Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Papir og pen er ikke nødvendigvis gammeldaws

Vi finder vores partnere online, bliver skilt online og vi ordner vores bankforretninger online. Hvorfor er det lige, at vi skal besvære os ned til et valgsted og stå i kø, når vi stemmer?

Spørgsmålene kommer hver gang, der er nationale valg i Danmark. Kommunal- og regionsrådsvalget 2017 var ingen undtagelse. Hvorfor er det nu, at vi ikke kan stemme hjemmefra med NemID? spurgte Daniel Kirk for eksempel på DR Nyheders side på Facebook. Og ja; i en tid, hvor vi kan ordne det meste online, virker det tåbeligt, at vi skal ubelejlige os ned på et valgsted, hvor der måske er kø for at stå at bakse med de alenlange stemmesedler.

Det virker umiddelbart så "gammeldaws", at man let kan glemme, at den danske valgdeltagelse er blandt de højeste i verden, hvilket indikerer en høj grad af tillid til valgprocessen.

En af grundene til dette er, at de danske politikere og Økonomi- og Indenrigsministeriet, som har ansvaret for de nationale valg, har været agtpågivende i forhold til digitale stemmemaskiner og internetvalg. For hvor man umiddelbart skulle tro, at computere kunne garantere et korrekt valgresultat, som kunne øge den folkelig tillid til, at valgprocessen forløber som tilsigtet, så viser hovedparten af de internationale erfaringer det modsatte.

I Tyskland viste det sig at være forfatningsstridigt, i Holland og Frankrig fandt man, at graden af sikkerhed ikke var tilstrækkelig. I den amerikanske stat Virginia besluttede politikerne tidligere på året at skrotte valgmaskinerne, da det kom fremme, at disse kunne hackes på et par minutter.

Hvad så med valg over internettet? Det bliver det bare endnu mere kompliceret af.

Udfordringen er, at vi vil have stemmehemmelighed samtidig med, at vi skal have bevis for at valgresultatet er korrekt. Dermed står vi med en ligning, som på den ene side skal være lukket og på den anden side transparent og åben, og der findes endnu ikke nogen troværdig digital løsning på dette.

I et land som Danmark, hvor vi meget sjældent har offentlige diskussioner om, hvorvidt valgresultaterne afspejler vælgernes stemmer, kan man let glemme, at et valgresultat skal kunne verificeres, hvis den tabende part nægter at acceptere et valgnederlag.

Det er en af grundstenene i vores tillid til den demokratiske proces.

Det betyder ikke, at vi i al evighed skal stemme med papir og pen, for mon ikke der kommer en løsning på et tidspunkt. Det betyder heller ikke, at valgprocessen i Danmark er håbløs "gammeldaws", for faktisk er andre dele af valgprocessen, f.eks. vælgerregistreringen og stemmeoptællingen, digitaliseret på fin vis.

Det betyder imidlertid, at beslutningstagerne i Danmark har undladt at gamble med vælgernes tillid til valgprocessen. Og det er der altså ikke noget "gammeldaws" i, og hvis man ser på it-skandalerne i andre sektorer, hvor man har været mere fremme i skoene, kunne man spekulere i, om digital eftertænksomhed er ved at blive det nye sort.

Af Carsten Schürmann, lektor, IT-Universitetet og Jari Kickbusch, forskningskommunikatør, IT-Universitetet

BRANCHENYT
Læs også