Trump gambler med opsvinget

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Præsident Donald Trump og den republikansk styrede kongres gav før jul skattelettelser til amerikansk erhvervsliv og i mindre omfang til velhavende forbrugere. Reformen er ineffektiv i forhold til at styrke væksten og dårligt målrettet til på længere sigt at løfte produktivitet og velstand. Reformen er tilmed dårligt timet, da væksten er solid, ekspansionen fremskreden og arbejdsløsheden tæt på historiske lavpunkter.

Men politik handler (måske) mest om at belønne de grupper, hvis stemmer (og penge) man har fået, og republikanerne har længe talt for skatteletter til erhvervslivet. At Trump så samtidig sjofler manden på gulvet, som forhåbningsfuldt gjorde ham til præsident, er en anden historie.

Kun en måned efter en underfinansieret skattereform smides yderligere benzin på bålet. Nu vedtager man et budget, der løfter de offentlig udgifterne endnu kraftigere, så underskuddet i 2019 lander på omkring 1.100 mia. dollar – eller 5,5 pct. af bnp. Knap det dobbelte af hvad eurozonens stabilitets- og vækstpagt tillader og helt uhørt langt inde i et opsving. »Hvor er Tea Party-bevægelsen, når man har brug for den?«, som Financial Times ironisk skrev i sidste uge.

Hvor alvorligt er det, at USA bruger løs af statskassen? Det lyder slemt, men bekymringerne skal ikke overgøres. Den offentlige gæld udgør godt 100 pct. af bnp, hvilket er højt i historisk perspektiv. Og USA har udsigt til stigende udgifter forbundet med en aldrende befolkning, hvorfor fremskrivninger viser yderligere forværring. Men USA er intet Grækenland, hvis gæld ingen ville finansiere. Tværtimod. Landet har en enorm kapacitet til gældsudstedelse med en fortid som stensikkert obligationsmarked og dollarens rolle som verdens reservevaluta.

Men der er andre risici og problemer. Ved at sætte ekstra fut under kedlerne på et tidspunkt, hvor økonomien vokser stødt, og arbejdsløsheden er tæt på lavpunktet, risikeres et boom bust-scenarie. Et scenarie, hvor opsvinget koger over og sender inflationen pludseligt og voldsomt i vejret. Det efterlader Den Amerikanske Centralbank, Federal Reserve, med få andre muligheder end kraftige renteforhøjelser, der øger risikoen for økonomisk kollaps. Dette er ikke hovedscenariet, men en risiko, som de finansielle markeder syner. Særlig fordi store underskud betyder stort finansieringsbehov, som isoleret set lægger opadgående pres på renten.

Man spilder også midler, der kunne være brugt effektive i næste nedtur. Den nuværende økonomiske politik er uholdbar og kræver justering før eller siden. Republikanerne vil måske igen fremstille høje underskud som en følge af gavmilde offentlige overførsler, der tilkommer samfundets svageste og ældre. Det kan resultere i, at man skærer ydelserne til og forværrer et i forvejen uligevægtigt USA.

Den økonomiske politik i USA er alvorligt på vildspor. Vi må håbe, at de geværgreb, der er taget i brug, er så tilpas ineffektive, at det 'bare' ender med spild af tusindvis af milliarder kroner. Det er desværre langtfra sikkert.