Serier

Elitens opskrift på fremtiden: Mere yoga, mindre grådighed

Kommentar: Elitens årlige træf i Davos var langt mere end en parade i politisk korrekte holdninger. Manglen på politisk lederskab har overladt styrepinden til fremtiden til erhvervslivets topchefer.

World Economic Forum 2016

Sarkasmen var tør som en dehydreret tvebak, da Financial Times' udenrigsredaktør Gideon Rachman forleden tweetede fra den indiske premierminister Narendra Modis tale ved World Economic Forums topmøde i Davos: "Modi fordømmer forbrugerisme og anbefaler yoga. Topcheferne nikker inderligt."

Ni ord, der tager elitens årlige træf i de schweiziske alper lige på kornet. 

Én uge om året er Davos-mennesket en sprudlende fontæne af de rigtige holdninger. Det er den uge, hvor alle er enige om, at det moderne erhvervsliv alene er til som et redskab, der skal gøre verden til et bedre sted for rig som fattig, og at Davos-mennesket selv i høj grad har et ansvar for at løse verdens klimaproblemer. 

Hvorefter Davos-mennesket sætter sig ind i den private jet, får serveret dagens røde bøf og ræser videre til inspektion af virksomhedens seneste, kuldrevne, produktionsanlæg.

Bag misundelsen, underholdningsværdien og latterliggørelsen er sandheden, at World Economic Forums mission sjældent har givet større mening end netop nu.

Sådan er der så meget med Davos. Det er så let at fremhæve hykleriet. Så svært at identificere, hvor det årlige slag davoserjas egentlig har afstedkommet varige forbedringer af verdens tilstand. Men Davos er meget mere end en loge for mennesker, der andægtigt nikker til budskaber om, at meditation er vigtigere end økonomisk vækst.

Kigger vi om bag misundelsen, underholdningsværdien og latterliggørelsen, er sandheden, at World Economic Forums mission sjældent har givet større mening end netop nu.

Davos næres af et manuskript, som insisterer på, at vækst, økonomisk lighed, frihandel, bæredygtighed og globalisering er hinandens forudsætninger. Ikke modsætninger. 

Davos repræsenterer et håb og en tro på, at elitens kompetencer og økonomiske formåen fører med sig en pligt til at tage medansvar langt over gennemsnittet for de vilkår, som de øvrige 99,999-etc. pct. af verdens befolkning lever under. Den stemme har vi brug for i en tid, hvor det politiske lederskab er fraværende, og hvor nationalisme, demokrati og ja, hele den liberale verdensorden er trængt i defensiven.

Nogen skal råbe, at verden er på vildspor, når den fremmeste ambition for udvikling synes at være at beskytte befolkninger mod forandringer. 

Den megafon leverer World Economic Forum.

Det gav håb i en uge, hvor den amerikanske præsident Donald Trumps indførelse af nye handelsrestriktioner ellers nok kunne nære dystopiske tanker om, hvorvidt menneskets evolution egentlig toppede for snart to årtier siden, da de seneste virkeligt mærkbare tiltag for global frihandel blev gennemført. 

Det var dengang, Kina tilsluttede sig verdenshandelsorganisationen WTO og for alvor meldte sig ind i globaliseringen. Siden har finanskrisen og den åbenlyse konflikt mellem folket og eliten bremset de fleste tiltag til - positiv - varig udvikling. Det er synd og skam.

Vil du have magten og rigdommen i længden, skal du dele generøst ud af begge dele undervejs.

For det er ikke globaliseringen og det internationale samarbejde, der har skabt modsætningerne. Det har derimod elitens manglende evne til at dele de gevinster, den globale arbejdsdeling har ført med sig, med den store, vestlige middelklasse som slet ikke har kunnet se fordelene afspejle sig i privatøkonomien i samme grad som topchefer og -politikere har kunnet. Skal eliten drage én lære af de seneste to årtier er det, at del og hersk-princippet stadig er i kraft: Vil du have magten og rigdommen i længden, skal du dele generøst ud af begge dele undervejs.

Den gode nyhed, som ugens topmøde i Davos bekræftede, er, at vi står på tærsklen til en ny chance for at gøre det rigtigt frem for grådigt. 

World Economic Forums økonomer forudser, at værdier for op mod 100.000 milliarder dollars vil skifte hænder på verdensplan over det kommende årti og vende op og ned på velstandsfordelingen, som vi kender den. Alt sammen på grund af den buldrende digitalisering af samfundet og robotisering af erhvervslivet med kunstig intelligens, 3D-print og forretningsmæssig disruption i højsædet.

Vi taler om en historisk bølge af kreativ destruktion, hvor eksisterende strukturer skal ødelægges, mens de endnu virker, for at gøre plads til det nye og bedre. 

Desværre skal det ske i en periode, hvor den politiske magt stadig vil bære sit tydelige stempel af en irrationel længsel efter fortiden. Det er med andre ord nu, erhvervslivets lederskab skal træde i karakter og vise et helt nyt format. Vi kunne jo begynde med at lade ånden fra Davos vare blot lidt længere, end indtil den sidste corporate jet har forladt årets verdensudstilling for rigtige holdninger på et eksklusivt skisportssted i Schweiz.

Læs også