Vi lever i boblen over dem alle
Gældsboblen er elefanten i rummet, som ingen ønsker at tale om. Men når renten stiger, kommer det til at gøre mere end almindelig ondt, skriver investeringschef.
Den fremherskende tro på at finansmarkedernes dybe afhængighed af centralbankernes rødglødende seddelpresse og astronomiske opkøbsprogrammer kan aftrappes uden enorme konsekvenser er naiv.
Vi ser hverken en normalisering af renterne, en stejlere rentekurve eller en fortsat accelererende økonomisk optur. Derimod ser vi frem mod fortsat lave renter, mindre afkast og en skuffende økonomisk vækst. Det er efterhånden tydeligt for alle og enhver, at centralbankernes støtteopkøbsprogrammer har forvredet markederne, og sendt kurserne i rekordniveau på tværs af aktivklasser – ikke kun for aktier, men også på obligationer, ejendomme, kunst, biler, vine og alle andre aktivklasser.
I år 2000 havde vi it-boblen. Syv år senere stod vi med en verdensomspændende boligboble. I dag har vi The Bubble of Everything. For mens priserne er pustet op, har vores forbrugsvaner ændret sig markant. Mest udtalt blandt millennialgenerationen, hvor leje nu er den nye norm. Og med god grund. For mens den unge generation kan drømme om at købe bolig og bil, så er det for størstedelen et uopnåeligt mål.
En farlig kombination har vist sig i forholdet mellem stagnerende indkomster og stigende aktivpriser. Det betyder, at forbrugere, virksomheder og regeringer er mere afhængige af gældsfinansiering end nogensinde før. Det vil altså kun kræve en lille stigning i renterne, før husholdninger og virksomheder får problemer med at betale afdrag. Det ligner et scenarie, vi har set før.
Og scenariet udspiller sig igen. I ly af de positive historier, om hvorfor aktiekurser og væksttal skal endnu højere op, så kan vi notere en markant stigning i raten af misligholdte billån. I USA er omkring otte millioner amerikanere mere end 90 dage bagud med afdrag på deres billån ifølge tal fra den amerikanske centralbank. De misligholdte billån kan være kanariefuglen i kulminen.
Der er en ulmende krise inden for billån, men det er blot en lille del af problemet. Mens snakken om en normalisering af renterne fortsætter, er også kreditkortgælden steget til højeste niveau i 9 år. Det så vi også i kølvandet på den globale finanskrise.
Mange store økonomier er i dag følsomme over for større omkostninger på lån, stigende renter og øget volatilitet på markederne. Vi lever i en verden afhængig af kredit. Centralbankerne hjalp med at skabe denne afhængighed, og den overlever kun, når aktivpriserne fortsat er skyhøje.
Vi lever i en verden afhængig af kredit. Centralbankerne hjalp med at skabe denne afhængighed, og den overlever kun, når aktivpriserne fortsat er skyhøje.
Hvis den økonomiske vækst aftager, kommer der stor usikkerhed i markedet. I det tilfælde vil centralbankerne gøre som tidligere og stimulere økonomien: Tilbage til seddelpressen.
Centralbankernes forsøg på at understøtte økonomien har gjort den mere skrøbelig end sikker. I dag har vi et større gældsbjerg end i 2007. Situationen vi befinder os i ville ikke være så bekymrende, hvis vi var i begyndelsen af et økonomisk opsving, hvor beskæftigelsen og lønningerne var på vej op. Opsvinget i amerikansk økonomi er på nuværende tidspunkt det tredjelængste i historien, og vi nærmer os enden med hastige skridt.
Indtil nu har markedet vist en overraskende evne til at ignorere disse problemer. Dette kunne tyde på, at investorerne har en blind tiltro til, at centralbankerne altid står klar til at redde os. Kanariefuglen flyver videre lidt endnu. Spørgsmålet er ikke længere om, men hvornår den rammer jorden. Og når det sker, bliver det ikke en blød landing.
Af Nick Clay, global chef i kapitalforvalteren Newton, en del af BNY Mellon Investment Management
