Stur, stur nummer – træd ind i Cirkus Sparepære

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Vil du høre noget sjovt? Så vær tålmodig og læs de næste linjer.

En nybygget ejendom er, sagt firkantet, en betonklods pakket ind i en kolossal masse isolering. Efter de nye 2020-krav skal loftet for eksempel være pakket ind i knap en halv meter rockwool. En halv meter. Loven stiller lignende krav til væggene, der skal fores med granulat og måtter, som var det en flyverdragt til et tre-årigt barn, og vinduerne må ikke lade den mindste smule varme slippe ud. Sådan er loven.

Nu kommer det sjove: I denne vatterede klods kan man herefter frit installere det argeste skrammel inden for hårde hvidevarer. Strømslugere fra markedets slamkiste. Det blander loven sig ikke i. Loven har ingen mening om indbygningsovne og køleskabe, der brænder femhundredekronesedler af som skidt, mens loven er fuldkommen manisk optaget af at forhindre, at den mindste smule energi går til spilde som radiatorvarme.

Kan du se paradokset? Jeg kan. Man kan også regne på det.

En bekendt, jeg har i hvidevarebranchen, oplever igen og igen at arkitekter beder om tilbud på hvidevarer fra markedets bund til nybyggede ejendomme. Det er ejendomme, der har fået al den udvendige pynt på energisiden, der kan købes for penge. Solceller på taget og den store tur. Men indvendigt udstyres boligerne med køleskabe og ovne, der æder energi som sultne hunde.

Lige nu giver min bekendt for eksempel tilbud på hvidevarer til en ejendom med næsten 200 lejligheder. Hvidevarerne skal igen være i strømsugerklassen, der koster i omegnen af 500 kroner mere om året at have kørende end energirigtige alternativer. Så kan man selv gange med 200. Og bagefter kan man gange med 10 år. Det er den forventede levetid på skramlet. I 10 år vil ejendommens køleskabe og ovne bruge energi for 100.000 kroner mere om året end nødvendigt.

Er det et problem? Det er faktisk et godt spørgsmål.

Nogen vil sige, at staten blander sig rigeligt i erhvervslivets og borgernes forhold i forvejen. Hvis det kongelige danske velfærdssamfund også skal til at bestemme, om der skal stå et køleskab af mærket A+ eller A+++ og snurre i folks køkkener, så er det rene diktatur til at skimte i horisonten. Embedsmændene og eksperterne skal bare holde snitterne væk.

Men omvendt – hvorfor skal de samme embedsmænd og eksperter kunne diktere, at en ældre dame, der skal have skiftet tag og loftsisolering på sit gamle hus, skal investere i en halv meter isolering?

Damen kunne jo tænke, at det halve må række, når det halve har rakt så udmærket i de 30 år, hun har boet i huset. Men sådan må hun ikke tænke. Staten har tænkt for hende. Og hver gang staten tænker, øger staten den lovbestemte tykkelse på den loftsisolering, som damens hus skal være udstyret med. Det er kun gået én vej, når nye bygningsreglementer er blevet indført.

Hvis man fremskriver tallene, vil embedsmændene og eksperterne om 25-30 år være nået frem til, at et loft bør være isoleret med en meter rockwool. En meter rockwool er grotesk meget rockwool. Mål eventuelt selv efter. Måske vil en energiminister en dag spørge sine embedsmænd, hvor al den rockwool-liderlighed egentlig kommer fra? Nej. Det er ikke noget pænt udtryk. Jeg ved det. Men hvad skal man kalde en stat, der synes besat af at pakke sine huse ind i stadigt større mængder vat?

Set fra sidelinjen kunne kampen om energien godt minde om en cirkusforestilling. Nogen af de optrædende har været håbløse til at få embedsmændene og eksperterne på Slotsholmen til at se efter og klappe. Det gælder for eksempel producenter af energibesparende hvidevarer. De har ikke vundet en meter land på slagmarken. Boligselskaber, arkitekter og private bygherrer kan ureguleret proppe hvad som helst ind i nybyggede ejendomme, der får elmåleren til at snurre. Andre optrædende er lykkedes med at få opmærksomhed. Ingen nævnt, ingen glemt, men et par store producenter af materialer til byggeri har vist åbenlyst talent i cirkusmanegen.

Mandag så en ny interesseorganisation på energiområdet dagens lys. Den er stiftet af industrikoncernerne Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool og er døbt Synergi. Formålet er at få større fokus på energieffektivisering i energipolitikken. Her vil den nye organisation gå i kamp med Dansk Energi og Dansk Industri om, hvad staten skal satse på for at gøre Danmark energirigtigt.

Spændende. Må den bedste lobbyist vinde.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.