Debat

Brugen af kontanter stormer frem og giver digital betaling baghjul

Troede du, at en digital revolution var i færd med at feje kontanter af bordet til fordel for mobilbetaling og kryptovalutaer? Dér tog du fejl. Bortset fra få undtagelser som Sverige og Canada stiger andelen af betalinger med klingende mønt verden over.

Foto: Alfred Buellesbach

Hvis man følger meldingerne fra omkostningsbesparende banker, visionære nationalbankdirektører, internationalt perspektiverende politikere og yngre it-nørder med omvendte baseballkasketter, skulle man tro, at det kontantløse samfund vinker lige om hjørnet.

Det gør det selvfølgelig til en vis grad, hvis man bor i en af de danske provinsbyer, hvor bankerne enten har lukket deres filialer eller tømt dem for kontanter. Eller endnu værre – eller bedre, hvis man skal se det fra de fremskridts-parates side – tager et smut over Øresund. For Sverige er det land i verden, hvor der bliver benyttet færrest kontanter.

Sverige hyldes ofte som et foregangsland og som fortroppen for en udvikling, der er uafvendelig, men bare går meget langsommere alle andre steder.

Sådan er virkeligheden ikke.

På verdensplan er cirkulationen af kontanter vokset til 9 pct. af det globale bruttonationalprodukt i 2016 fra 7 pct. i 2000.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Realiteterne er, at Sverige sammen med Norge bevæger sig alene frem mod det kontantløse samfund. For mens der bliver rullet færre mønter og sedler rundt i Sverige, Norge og få andre lande som Kina og Canada, bliver der brugt markant flere i resten af verden. Den skandinaviske og kinesiske trend står i direkte modsætning til udviklingen på resten af kloden i dette århundrede.

Det er de kolde fakta, som de præsenteres i en dugfrisk rapport fra The Bank for International Settlements (BIS). Og er der nogen, der har fingeren på pulsen, er det BIS. Den schweizisk baserede institution er intet mindre end centralbankernes centralbank.

Den ejes og drives af 60 centralbanker fra nationer, der tilsammen dækker 95 pct. af verdens samlede bruttonationalprodukt.

Der svæver ikke meget sentimentalitet eller ønsketænkning over de bonede gulve i hovedkvarteret i Basel. Her tæller kun de kolde fakta.

De ser sådan ud: På verdensplan er cirkulationen af kontanter vokset til 9 pct. af det globale bruttonationalprodukt i 2016 fra 7 pct. i 2000.

I tre af verdens store økonomiske områder er tendensen endnu mere udtalt. I det teknologi-fikserede Japan er cirkulationen af kontanter som en procentdel af bruttonationalproduktet vokset fra 13,5 pct. i 2000 til 20 pct. i 2016. I eurozonen er det mere end fordoblet fra 5,1 pct. i 2002 til 10,7 pct. i 2016. I USA er andelen vokset fra 6,0 pct. til 8,1 pct.

»Faktum er, at siden starten af finanskrisen er efterspørgslen på kontanter steget i de mest avancerede økonomier,« fastslår BIS og noterer, at ganske få samfund er tæt på at være kontantløse, og at appetitten for kontanter globalt er usvækket.

BIS forsøger også at finde en forklaring. Den er knap så videnskabelig og faktabaseret som tallene. Banken vurderer, at vi ikke har behov for at bruge flere kontanter, men for at have kontanter som opsparing tæt på kroppen. Med ultralave renter er det ikke tillokkende at lade dem stå i banken eller i obligationer.

Værdien af penge hævet via automater steg fra 12 pct. i 2007 (før finanskrisen) til 20 pct. af bruttonationalproduktet i 2016.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

En af folkedybets konklusioner på finanskrisen var, at det i usikre tider er bedst at have opsparingen liggende som gangbare sedler under hovedpuden eller tatamimåtten. Den fortolkning understøttes af, at udviklingen især bæres af en øget efterspørgsel på store sedler.

Det snyder måske lidt, at man føler sig nærmest kontantløs, når man kun bruger sine kort til at hæve penge i en automat. Men det er stadigvæk kontanter, der kommer ud af hæveautomaten – og flere end nogensinde: Værdien af penge hævet via automaterne steg fra 12 pct. i 2007 (før finanskrisen) til 20 pct. af bruttonationalproduktet i 2016.

Undtagelsen er Sverige, hvor procenten faldt til 2,5. Det er helt i tråd med, at brugen af kontanter i Sverige er faldet fra 4,4 pct. til 1,4 pct. i 2016, hvor det modsvarende tal i Japan altså er 20 pct. og i euroland 10,7 pct. i pænt stigende kurver.

Men hvad så med bitcoins, kryptovalutaer, netbaseret betaling, betaling med mobiltelefoner og talrige andre nye elektroniske metoder baseret på internet og cyberspace? Tusindvis af start-ups og traditionelle banker kæmper febrilsk for at få fodfæste på den front.

»Nøgternt bedømt peger alt på et skifte væk fra kontanter. Men foreløbig siger alle data noget andet,« konstaterer BIS i rapporten.

Menneskeheden vil have sine kontanter i fred. Som det hedder, når stormene hærger papirmarkeder og valutabørser: Cash is king. Det er det stadigvæk, hele tiden og også i fremtiden for langt hovedparten af klodens befolkning.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også