Investeringsforeninger lægger et kort mere på bordet
Det viser sig nu, at ÅOP ikke inkluderede alle omkostninger, som kunden skal betale i bankernes investeringsforeninger.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Lige før jul lovede de danske investeringsforeninger og banker Finanstilsynet at være mere åben om sine omkostninger, når danskerne investerer penge i danske investeringsforeninger. Det er der kommet en yderst vigtig aftale ud af: Aftale om styrket ÅOP for investeringsfonde, hedder den, og bag denne måske ikke så fængende titel gemmer sig et faktum om, at investeringsforeningerne fremover viser mere af, hvad det faktisk koster at spare op hos dem.
Så nu får den årlige omkostningsprocent en tilføjelse: »Parterne er nået til enighed om, at de indirekte handelsomkostninger kan oplyses eksempelvis således: ÅOP 1,50 pct. (+ 0,1 pct. i indirekte handelsomkostninger)«, står der i aftalen.
Omkostningerne er reelle nok. Det er penge, investoren skal af med. De består af kursspænd på værdipapirer og valutaer – der er jo forskel på købs- og salgskurser, og jo mere der handles, jo mere spildes der. Med det nye tal får vi hele kagen, og vi må acceptere, at bærret serveres ved siden af og ikke på toppen. Forstået på den måde, at fru Jensen selv skal lægge ÅOP-satsen sammen med procentsatsen i parentesen for at få et mere fyldestgørende bud på de samlede omkostninger.
Det bliver ikke gjort automatisk for fru Jensen, hvilket jeg synes er mere elegant. Spørgsmålet er så, hvor stort bærret er, altså hvad kommer der til at stå i parentesen?
I efteråret 2016 offentliggjorde Miranova en stor analyse af omkostningerne i investeringsforeningerne, og dengang fik vi læst og påskrevet af branchen. »Alle omkostningerne er indeholdt i ÅOP (...) Miranovas analyse af omkostningerne i danske investeringsfonde (bygger) på en række forkerte præmisser,« lød det fra en stor bank. Hvis den nye aftale på Finanstilsynets hjemmeside er ledsaget af ord om, at investorerne får mere udvidede og fyldestgørende oplysninger om omkostninger, kan vi så nu blive enige om, at ÅOP ikke er fyldestgørende? Der er altså flere omkostninger, end man ser i ÅOP, og det bliver fremover vist i en parentes efter ÅOP.
Men hvor mange omkostninger er der så at lægge til ÅOP? 0,1 procent, skriver man i eksemplet, men det er kun et eksempel. Vores beregninger viste, at de indirekte omkostninger er omkring 0,4 procent. Det er derfor værd at holde øje med, hvad der står i parentesen. Det er væsentlige omkostninger, og som formueplejere er vi forpligtede til selv at lægge de indirekte omkostninger til, hvis ikke fondsudbyderne gør det for os.
Bemærk gerne at de indirekte omkostninger i parentesen bag ÅOP har haft en lang fødsel. Helt tilbage i 2006 anbefalede Konkurrencestyrelsen, at ÅOP-tallet burde indeholde de indirekte omkostninger. Men nu kommer de så med. Det er godt for opsparerne, der fremover kan beslutte på et mere oplyst grundlag, når de vælger mellem investeringer med høje eller lave omkostninger.


