Debat

Bitcoin og tulipaner

At sammenligne bitcoins popularitet og værdi med 1600-tallets tulipanboble forsinker en bredere forståelse af, hvad kryptovalutaer kan bruges til

De dramatiske stigninger og fald i værdien af bitcoin har fået debatten om kryptovaluta til at gløde. Nationalbankdirektør Lars Rohde kalder det »livsfarligt« at investere i bitcoin: »Jeg ser bitcoin som tulipmania, som en boble ude af kontrol«. Rohde er ikke den eneste centralbankchef, som trækker en parallel til alle boblers moder i 1700-tallets Holland, hvor værdien af tulipaner steg til himmelhøjder for derefter at styrtdykke. Men hvad kan vi bruge sammenligningen med tulipanboblen til?

Lad os starte med at få på det rene, at bitcoin er en global netværksvaluta, som i lighed med gammelkendte valutaer – og i modsætning til tulipanerne i 1600-tallet – kan bruges direkte til at købe produkter og services. Bitcoin er heller ikke umiddelbart forgængelige, hvilket betyder, at man kan spare dem op eller købe dem med henblik på investering.

Derudover er antallet af bitcoin styret af en algoritme. Man kan altså ikke producere nye efter forgodtbefindende, hvilket er tilfældet med tulipaner (såfremt man har grønne fingre, forstås det). Faktisk vil mange bitcoinentusiaster argumentere for, at netop det begrænsede antal af bitcoin i længden vil mindske risikoen for en bobleøkonomi.

Hvis vi i et øjeblik dvæler ved dette argument, vil vi kunne se, at tulipaner og centralbankernes kroner, euro, dollar (som vi alle har handlet med i mange, mange år) har fælles karakteristika. Centralbankerne, som udsteder vores penge, kan skrue op og ned for produktionen af dem, og hvis de laver for mange, risikerer de at skabe en, ja, en bobleøkonomi. Historien er fuld af eksempler på dette og set fra det perspektiv virker det nærmest ironisk, at det netop er centralbankdirektørerne, som taler om bobler og tulipaner, når snakken falder på bitcoin.

En ting har bitcoin dog tilfælles med tulipanerne; værdien stiger og falder. Sådan er det med al værdi, også den valuta, som centralbankerne udsteder. Og jo, måske styrter værdien af bitcoin og bliver til ingenting, og så vil det være en boble. Men selv i det tilfælde vil vi (og centralbankerne) formodentlig skulle tage stilling til andre kryptovalutaer.

Derfor kunne det måske være mere interessant at diskutere kryptoøkonomiernes og centralbankernes rolle i fremtidens digitaliserede samfund. De nye kryptoøkonomier har anarkistisk potentiale, som både vil udfordre politikernes, skattemyndighedernes og centralbankernes magt og vores måde at tænke værdi på. I den sammenhæng er det mindre vigtigt, hvorvidt værdien af netop bitcoin er en ny tulipanmani. Det centrale er, at hele verden har fået en helt ny type valuta.

Læs også