Debat

Svag dollar sætter skub i den globale økonomi

Der venter en række svære valg, når kampen mod inflationen og svag vækst for alvor er vundet, men før vi når dertil, skal der festes lidt mere.

De seneste uger har budt på en ny og lidt overraskende udvikling. På trods af, at de amerikanske renter er steget, så er dollaren faldet markant. Det er det modsatte mønster af, hvad vi har set i det seneste år, og jeg tror, det skyldes en kursændring fra den amerikanske centralbank (Fed.).

Ved decembers rentemøde løftede Fed nemlig sine vækstforventninger med henvisning til præsident Trumps store skattelettelser, men undlod at ændre sine renteplaner. Det er en defacto lempelse, for Fed fortæller markederne, at man faktisk har brug for lidt hjælp fra ufinansierede skattelettelser. Det ville de ikke indrømme for bare få måneder siden.

Feds bløde signal er også en positiv nyhed for udviklingsøkonomierne (emerging markets). De har nemlig ofte gæld i dollar, så en svagere dollar letter lidt af gældsbyrden. Råvareeksporterende lande oplever også lempeligere finansielle vilkår, fordi priserne løftes af stærk vækst og svag dollar, fx er oliepriserne steget fra omtrent 50 til 70 dollar på under et halvt år, og det kan mærkes på eksportindtægterne hos pressede oliestater.

Så der flyder bogstaveligt talt flere dollar til dem, der ellers måtte låne pengene. Men en svag dollar giver ikke kun fløjlsbløde finansielle vilkår i USA og den tredje verden. Den ændrer også ved den kommunikation, vi får fra de andre centralbanker, hvor den medvirker til at udskyde signaler om en stramning.

I Europa er en stærkere dollar nemlig ikke kun en god nyhed. Her vil en stærkere valuta isoleret set udskyde den længe ventede opgang i inflationen, og hvis du er aktieinvestor kan en hurtig eurostigning også lægge en dæmper på opgangen. Den Europæiske Centralbank forsøger derfor åbent at tale eurokursen lidt ned igen ved at nedtone behovet for renteforhøjelser, og det giver plads til et længere, stærkere indenlandsk opsving. 

Den svage dollar er formentlig også en del af en mere langsigtet historie. Hvis man gerne vil ses som en sikker havn, så skal man ikke have et kronisk underskud på betalingsbalancen, akkumulere statsgæld med kortsigtet finanspolitik og konstant vise politisk usikkerhed, sådan som USA gør i dag. Faktisk ser euroen paradoksalt nok ud til at kunne få en større rolle i de globale valutareserver på dollarens bekostning.

Uanset årsagen, så hjælper en lidt svagere dollar og en blød Fed-politik lige nu centralbankerne med at vinde kampen mod svag vækst og lav inflation.

Lars Merklin, makroøkonom i den svenske bank SEB

På længere sigt er det Kina, der er på vej til at få en global valuta. Kina har nu en større industriproduktion end USA, de er forrest i grøn energi, akkumulerer formue i udlandet og investerer både prestige og penge i international indflydelse. Kinas valuta, renminbien, er nu med i den globale valutakurv fra Den Internationale Valutafond, og den tyske centralbank, Bundesbank, har netop besluttet at medtage den i valutareserven.

Uanset årsagen, så hjælper en lidt svagere dollar og en blød Fed-politik lige nu centralbankerne med at vinde kampen mod svag vækst og lav inflation. Når kampen er vundet venter der nogle sværere valg, men før vi kommer dertil, skal der lige festes lidt mere.

Læs også