Når klimaet samler familien

Det er en helt almindelig aften på en villavej i Hadsten i Østjylland. Rundt om i stuerne flimrer skæret fra fjernsynet. Hyggebelysning kaster gyldent skær på græsplænerne, og arkitektlamperne hjælper dagens sidste arbejdsnarkomaner på vej. Men et hus er anderledes. Her bor familien Ramsing Lindhardtsen, og der er helt sort. De er dog hverken taget på ferie eller i byen – de slukker lyset i protest mod de globale klimaforandringer.

Sådan har det set ud hvert år, når Verdensnaturfonden (WWF) opfordrer folk verden over til at slukke lyset en time som en symbolsk handling på, at vi alle kan gøre noget for klimaet. Og sådan vil det se ud den 25. marts 2017 mellem 20.30 og 21.30, når Earth Hour-kampagnen ruller igen.

»Det er en rigtig god symbolsk handling og en god måde at huske, at vi skal spare på strømmen. Hvis alle slukker lyset en gang imellem, kan det have en effekt. Vi har brug for at blive mindet om, at det betyder noget for klimaet, hvor meget strøm vi bruger,« siger Mette Ramsing Lindhardtsen.

Hun er 44, arbejder som kursusleder på Aarhus Universitet. Og så er hun mor til Anna på 17, Rosa på 13 og gift med Christian Koch Ramsing på 43.

Isbjørnen som symbol

Mette Ramsing Lindhardtsen og Christian Koch Ramsing har fra barnsben været vant til energisparekampagner og husker stadig 70’ernes oliekrise og dertilhørende slagsange og huskeremser. For dem var det derfor en kær reminiscens af gamle læresætninger, da WWF lancerede ”Earth Hour” i 2007. Men for parrets to døtre er kampagnen blevet synonym med klimaspørgsmål som en ny generations mantra om, at vi hver især kan passe på jorden.

»Vi har faktisk skullet tage lidt fat i vores forældre for at få dem med,« lyder det fra Anna Ramsing Lindhardtsen, der går i 2. g på gymnasiet.

Rosa Ramsing Lindhardtsen går i 7. klasse og tilføjer, at undervisningen i skolen også har haft stor indflydelse:

»Vores lærere har haft meget fokus på klima og miljø. Især har isbjørnen, der risikerer at uddø, været i fokus. Både jeg og min søster elsker dyr, så det har påvirket os en del, og vi tror på, at vi kan gøre en forskel, selv om det, vi gør, kan virke som små ting. For eksempel prøver vi at lade være med at tage så lange bade.«

Begge søstre rejser til sommer på isbjørneekspedition til Svalbard i Norge. Det sker som del af WWF’s skolekampagne ”Tør du se isbjørnen i øjnene?”, der fokuserer på, hvordan klimaforandringerne påvirker isbjørnen og Arktis’ natur og dyreliv.

Med døtrenes indsats som katalysator har forældrene fået vakt klimainteressen på ny, så meget endda, at energiforbruget i familien er blevet et fælles samlingspunkt. Mindst en gang om ugen er der en kødfri dag, hvor den typisk står på bønner i stedet.

»Bevidstheden om at gøre en lille indsats for klimaet får dem til at glide ned,« siger Mette Ramsing Lindhardtsen med et smil om indsatsen, som familien blev opmærksom på i kølvandet på kampagnen Kødfri Mandag – den danske version af den internationale bevægelse "Meat Free Monday". Her er målet at imødegå klimaudfordringerne ved at implementere en kødfri dag i Danmark.

Gennemgår energiforbruget sammen

En anden anledning til fælles rådslagning kommer, når det månedlige el-, vand- og varmeforbrug skal gennemgås.

»Vi noterer vores forbrug hver eneste måned. Og hvis vi kan se, at der har været et udslag, hvor vi enten har brugt mere eller mindre, end vi plejer, så sætter vi os ned alle sammen og snakker om det. ”Hvad pokker kan det skyldes”, siger vi så for eksempel. ”Nåh ja, det var den dag, vi fyldte det store badebassin”,« griner Christian Koch Ramsing, der til daglig arbejder som driftschef på Aarhus Universitet.

På samme måde forholder familien sig kritisk og analytisk, når markedet skal afsøges for en ny tørretumbler, et nyt køleskab eller andre energitunge produkter til hjemmet. Her har EU's obligatoriske mærkningsordning, der skal vejlede forbrugeren om produktets energieffektivitet, haft stor betydning.

»Vi har lige købt en ny opvaskemaskine. Ud-over at prisen var fornuftig, så betød det meget, at den var energirigtig, hvilket vil sige mærket med klasse A. Hver gang vi skal tage et valg, så kigger vi på energimærkningen, inden vi beslutter os,« siger Christian Koch Ramsing.

Udover at gå med på symbolikken, når det er tid til Earth Hour, forsøger familien så vidt muligt at slukke for lyset, hver gang de forlader et rum.

Lige nu tænker de meget på klimaet, når det sker. Men lyset kommer aldrig til at brænde unødigt her, heller ikke selv om strømforsyning- en i fremtiden bliver 100 pct. grøn.

»Vi kommer ikke til at lave det om. Grundlæggende har vi en holdning om, at vi ikke vil bruge flere ressourcer end nødvendigt. Hvis strømmen er grøn, og jeg begynder at bruge mere af den, så skal der jo bare sættes flere vindmøller op. Vi vil ikke slippe den bevidsthed om ressourcer,« siger Christian Koch Ramsing.

Elbiler er for dyre

Selv om familien i Hadsten føler stærkt for at tilpasse energiforbruget for at skåne klimaet mest muligt, har indsatsen ikke fundet vej til alle dele af livet på villavejen. Således står der to benzinbiler i garagen. Og ferieture med fly er heller ikke afskaffet.

»Vi prøver at minde hinanden om at tage cyklen så vidt muligt,« fortæller Anna Ramsing Lindhardtsen.

Hun suppleres af sin far, der egentlig godt kunne ønske sig en elbil. Det er bare ikke praktisk muligt lige nu.

»Det kunne sagtens blive aktuelt med en elbil, især hvis det kunne blive mere tilgængeligt for en almindelig familie som vores. Som det er nu, er de for dyre. Hvis vi skulle købe en, så skulle det være som nummer to bil og så beholde en benzinbil ved siden af. Elbilerne kører ikke langt nok per opladning, og det er meget relevant for os, der pendler til og fra arbejde. Men altså, en elbil som nummer to bil, det er for dyrt,« siger Christian Koch Ramsing, der dagligt tilbagelægger cirka 50 kilometer for at komme til og fra arbejde.

Kampagner virker

Familien tilføjer løbende nye indsatser for at skåne miljøet og mindske ressourcespild. De slukker blandt andet radiatoren, mens de lufter ud, og har fået skiftet husets ruder til energivenlige modeller.

Så længe det kan løbe rundt økonomisk og i øvrigt er praktisk muligt, er det umagen værd, synes de.

Et nyere tiltag er fokus på madspild, og ligesom med Earth Hour og Kødfri Mandag har kampagnetilgangen med enkle symboler og konkrete handlingsanvisninger skabt opmærksomhed i hjemmet.

»Madspild er også unødigt spild, og vi fandt med kampagnen ”Stop Madspild” ud af, at køleskabet rummer mange brugbare ting – sådan et halvt rødkålshoved skal da bruges op. Dén kampagne har gjort madspild utrendy, og jeg synes generelt, kampagner fungerer. Det er godt med konkrete billeder på et problem. Og det er vigtigt at få nogle metoder, man kan forholde sig til i hverdagen. Vi skal stadig have en travl hverdag til at fungere, men hvis vi gør de små ting, så rykker det. Det er lige præcis dét, Earth Hour har gjort symbolsk, selv om lige den ene time om året nok ikke betyder så meget,« siger Mette Ramsing Lindhardtsen.

Medmindre man har fået købt godt ind med stearinlys, kan sådan en time i mørket måske godt synes en anelse deprimerende og dunkel. Og så er stearinlys i øvrigt heller ikke særligt skånsomme mod atmosfæren. Her har familien Ramsing Lindhardtsen et godt råd, som stammer fra den første gang, de var med i Earth Hour; gå en rask tur i nabolaget, og se, hvor mange andre, der tænder et klimahåb.

»Rosa og jeg husker den første gang, vi oplevede Earth Hour. Vi gik en tur med hundene og opdagede, at vi var de eneste på vejen, der havde slukket lyset. Forhåbentlig kunne de andre på vejen se pointen. Det med at slukke lyset, det husker man. Det er godt, at kampagnen har noget, man selv kan gøre,« fortæller Anna Ramsing Lindhardtsen og tilføjer:

»Vi skal i hvert fald slukke lyset 25. marts«.