Debat

Verdens centralbanker og kryptovalutaer er fanget i et skæbnefællesskab

Centralbankerne afviser blankt de digitale valutaer, men de risikerer at ende som producenter af hestesko i 1920'erne: Udspillet og overhalet af nye valutaer produceret af techgiganter som fx Apple, Google og Amazon, skriver professor på CBS.

Bitcoin og andre kryptovalutaer er langsomt blevet mere mainstream. Men også et slaraffenland for hackere. Foto: Alain Apaydin/Abaca/Sipa USA(Sipa via AP Images

Vi begynder nu at se de første tegn på en global betalingsrevolution. Der er en påfaldende efterspørgsel efter diverse typer af bizarre kryptovalutaer og nye private betalingssystemer dukker op fra forskellige aktører. Resultatet er, at den traditionelle bankverden udfordres fra alle afkroge. Én ting er de private aktører, men hvilken rolle bør centralbankerne spille i denne revolutionerende tid? Er de for passive, og risikerer de også at blive disruptet?

Efterspørgslen er tydeligvis stigende efter nye digitale løsninger. Dette vil også udfordre centralbankerne. Fra et traditionelt forbrugerperspektiv kan krypto- eller såkaldte digitale valutaer skabe nye serviceløsninger og store effektivitetsgevinster, hvor de finansielle transaktionsomkostninger nærmer sig nul. Dermed skaber man en betalingsrevolution som Skype gjorde for telesektoren. Derudover kan denne banebrydende udvikling fremkalde mere konkurrence og nye forretningsmodeller i den finansielle sektor, som fra et samfundsperspektiv er fordelagtig.

Er der denne udvikling ønskværdig?  Og hvorfor eksploderer efterspørgslen globalt set?  For mennesker, der er bosat i lande med hyperinflation, ustabile finansielle systemer, korruption eller politisk kontrol, kan digitale valutaer skabe en større sikkerhed, stabilitet og økonomisk uafhængighed. Desuden kan disse teknologier inklusiv blockchain være effektive midler i bekæmpelse af hvidvask og skatteunddragelse. Faktisk kan forbrugere allerede i dag både overføre og opbevare værdier over hele verden uden, at der deltager en central, statsejet aktør i processen. Men hvad er værdien af de disse digitale valutaer, og vil de være stabile?

Helt fundamentalt er verden vant til luftpenge - såkaldte fiatpenge - da alle valutaer er baseret på tillid og tillid alene, uanset om de er baseret på en guldstandard, papir (vores nuværende pengesystem) eller som en digital enhed.  Derudover har dollaren i mere end 60 år været en global reservevaluta og dermed givet især amerikanske finansielle institutioner en betragtelig konkurrencefordel, som europæiske banker ikke nyder i tilsvarende omfang.

Globale aktører som Alibaba og Apple, der tilsammen har en egenkapital på 176 mia. dollar, har tilsyneladende ubegrænset forbrugertillid og har derfor mere finansiel styrke end mange centralbanker har. De vil i fremtiden kunne lancere deres egne stabile digitale valutaer. I Europa er en gruppe ledende banker under ledelse af UBS i færd med at planlægge lanceringen af en såkaldt ”utility settlement coin”. Den vil gøre det muligt ultimo 2018 at skabe en komplet digitalisering af alle kontant-, interbank- og handelsprocesser. ApplePay vil på sigt kunne opfylde samme formål.

Bitcoin er måske nutidens tulipanboble, men der er en reel risiko for, at en række af centralbankerne snart vil kunne sammenlignes med de sidste producenter af hestesko i 1920’erne. De vil blive udspillet af private aktører, hvis ikke de formår at skabe og lancere reelle digitale valutaer.

Lars C. Ohnemus, dir. for Center for Corporate Governance på CBS og Tom Kirchmaier, professor på CBS.

På trods af et utal af advarsler har bitcoin oplevet en voldsom efterspørgsel. Det illustrerer ikke kun et spekulationselement. Det er virkelig påfaldende, at Coinbase, hvor bitcoin kan købes og sælges, i dag har flere kontohavere end Charles Schwab, som er det største aktiehandelssted i USA. Dog er bitcoin ikke den ultimative løsning og vil, ud over de nuværende fejl og mangler, være en katastrofe for miljøet grundet den omfattende mængde energi, som det kræver at producere dem. Den voldsom efterspørgsel er også med til at skabe stigende risici for finansiel og regulatorisk ustabilitet, hvilket kan have alvorlige, langvarige økonomiske konsekvenser.

Hvis man i stedet for efterspørgslen kigger på udbuddet, hvad bør centralbankerne så gøre for at adressere denne asymmetriske udvikling? Historisk set er pengeforsyning i de fleste lande blevet administreret som et monopol under opsyn af centralbankerne. Den umiddelbare rygmarvsreaktion fra centralbankerne på kryptovalutaerne har derfor ofte været en komplet afvisning og periodisk udløste forbud som blandt andet oplevet i Kina og Korea.

Nogle få centralbanker er proaktive og delvis imødekommende omkring denne monetære revolution. Den svenske nationalbank lancerer nu svenske ekroner, og lignende initiativer testes i Estland og flere andre europæiske lande. Generelt må det være i samfundets interesse, at centralbanker skaber nye platforme for den igangværende omvæltning. En nordisk digital mønt kunne være en mulighed og kan skabe åbenlyse fordele i fremtiden..

Bitcoin er måske nutidens tulipanboble, men der er en reel risiko for, at en række af centralbankerne snart vil kunne sammenlignes med de sidste producenter af hestesko i 1920’erne. De vil blive udspillet af private aktører, hvis ikke de formår at skabe og lancere reelle digitale valutaer.

Af Lars C. Ohnemus, direktør for Center for Corporate Governance på CBS og Tom Kirchmaier, professor på CBS.

BRANCHENYT
Læs også