kommer der tal for industriens produktion og omsætning i juli.
- Udenlandsk økonomi: Kina kommer med eksporttal, tal for handelsbalancen samt importtal for august. Japan kommer med tal for betalingsbalancen i juli og BNP-vækst (endelige tal) i andet kvartal. Tyskland kommer med eksport- og importtal for juli og den tyske Forbundsdag indleder førstebehandlingen af budgettet for 2027.
- Udland: Kontaktudvalg (udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk) drøfter sikkerhed i Nordatlanten og Arktis.
- Udenlandsk erhverv: Fra i dag ventes Canada at indføre nye gengældelsestoldsatser på mere end 700 amerikanske varer. Toldsatserne på amerikanske varer vil lyde på 15-50 pct. på bl.a. stål, aluminium og mejerivarer.
- Politik: Alternativet holder sommergruppemøde.
PS...
Foto: Truth Social / @RealDonaldTrump.
Trump provokerer med amerikansk flag over Grønland
Mens EU annoncerede en stor investering i Grønland, delte Donald Trump et billede på Truth Social, hvor det amerikanske flag dækker Grønland. Statsminister Mette Frederiksen (S) er i Grønland og afviser endnu en gang USA’s ønske om øen: »Den grønlandske regering og det grønlandske folk har sagt igen og igen, at man ikke ønsker at være amerikansk. Det budskab kan vi godt gentage i dag. Men jeg håber ikke, at der er nogen, der er i tvivl om det, hverken i USA eller i resten af verden,« siger Mette Frederiksen.


