0

Kontorfællesskaber krydser magisk grænse

Antallet af såkaldte coworking-lokaler forvente at vokse til 24.000 i 2020.

2017 blev året, hvor coworking – en form for moderne kontorfælleskaber – nåede op over 1 million medlemmer globalt. Interessen for at arbejde fra et mere fleksibelt og socialt miljø end det traditionelle kontor stiger fortsat markant med en forventet stigning på 24 pct. ifølge en markedsanalyse.

For bare år siden var det kun i hovedstæderne, og dér kun i startupmiljøet, at coworking var en mulighed. I dag har både interesse og udbud for længst spredt sig til både bredere segment og geografi.

I min egen forretning var Founders House, som vi startede i 2011 i indre København, fuldstændig stereotypt: Vi havde både kontorhund, sækkestole og fredagsbar tre gange om ugen. Vores klientel var en relativt lukket kreds af programmører og softwareiværksættere. I dag administrerer vi 12.000 kvadratmeter kontorplads, som søges af en bred kreds af virksomheder. De tæller både internationale kometer som Spotify og Snapchat, og de største corporates som Danske Bank og Telenor. Det er andre tider.

Det er en kombination af faktorer, der har afledt den mangeårige vækst. De høje ejendomspriser for centralt placeret erhvervsejendomme i mange storbyer har umuliggjort at små virksomheder kunne sidde i gode lokationer. Coworking startede i New York, hvor astronomiske ejendomspriser tvang små virksomhederne langt ud i forsæderne, indtil de fandt på, at de kunne bo bedre, hvis de boede sammen.

Derudover er det teknologien og de sociale mediers indtog, der ironisk nok har øget behovet for ægte, menneskelig kontakt. Mennesker efterspørger at arbejde sammen med ”andre mennesker som mig”. Samtidig er ønsket for ejerskab og kontrol dalet i popularitet i forbindelse med deleøkonomiens fremskredne udbredelse. Det er blevet erstattet af, at det er tilstrækkeligt at have adgang til det man ønsker.

Den teknologiske udvikling har ikke kun skabt interessen for kontorfællesskaber, den har også muliggjort dem gennem en gruppe af teknologier som samlet kaldes proptech, en forkortelse af de engelske ord property og technology Der skal bruges en vifte af kompleks software til at administrere, måle og styre alt fra kommunikation til strøm og adgang i et kontorfælleskab. Uden teknologien er det ikke rentabelt at have hundredvis af lejere på fleksible lejekontrakter og konstant udskiftning, samt tusindvis af medlemsforespørgsler, som skal serviceres.

Det har skabt en ny generation af virksomheder indenfor ejendomsbranchen som er ’operators’ i modsætning til lejere eller ejere. Disse operators er i høj grad eksperter i at udnytte moderne teknologi, og de mest succesfulde tænker og arbejder næsten som teknologivirksomheder.

Men selvom teknologien er et uvurderligt element er mentaliteten og forståelsen, som er den afgørende forskel. Vi ser fx ikke os selv som værende i ejendomsbranchen. Vi bruger ejendom, men vores formålet er at facilitere skaberkraft. Derfor er vi en netværksorganisation, ikke en ejendomsorganisation.

Globalt er trenden på vej mod en professionalisering, hvor operatørerne driver markedet fremad mod flere og større kontorfællesskaber. I slutningen af 2017 er der 1,2 millioner coworking medlemmer fordelt på 14.000 kontorer globalt. Det forventes at vokse til 24.000 og 3,8 millioner medlemmer i 2020.

I Danmark er coworking ved at blive udbredt i hele landet, og i de fleste større byer sker der nu det at kommunen, en ledende lokal virksomhed eller erhvervsforeningen tager initiativ til at få skabt en lokal variant - typisk i samarbejde med en professionel privat operatør.

Fordelene er åbenlyse: Den type job, som typisk findes i et moderne kontorfælleskab, er digitale job af den type unge mennesker søger. På den måske kan et succesfuldt coworking-plads medvirke til at bremse vandringen fra land mod by.

BRANCHENYT
Læs også