Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Tysk filosof: Terrorangreb får mindre effekt end flygtningekrisen

Mange frygter, at terrorangrebet i Tyskland vil splitte landet. Men polariseringen af befolkningen begyndte allerede med flygtningekrisen, mener en tysk filosof.

Tyskland er splittet, mener filosoffen Richard Schröder, og endda for en stor dels vedkommende langs den gamle grænse mellem øst og vest.
   Foto: Bernd Von Jutrczenka/AP

BERLIN — Det er et af de værste terrorangreb i Tyskland i nyere tid.

Foreløbig har 12 mennesker mistet livet. Hele landet er i chok og sorg.

Alligevel vil attentatet ikke påvirke Tyskland mere end flygtningekrisen i efteråret 2015, hvor landets kansler, Angela Merkel, åbnede grænserne og lod knap 1 mio. flygtninge og indvandrere komme til landet.

Sådan lyder diagnosen fra den tyske teolog og filosof Richard Schröder, 72, som i løbet af 1990 havde en kortvarig karriere som socialdemokratisk medlem af først det østtyske parlament og siden det forenede Tysklands Forbundsdag.

»Flygtningespørgsmålet har polariseret Tyskland og den offentlige debat enormt kraftigt,« lyder det på telefonen onsdag, mens politiet har sat gang i en menneskejagt på manden, der kørte lastbilen ind i julemarkedet ved Gedächtniskirche i det vestlige Berlin.

Reddede liv

Tilbage i begyndelsen af flygtningekrisen i 2015 »havde tyskerne fornemmelsen af, at de reddede folks liv, som landet burde have gjort det under nazitiden«, forklarer han.

Men siden blev mange af tyskerne chokerede over flygtningekrisen. Det begyndte med chokket over alle de seksuelle overfald i Køln, der dog ikke blev begået af syriske flygtninge, men af nordafrikanske indvandrere.

»Siden forventede tyskerne taknemlighed. Det gør man jo, når man redder folks liv. Men det har vist sig, at under halvdelen er flygtet for at redde livet. Og nogle af dem er ligefrem skuffet over forholdene i Tyskland.«

De bedre uddannede ved, at frygten for islamisering er ubegrundet. Men i stedet for at sige det forstyrrer de somme tider freden ved at kalde den mere bange del af befolkningen for racistisk

Richard Schröder, filosof

Og efter et år, afslutter han opremsningen, er under 10 pct. af dem kommet i arbejde.

»Det viser sig på sigt, at efter 10 år kommer kun halvdelen i job. Det bliver uhyggeligt dyrt. Det er vores skatter, der betaler.«

Splittet land

Resultatet er et splittet Tyskland. Endda for en stor dels vedkommende langs den gamle grænse mellem øst og vest.

I Vesttyskland, forklarer filosoffen, mener mange, at Tyskland i virkeligheden er en såkaldt post-nationalstat, og at man ikke længere bør tale om en nation. Andre, mere »simple mennesker«, fortsætter han, frygter, at Tyskland i fremtiden skal fejre muslimske helligdage.

Mange af dem bor i det gamle Østtyskland. Det er heller ikke tilfældigt, tilføjer han, at den islamkritiske bevægelse Pegida er stor i Dresden.

»De bedre uddannede ved, at frygten for islamisering er ubegrundet. Men i stedet for at sige det forstyrrer de somme tider freden ved at kalde den mere bange del af befolkningen for racistisk,« erkender Schröder.

Svaret lyder – krigerisk – tilbage:

»Skulle jeg være racist?«

Opsamlingslejre

En stor del af svaret på flygtningekrisen, som endnu ikke er forbi, ville kunne løses, hvis man oprettede en form for lejre, evt. uden for Tyskland, hvor migranterne kunne komme igennem en slags første sortering, mener Richard Schröder.

Men selv her ramler tyskerne ind i deres fortid.

»Ordet ”lejr” minder om koncentrationslejrene. Derfor går det ikke. Det er for dumt.«

BRANCHENYT
Læs også