Nye regler gør det lettere for medarbejdere at blive medejere

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Vi vil alle sammen gerne værdsættes for vores arbejde. Og nu er det heldigvis blevet lidt lettere. Som en del af regeringens nye erhvervsinitiativer justeres reglerne for, hvordan ansatte kan blive medejere af deres arbejdsplads. I dag drukner medejerskab i et ugennemsigtigt skattebureaukrati, hvor du blandt andet risikerer at skulle betale skat af værdien mange år inden du rent faktisk får nogle af pengene.

Kompleksiteten afholder i dag fleste virksomheder fra at kunne give medejerskab. Men fra januar 2019 bliver det ændret i selskaber med under 50 ansatte. Og det er vigtigere for samfundet, end man umiddelbart skulle tro.

I Aalborg sidder Søren med en lille virksomhed, der producerer et system, der hjælper landmænd med at opdage sygdom i bestanden. Han og to ansatte har arbejdet på produktet i tre år, men nu skal han bruge hjælp for uden en person, der kan sælge, kan virksomheden ikke komme videre. Derfor vil Søren gerne have sin gamle kollega, Jens, ind som partner med ansvar for salg. Jens skal være medejer, så han er rigtig motiveret. Uden omsætning løber Sørens selskab snart tør for penge, derfor vil han gerne give Jens ejerskabet billigt.

Det giver os et scenarie, der er velkendt i iværksætterkredse: Hvis Jens kommer med, øges sandsynligheden for, at selskabet bliver succesfuldt og betale skat. Der skabes et job, og det giver fire mennesker en arbejdsplads med fremtidsudsigter. Alternativet er, at firmaet sandsynligvis løber tør for penge og lukker. Derved mister Søren og hans to ansatte også deres arbejde. Det lyder jo åbenlyst. Men i mange tilfælde gør kringlede og utidige skatteregler det umuligt for Jens at gå med, og selskabet lukkes.

Det er iværksætterpanelet, som har argumenteret for bedre vilkår for ejerskab til de første ansatte og til nøglepersoner. I dag anerkendes kun to slags værdi: Kapitalens værdi og Ideens værdi. Derfor går alle fordelene til de mennesker, som var med fra starten, og som kommer med kapital. Det, der er fuldstændigt overset, er værdien af hårdt arbejde. En virksomhed skabes i det lange seje træk med tusinde timers arbejde. Derfor skal dem, der bidrager til dette, kunne få del i værdien.

Det kan man ikke i vores system i dag, men det kunne man faktisk engang. Medejerskab i danske virksomheder går tilbage til andelsbevægelsen, hvor bl.a. mange små landmænd gik sammen og delte arbejdet og afkastet mellem sig, som et alternativ til at én rig ejer tog hele afkastet.

I andelsbevægelsen oplevede man, at der ikke kun var økonomiske fordele ved at stå stærkere sammen. Der var ligeledes følelsen af at være med, at være værdsat, at man stod sammen høj som lav i et fælles foretagende. Det er den psykologiske fordel af medejerskab.

Den psykologiske værdi af medejerskab bliver altid undervurderet i et samfund med kapital som sin primære værdi. Man glemmer, at vi mennesker oplever lykke og tilfredshed, når der er behov for os. Vi bliver alle gladere, når vi går på arbejde et sted, der sætter pris på os, og hvor vi er omgivet af mening og fælles holdånd.

Lange de fleste virksomheder som Sørens bliver ikke solgt. I de tilfælde, omkring 98 pct., er det udelukkende det psykologiske element systemet skal muliggøre; at Søren for lov til at give sine ansatte mening og vise at de står sammen om missionen.

I de særtilfælde, hvor virksomheder som Sørens sælges eller bliver børsnoteret, er medejerskabet en tilsvarende god ting. Så betyder medejerskabet, at gevinsten deles ud over mange. Hvis Sørens virksomheden har ramt jackpot, så modtager hundrede af mennesker pludselig en lille pose penge de kan bruge på bolig, uddannelse eller oplevelser med deres familier. Det skaber ikke kun fremgang i familierne selv men også for samfundet.

Det er en misforståelse, at medarbejderaktier og warrants handler om millioner, skatteoptimering og strandvejsvillaer. Det er de 2 pct. For 98 pct. handler det om almindelige mennesker i almindelige virksomheder, der gerne vil sætte en ære i at gå op i deres arbejde. Lad os lave nogle regler, der tilgodeser de 98 pct.

Med andelstanken var Danmark engang i førertrøjen, når det kom til at forstå og aktiv udnytte fordelene ved medejerskab. Nu får vi en lille, men markant forbedring som sætter os tilbage på det rette spor. Lad os komme tilbage i feltet for fællesejerskab. Det er da så dansk, som noget kan være.