Trumps skattereform er et ineffektivt makværk

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvis alt går efter planen og Trumps hoved, så lander kongressen en skattereform på Trumps skrivebord inden jul. Præsidentens underskrift sikrer en tiltrængt politisk sejr i hans første år som præsident.

Dejligt for præsidenten som led et grimt nederlag, da republikanerne ikke kunne enes om at nedlægge Obamacare. Dejligt for mange republikanske kongresmedlemmer, der har brug for at vise resultater for at få opnå genvalg ved midtvejsvalget om 10 måneder. Dejligt for amerikanske virksomheder og meget rige amerikanere, hvis de tænker snævert og kortsigtet. Men skidt for stort set alle andre.

Lad mig uddybe. Reformen sigter i grove træk mod lettelser på skatter/afgifter for i alt 6.000 mia. dollar over de kommende 10 år. Den finansieres af tilsvarende besparelser på 4.500 dollar. En nettolettelse på 1.500 mia. eller 150 mia. årligt svarende til ca. 0,75 pct. af bnp. Langt hovedparten af lettelsen tilfalder virksomheder, hvor skatten sænkes fra 35 pct. til 20 pct., mens en række fradrag dog fjernes.

Personindkomstskatter lettes også, men i beskeden grad. Gevinsten tilkommer de allerrigeste amerikanere. Trump skulle godt nok være middelklassens mand, men mens de rigeste grupper får to-tre pct. i skattelettelse, får middelklassen en brøkdel, og de fattigste 40 pct. ingenting.

Man kunne mene, at den prioritering var økonomisk ligegyldig og udelukkende et politisk valg, men humlen er, at væksteffekten af reformen afhænger af dette valg. For giver man en lettelse til en meget rig, forbruges kun en brøkdel, og resten spares op, mens middel- og underklassen bruger stort set rub og stub. Det skaber derfor en større spiraleffekt.

Hvad angår selskabsskatten, så håber Trump, at reformen forøger investeringerne, som skal skabe ny vækst, flere job og derved gavne alle. Men selskaberne investerer i forvejen atypisk lidt på trods af rekordhøj indtjening og enorme kontantbeholdninger. Noget tyder på, at andre forhold holder dem tilbage? Sammenhængen mellem skat og investering har langt fra været klar historisk. Meget sigende har de to toneangivende medlemmer i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, formand Janet Yellen og William Dudley, udtrykt skepsis over reformen. Måske også fordi reformen gør det dyrere – ikke billigere – at investere i forskning og udvikling. Investeringer som kan løfte produktiviteten.

Lettelser til virksomheder og rige forstærker desuden en problematisk udvikling i uligheden, som ud over at dæmpe pakkens væksteffekt bidrager til ringere samhørighed i landet. Den har det ikke godt i forvejen.

Skulle skatteplanen forøge appetitten på investering eller forbrug, så er spørgsmålet, hvor meget det rykker. Efter et langt opsving har USA i dag meget lav arbejdsløshed, så er der overhovedet plads til et vækstløft? Måske får vi den effekt, at lønpresset stiger på grund af mangel på arbejdskraft – i givet fald får middelklassen da lidt ud af reformen.

Men Fed er allerede i gang med at hæve renten for at holde igen på væksten, og et finanspolitisk spark bagi vil – hvis det virker – udover at øge behov for stramninger også gøre det sværere for Fed at dosere medicinen rigtigt. Hvis Fed strammer for voldsomt, kan det sende USA i recession. Selvom det er jul, er timingen for finanspolitisk gaveregn langt fra hensigtsmæssig.

Skattepakken ender sikkert med at blive en formålsløs check til amerikanske virksomheder på et tidspunkt, hvor det statslige underskud allerede forværres. Selv hvis checken mod forventning virker, så kan det også betyder højere danske boligrenter. Skattereformen virker dumt designet, dårligt timet og så forhastet, at eksperter kalder den lovsjusk med et væld af smuthuller. Ikke desto mindre tyder alt på, at den kan blive Trumps store slagnummer, når han genopstiller som USA’s præsident i 2020.