Lise Nørgaard, det er din skyld, hvis lærerne strejker. Og Bjarne Corydons

Lærer Andersen i tv-serien Matador er ikke udstyret med sympatiske træk. På nogen måde. Overhovedet. Det samme gælder hans nevø, Oscar, der også er lærer. Inspektøren på Korsbæks privatskole er også en anløben personage.

Lise Nørgaard begår i Matador et stille karaktermord på lærerstanden. Lærerne i hendes univers er fornærede, beregnende, sleske eller kuede typer. Nu får vi måske regningen. Alle sammen.

Lærerne har måske fået én ydmygelse for meget. Nok er nok. Hver genudsendelse af Matador repeterer leverpostej-omdømmet, og for fem år siden kom en arbejdstidsaftale til, der strippede lærerne yderligere for autoritet. Først blev de lockoutet af KL. Under lockouten holder deres formand, Anders Bondo Christensen, brandtaler, der ligger i grænseområdet mellem overmod og desperation.  Dernæst ophøjer finansminister Bjarne Corydon et forligsforslag til lov, der udstiller, hvad lærerne har at handle med, når far hiver i hundesnoren. Svaret er: Ingenting. Når far hiver til, så bliver det, som far vil have det.

Det er den ydmygede Anders Bondo Christensen, der bliver jokeren i de overenskomstforhandlinger, der lige nu kører hos forligsmanden. Lærerformanden er blevet udpeget til at stå i spidsen for de kommunale forhandlere på lønmodtagersiden. Det indebærer, at han har to roller. Den ene er at forhandle en fornuftig overenskomst hjem til alle kommunalt ansatte. Den anden rolle er at sikre sine egne medlemmerne, lærerne, en overenskomst, som de oplever som acceptabel i lyset af turen gennem kødhakkeren i 2013. Den ydmygelse har hans medlemmer ikke glemt. Det har de andre kommunale fagforeninger heller ikke. Der skal blødes.

Alle i Danmark kan nu få regningen for, at KL's chefforhandler, Michael Ziegler, og daværende finansminister Bjarne Corydon for fem år siden kørte lærerne over. Opgøret med stive arbejdstidsregler var givet både velbegrundet og tiltrængt, men måden er i historieskrivningen gået over som en aftalt slagtning. Fluen fik lov at summe i spindelvævet, og så blev den ædt.

Hvor stor en lønstigning kan opveje en aftalt slagtning?

That is, med Hamlets ord, the question.

Alles øjne hviler nu på Anders Bondo Christensens lærere. Det sidst tilkomne par øjne tilhører – af alle - Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. DF-formanden tilkendegav i sidste uge, at nøglen til at undgå en storkonflikt var at tilgodese lærerne, »som blev kørt fuldstændig ned under sidste konflikt«, som han formulerede det.

Kristian Thulesen Dahls ord er deres vægt værd i platin for landets skolelærere.

Essensen i ordene er nemlig, at hvis KL lockouter lærerne i april/maj, så skal regeringen ikke vide sig sikker på DF’s stemmer til at ophøje en forligsaftale til lov. Hvis tilbuddet til lærerne bedømmes som for fedtet, står DF af. Og så sidder regeringen i en skruestik.

Anders Bondo Christensen kan altså med blå bloks største parti i ryggen forlange en meget stor forsoningsgave af Michael Ziegler for slagte-affæren i 2013.

Det åbner interessante perspektiver. Hvis Kristian Thulesen Dahl holder ord, vil Anders Bondo Christensen stå sig ganske godt ved at lade årets overenskomstforhandlingerne sejle ud i en storkonflikt. Her vil først en strejke og så en lockout skabe den situation, som Thulesen Dahl advarer mod. Nemlig at alt går i hårdknude, fordi regeringen ikke kan få DF’s stemmer til et lovindgreb. Herfra må det kilde i maven på Anders Bondo at tænke på, at DF indleder hemmelige forhandlinger med regeringen om, hvor meget KL's tilbud skal hæves, for at DF stemmer for. Oh, fryd, Oh, hævn. Oh, englesang.

Alternativt skal Michael Ziegler og KL lægge så stort et tilbud på bordet i forligsinstitutionen, at lærerformanden på én gang kan fremstå som forhandlingslederen, der forgyldte sine medlemmer og 'reddede' landet fra en storkonflikt. En statue på Rådhuspladsen i København anes i horisonten. Inskription: Anders Bondo Christensen. Frelste Danmark fra akut mangel på gær og hjemmehjælpere i 2018.

Ikke nogen ringe forhandlingsposition for en fagforeningsformand, der lignede en pryglet hundehvalp for fem år siden. Vel?

Og til dig, Lise Nørgaard: Måske var vi ikke havnet her, hvis du havde tillagt Frederik Andersen bare én sympatisk egenskab i Matador. At han var god mod dyr. Hadede tyskere. Eller spillede violin. Men han bliver fremstillet som en mand, der fortjener at blive ydmyget og låst ude på en altan. Nu tager lærer Andersen hævn.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.