Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

USA kører den handelspolitiske kanon i stilling

Amerikanerne ser i stigende grad kinesernes statskapitalisme som et frontalangreb på den liberale økonomisk verdensorden.

Jakob Vestergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

I fredags blev det klart, hvilke tiltag den amerikanske handelsminister Wilbur Ross anbefaler Trump at iværksætte, efter at en stor undersøgelse har konkluderet, at import af stål og aluminium udgør en trussel mod amerikansk sikkerhed.

Rapporten opererer med tre mulige strategier, som hver især er ganske foruroligende, både handels- og storpolitisk. De helt store spørgsmål er, om Trump vælger at gå lempeligt til værks over for stærke allierede som Canada, Japan og Tyskland. Og hvordan Kina vil reagere på det, som iagttagere beskriver som en handelspolitisk »krigserklæring« fra amerikanernes side.

De seneste måneder har vi været vidner til en bemærkelsesværdig hård amerikansk retorik over for Kina. I sin strategi for nationens sikkerhed, lanceret i december, identificerede Trump Kina som en »økonomisk aggressor«. I løbet af januar forlød det lige så opsigtsvækkende, at Trump-administrationen havde konkluderet, at det var en »fejltagelse«, at man i 2001 lod Kina optage i Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Disse er blot to eksempler på en eskalering af retorikken i USA’s kritik af kinesernes statskapitalisme. Amerikanerne ser i stigende grad kinesernes samfundsmodel som et frontalangreb på den liberale økonomisk verdensorden og på amerikanske virksomheder og job, især i fremstillingsindustrien. Så hvor der i løbet af efteråret var stor usikkerhed om, hvilken kurs amerikansk handelspolitik ville tage i 2018, er det de seneste måneder blevet stadig mere tydeligt, at der er en handelspolitisk konfrontation i sigte.

Det, der skete i fredags, var, at Wilbur Ross for første gang løftede sløret for, hvilke anbefalinger det amerikanske handelsministerium har givet præsident Trump efter to såkaldte sektion 232-undersøgelser af amerikansk import af stål og aluminium. Kort fortalt udpeger handelsministeriets rapport tre muligheder for Trump: en bred, en målrettet og en kvotebaseret strategi. I den brede strategi indføres en toldsats på 24 pct. på al import af stål fra alle lande, mens den målrettede strategi går på at indføre en toldsats på mindst 53 pct. på import af stål fra Kina og 11 andre lande (Brasilien, Costa Rica, Egypten, Indien, Malaysia, Korea, Rusland, Sydafrika, Thailand, Tyrkiet og Vietnam). Alle andre lande vil få en kvote svarende til deres eksport i 2017.

Endelig er der den rent kvotebaserede model, hvor der ikke indgår toldsatser, men derimod indføres en enslydende kvote for alle lande, svarende til 63 pct. af deres eksport i 2017. 

Trump har frem til midten af april til at bestemme sig for, hvilke handelsrestriktioner han vil indføre. Flere af hans moderate rådgivere vil uden tvivl anbefale ham at vælge den målrettede model, så han ikke lægger sig ud med sine allierede. Men selv det scenarie vækker bekymring. Kina har da også allerede reageret på de amerikanske meldinger med advarsler om, at man ikke vil tøve med at gribe til gengældelse, hvis kinesiske interesser trues af amerikanske handelsrestriktioner.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.