Debat

Digitalisering kan skubbe 300.000 lønmodtagere ud på sidelinjen

Livslang uddannelse og et stærkt socialt sikkerhedsnet er nøglen, hvis ikke disruption skal skubbe 250.000-300.000 lønmodtagere ud af jobmarkedet

Hvad kommer digitalisering og automatisering til at betyde for det danske arbejdsmarked? Og hvordan kan vi i Danmark håndtere nogle af de udfordringer, der følger med? Det blev vi klogere på i 2017.

Ca. 40 pct. af det arbejde, der udføres i dag, kan ifølge McKinsey erstattes af nye teknologiske løsninger, som i vid udstrækning bygger på robotter og kunstig intelligens. Lidt forsimplet kan man sige, at over 1 mio. job er i farezonen på sigt. Men realiteten er, at alle jobs vil blive påvirket.

Hvis Danmark skal undgå at blive hægtet af, peger en anden McKinsey-rapport fra december på to udfordringer.

For det første er der behov for flere, der kan arbejde med de nye teknologier og udvikle tekniske løsninger. Det anslås, at det i 2030 drejer sig om 90.000-150.000 jobs. Væsentligt flere end uddannelsessystemet ventes at kunne levere.  

Det er ikke blot et problem for de virksomheder, der ikke kan få tilpasset deres produktion; det er også et problem for det danske samfund, fordi de nye teknologier har skabt en ny international konkurrencesituation, ikke mindst inden for serviceområdet.

Den anden udfordring handler om, at en gruppe på ca. 250.000-300.000 lønmodtagere kan få svært ved at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Store dele af deres opgaver vil kunne erstattes af teknologi, og de har på grund af deres kompetencer og erfaringer svært ved at flytte sig til mindre udsatte jobs.

Uddannelse i alle ender af uddannelsessystemet spiller en nøglerolle i håndteringen af de to udfordringer. Trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse har forbedret rammerne for en løbende opkvalificering af store grupper af lønmodtagere væsentligt. Nu er det op til virksomhederne og medarbejderne at benytte sig af dem.

Pilen peger på en fremtid med flere jobskift i løbet af ens arbejdsliv – også til jobs, der indholdsmæssigt måske ligger langt væk fra det nuværende. Omstillinger kan tage tid. Den danske flexicuritymodel, som Disruptionrådet skal diskutere til foråret, har spillet en central rolle i at skabe et konkurrencedygtigt og omstillingsparat arbejdsmarked. Det bliver endnu mere centralt fremover.

Det drejer sig ikke blot om højere kompensationsgrader i dagpengesystemet, men også om at sikre en beskæftigelsesindsats, som giver ledige tilstrækkelige muligheder for at opkvalificere sig. For de 250.000-300.000, der ser ud til at få det særligt svært, er det vigtigt, at vores sociale model skaber trygge rammer om tilværelsen og med et citat fra regeringsgrundlaget kan »sikre, at alle får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi giver os mulighed for«.

Læs også