Debat

Erhvervslivet i Danmark betaler skat (næsten) med glæde

Det er langt fra alle virksomheder, der betaler deres skat og står ved deres miljøansvar med glæde. Det er det tidligere Grindstedværk et eksempel på, skriver journalist

Oprydningen er igang på et af Danmarks mest forurenende områder. Forureningen er knyttet til Grindstedværket, som deponerede sit kemiske affald fra 1956-1973. Arkivfoto: Astrid Dalum

»Husk at takke erhvervslivet for din velfærd. De danske virksomheder betalte 60 mia. kr. i selskabsskat sidste år. Det højeste beløb i et årti«. Således skrev skatteminister Karsten Lauritzen (V) lørdag d. 2. februar i et indlæg på Finans.dk

Selvfølgelig har skatteministeren ret. Det er altid glædeligt, når skatten betales, så vores velfærdssamfund kan finansieres. I roserne til erhvervslivet glemmer ministeren dog belejligt et par faktuelle forhold. Først og fremmest at selskabsskatterne kun gør ca. seks procent af den samlede skatteopkrævning på 998 milliarder. Personskatterne udgør 55 procent. Hertil kommer moms, ejendomsskat, pensionsafkastskat mv., som også i høj grad betales af privatpersoner. Det er rart at selskabsskatten kan medfinansiere hospitaler, børnehaver, skoler, plejecentrene med mere men forholdsmæssigt er det landets lønmodtagere, der trækker det helt store læs.

Det er langt fra alle virksomheder, der betaler deres skat med glæde. Det vidner de mange sager med fx Panama Papers om. Mange virksomheder polstrer sig med en stribe revisorer, skatterådgiver og advokater med det erklærede formål at betale den mindst mulige selskabsskat. Nogle finder fanget i ulovligheder af SKAT. Der gælder fx selskabet Dupont Nutrition Biosciences Aps. Det vender jeg tilbage til.

Skatteministeren glemmer også at fortælle, at der blandt landene i EU er et ræs mod bunden for at tilbyde den laveste selskabsskat. Den generelle selskabsskat er i perioden 1995 til 2017 faldet i EU fra et gennemsnit på 35 procent til i dag kun 21,9 procent ifølge bogen ’Hvem skal betale skat’ udgivet af organisationen Demokrati i Europa. I Danmark er selskabsskatteprocent på kun 22 mod 34 procent i 1995. Med andre ord så skal vi vel takke erhvervslivet en tredjedel mindre i dag end i 1995.

Den generelle selskabsskat er i perioden 1995 til 2017 faldet i EU fra et gennemsnit på 35 procent til i dag kun 21,9 procent

Niels Elbæk, cand.comm.

Gennem årene ser vi heldigvis at flere virksomheder i stigende grad involverer sig i samfundsmæssige forhold for eksempel i Fair Trade, miljø, økologi og socialøkonomisk arbejde. CSR-politik spiller en større rolle især for de virksomheder, der skal indgå en kontrakt med deres kunder. Nogle gange med godt resultat andre gange er der tale om såkaldt Greenwashing, hvor man pynter sig med lånte fjer. Et af de seneste eksempler er bilindustrien, der meget gerne vil fremstå renere end den reelt er. Bilerne får titler med Eco, Green Motion, Blue Motion m.m. påhæftet. Fristelsen med at fremstå supergrøn er så stor at flere store fabrikker fiflede med softwaren og dermed gav urealistiske miljøtal. Stor skandale og kæmpe ridser i lakken hos eksempelvis VW.

Forbrugerne kan straffe synderne gennem ændringerne i deres indkøbsmønstre, men for rigtig mange virksomheder, så er der ikke nogen direkte relation med slutkonsumenterne. Lad os se på et helt konkret eksempel Dupont Nutrition Biosciences Aps i den jyske by Grindsted. De færreste kender virksomheden under dette navn. Den hed oprindeligt Grindstedværket og blev kendt i starten af 70’erne med en massiv kviksølvforurening i Grindsted, hvor flere tons den dag i dag ligger i Grindsted Å, Grindsted Engsø, Karlsgårde Sø og Banegraven nord for fabrikken. Senere skiftede den navn til Grindsted Products, blev overtaget af Danisco og senere af det multinationale firma Dupont.

Virksomheden er interessant af to årsager:

For det første har fabrikken bortset fra en bøde på 70.000 kr. i 1972 ikke på noget tidspunkt påtaget sig et ansvar for oprydningen i den massive forurening på fabriksgrunden, det nordlige område Banegraven, spildevandskanalen, på den gamle losseplads og Kærgård Plantage ved Vesterhavet.

For det andet så er virksomhedens lyst til at betale skat ikke stor. Ifølge en artikel på Finans fra 7. juni 2017, så har SKAT gennemgået regnskaberne siden 2006 og er nået frem til, at selskabet ved hjælp af transfer pricing har fået det danske resultat før skat til at syne mindre. I 2015 landede Dupont Nutrition Biosciences et overskud før skat på 589 mio. kr. Året før var det 199 mio. kr. Tilsyneladende pæne resultater, men pyntede, så man slap billigere i skat. Selve skattebetalingen for årene er sværere at lokalisere, da den ikke oplyses via SKATs selskabslister, da det er et fælles holdingselskab, der beskattes.

Efter SKATs mellemkomst ser regnskabstallene helt usædvanlige ud for 2016. Med en omsætning på 3,6 milliarder så er resultat før skat på astronomiske 4,3 milliarder og under hensættelser står 487 millioner til betaling af skattegæld.

Transfer pricing sker, når to virksomheder, der er en del af den samme multinationale koncern, har samhandel: I dette tilfælde når et amerikansk selskabs moderselskab eller datterselskab i et andet land køber noget fra det danskbaseret datterselskab Dupont Nutrition Biosciences ApS. Når parterne etablerer en pris for transaktionen, er dette overføringsprisen. Price transfer er ikke i sig selv ulovligt, men ved at sælge internt til andre priser end de reelle markedspriser, så kan de multinationale virksomheder føre fortjenesten til lande med lav skat og dermed undgå beskatning. Det skønnes, at omkring 60 procent af international handel sker koncerninternt, snarere end mellem multinationale virksomheder - det vil sige på tværs af landegrænser, men inden for samme koncerngruppe.

Beboere i Grindsted har ventet mange år på, at den store fabrik skulle vise samfundssind og betale for oprydningen af deres store giftdepoter i Grindsted og omegn samt Kærgård Klitplantage ved Vesterhavet

Niels Elbæk, cand.comm.

Beboere i Grindsted har ventet mange år på, at den store fabrik skulle vise samfundssind og betale for oprydningen af deres store giftdepoter i Grindsted og omegn samt Kærgård Klitplantage ved Vesterhavet, hvor der over en syttenårig periode blev deponeret omkring 286.000 kubikmeter spildevand i seks gruber indeholdende op mod 1.200 forskellige stoffer - heriblandt kviksølv.

Vi kan lade være med at købe en ny VW, hvis man ikke er tilfreds med deres CSR-politik, men som forbruger møder man ikke produkterne fra Grindsted på hylderne i det lokale supermarked. Duponts varer bruges til fødevareproduktion – fx i produktionen af ketchup og mayonnaise.

Det er tvivlsomt, at fabrikken i Grindsted holder op med at lave produkter, der kan skabe fødevarer ud af luft og vand. Der er god fortjeneste i den såkaldte forædlingsindustri. Og det er tvivlsomt, at de betaler deres skat med glæde og betaler for oprydningen af deres forurening. De skal presses. Og de skal presses hårdt.

Efter mere end fyrre års diskussion om ansvaret for deres forurening, så henholder de sig stædigt til at myndighederne gav lov. Der skal man huske på, at Grindstedværket i sin tid havde stor faglig ekspertise med en mængde kemiingeniører ansat. Landmand Anders Christian Andersen (V) fra Morsbøl var sognerådsformand i Grindsted Sogneråd 1958-1969 og borgmester i Grindsted Byråd 1970-1981 og det var på et tidspunkt, hvor hverken kommune eller amt havde en miljøafdeling, så borgmesteren stod fagligt uhyre svagt mod byens største virksomhed.

Grindstedværket hævdede i mange år, at de ikke vidste, at stofferne var farlige (kviksølv, vinylklorider, cyanid m.v.). Sjovt nok så blev en af de ledende kemiingeniører på Grindstedværket senere den første direktør for Kommunekemi i Nyborg. Det ene år vidste manden ikke, at disse stoffer forurener og næste år er han ansat som direktør med absolut mest faglig viden i Danmark om forurening.

De eneste, der for alvor har kunnet rokke fabrikken i Grindsted, var fiskerne i Esbjerg. Skibet Grindal lå klar i Esbjerg Havn i 1973 og ventede på at blive fyldt med spildevandet, der kom med tog fra Grindsted. Ingen havde taget de lokale fiskere i ed. De ville ikke have deres fiskepladser fyldt med gift. De skar pumpeslangerne i stykker, og da skibet endelig var pumpet fuld og klar til afsejling den 12. juni 1973, spærrede de dumpningsskibet Grindal inde med deres egne skibe. Fiskere fra andre havne begyndte snart at sejle til Esbjerg for at vise deres sympati og støtte Esbjergfiskernes sag. Dumpningen blev opgivet og Kærgaard Plantage fortsat fyldt med giftstoffer.

Lad os glæde os over væksten i antal virksomheder med god CSR-politik og god skattemoral. Og lad os til gengæld med stor ihærdighed presse de virksomheder, der ikke lever op til vores krav og ikke mindste deres egne krav.

Af Niels Elbæk, cand.comm.

Finans har spurgt Dupont, om selskabet ville kommentere eller skrive et modsvar. Det ønskede virksomheden ikke.

BRANCHENYT
Læs også