Harry Potter-magien fortsætter
J.K. Rowling har forfattet nye historier, der tager afsæt i Harry Potter-universet, og med Eddie Redmayne i hovedrollen bliver filmen noget nær magisk.
Først fandtes de inde i J.K. Rowlings hoved. De fantastiske skabninger. I to årtier har hun sluppet dem løs i bogform sammen med den storsælgende troldmand Harry Potter. Men der blev ikke plads til alle fantasidyrene, så hun samlede dem i bogen ”Fantastiske skabninger og hvor de findes”, som i øvrigt også bruges af eleverne på verdens bedste magikerskole Hogwarts.
Opslagsværket er udgivet i bogform, i vores virkelige verden, mens manuskriptet, der ligger til grund for filmen, er nyt. Det udkommer dog også på bogform, ligesom de næste fire gør det. Der er planlagt fem film.
Filmen handler om Newt Scamander (Eddie Redmayne), der ankommer til New York i 1926. Med sig har han en kuffert med skabninger, der for alt i verden skal forblive i kufferten. Men sådan går det selvfølgelig ikke.
Scamander er en slags zoolog og magisk(e) dyrepasser, der har et mildt og tilgivende væsen, og Eddie Redmayne er perfekt castet til den rolle, ikke mindst fordi han udstråler den barnlige uskyld, som man forbinder med hele Harry Potter-universet.
Magisk mareridt
Scamander tror på en fredelig sameksistens mellem Mugglere (ikke-magiske væsner) og alle dem, der er af hekse- eller troldmandsslægt. Men i USA ser man lidt anderledes på den sag.
Til at hjælpe sig gennem skærmydslerne allierer Scamander sig først modvilligt med No-Maj’en (det amerikanske udtrykt for en Muggler) Jacob Kowalski, der egentligt bare drømmer om at åbne sit eget, lille bageri, men i stedet pludselig befinder sig midt i et magisk mareridt fyldt med fantastiske skabninger, en smuk kvinde, der kan læse hans tanker og en mand, der forsvinder i en kuffert, for at nævne nogle af de vigtigste.
Der er ikke sparet på udskejelserne i filmen, der tydeligvis er blevet modeleret til både at passe et Potter-publikum, der nu er blevet ældre, og til det amerikanske marked.
Mangler legesyge
Filmen er nemlig mere kommet til at ligne de superheltefilm, som utrætteligt bliver spyttet ud fra Hollywoods evighedsmaskineri, end den britiske mere plot- og karakterinteresserede børnefilm, som Harry Potter-filmene jo var. Det er stadig instruktøren bag de sidste fire Potter-film, David Yates, der står bag, og ”Fantastiske skabninger” er også optaget i samme filmstudier i London som Potter-filmene.
Der er altså gjort meget for at gøre overgangen til dette nye J.K. Rowling-univers nogenlunde jævn. Det lykkedes til dels. Filmen mangler noget mere legesyge i selve karakterudviklingen og replikkerne, og kunne have været et par eller nærmere et par håndfulde computerskabte tju-bang-scener foruden.
Men når designet var mest imponerende, mindede det om Fritz Langs ”Metropolis” fra 1927, samtidig med at det også nogle gange så hjemmelavet ud a la Terry Gilliams ”The Imaginarium of Doctor Parnassus” (2009). Det er i øvrigt ikke eneste gang, man kommer til at tænke på netop dén film, men det skal ikke afsløres her hvordan eller hvorfor. Men der er i hvert fald lagt i kakkelovnen til flere fantastiske filmfortællinger.
