Briefing Morgen:
SAS' drøm for 2026 er spoleret: Høje brændstofpriser får skylden
Godmorgen
Så er det blevet tirsdag, og det er samtidig dagen, hvor Danmark, Grønland og USA efter planen skal sætte underskrifter på en ny sikkerheds- og forsvarsaftale om Grønland.
Her fra morgenstunden zoomer vi blandt andet ind på SAS, hvor udsigten til et rekordår er blevet markant mere usikker. Flybrændstof er igen blevet langt dyrere, og det har sendt milliarder ekstra på SAS’ regning. Nu er både rekordoverskuddet og dele af rutenettet under pres.
God fornøjelse og tak for at læse med!
Foto: Thomas Lekfeldt.
SAS’ drøm for 2026 er spoleret: Høje brændstofpriser får skylden
Hos SAS havde man sat kurs mod et fantastisk år. Men den vision har høje brændstofpriser nu i to omgange spoleret. Luftfartsanalytiker forudser i et worst case-scenarie et trecifret millionunderskud på driften.
Novos store dag blev punkteret, inden den rigtig kom i gang
Novo-toppen havde i månedsvis bygget op til selskabets kapitalmarkedsdag, men den blev aldrig til det festfyrværkeri, som ledelsen havde håbet på, siger analytikere og investorer. Novo-aktien lukkede mandag med et fald på 7,65 pct., og det er den laveste lukkekurs siden slutningen af april.
Nordea vil sende milliarder mod nordiske virksomheder: »Tiden er til at handle«
Med et nyt konkret forslag ønsker Nordea at samle store virksomheder, fonde og erhvervsprofiler om en nordisk scaleup- og vækstfond. Det sker som led i den nordiske industrialliance Nordic Compass.
Danske Bank i offensiven: Lancerer nyt sundhedslån
Danmarks største bank lancerer nu et nyt lån til forbedringer af boligers sundhedstilstand til en lav rente på 2,79 pct.
Internationalt
Skal Federal Reserve på slankekur? Professor har idéer til, hvordan det kan gøres, uden at markederne fryser til
Federal Reserve har to gange måttet opgive at slanke balancen. Og det er ikke nogen let opgave, lyder det fra en professor, som peger på fire måder, hvorpå det kan gøres.
»Det er det sidste, den tyske økonomi har brug for«: Tysk vælgerlussing kan ramme Danmark
Den politiske usikkerhed i Tyskland er steget. Det kan ramme reformdagsordenen og måske også dansk erhvervsliv, lyder vurderingen.
Podcast
Bonusfest i pensionsgigant får politikerne til at rasle med sablen
Hele Danmarks pensionskasse, ATP, er endnu en gang havnet i hård kritik. Flere politikere på Christiansborg er nu klar til at bryde ATP’s monopol, efter at Finans har afsløret en lukrativ bonusordning for en række ATP-ansatte, som potentielt kan indbringe dem flere hundrede millioner kroner.
Bør vi rive ATP op med rode, bryde monopolet og gennemføre en egentlig ATP-reform?
Kommentar
Mere end oliepris og statsgæld bag højere renter
AI-boomet kan være en del af forklaringen på, at kapital er blevet dyrere, skriver Las Olsen i denne kommentar om, at de stigende renter fortæller en mere positiv historie, end man skulle tro.
Børs
Wall Street steg kraftigt efter fald i olieprisen
Amerikanske aktier steg markant mandag, efter faldende oliepriser og lavere lange renter gav nyt momentum. De fornyede diplomatiske forsøg på en løsning på krigen mellem USA og Iran bidrog til optimismen. S&P 500 steg 1,5 pct., Dow Jones 0,7 pct., mens Nasdaq gik frem med 2,3 pct. Dermed er S&P 500 steget 1,4 pct. i september, som historisk ellers er årets svageste måned for amerikanske aktier.
Det sker i dag
- Erhverv: Dantax kommer med regnskab for fjerde kvartal (årsregnskab).
- Udenlandsk erhverv: TUI kommer med årsregnskab.
- Økonomi: Danmarks Statistik kommer med tal om danskernes forbrugerforventninger for september 2026.
- Udenlandsk økonomi: Eurozonen kommer med foreløbige tal for forbrugertillid i september.
- Udland: USA’s præsident Donald Trump ventes at mødes med ledere fra Golfstaterne på sidelinjen af FN’s Generalforsamling. Det erfarer mediet Axios. Mødet ventes at handle om næste fase i krigen mod Iran.
- Politik: Generaldebatten under verdensorganisationen FN’s 81. Generalforsamling indledes i dag. USA, Grønland og Danmark forventes at underskrive aftalen om Grønland netop i forbindelse med FN’s Generalforsamling.
PS...
Nvidia-chef afskriver dommedagsscenarier og vil ikke sætte farten ned på AI
Mens advarsler om den hastige AI-udvikling fylder stadig mere, ser Nvidias topchef, Jensen Huang, ingen grund til at træde på bremsen. Tværtimod mener han, at udviklingen skal fortsætte i højt tempo. I et interview med CBS News understreger han dog, at sikkerheden skal følge med udviklingen.



