»Vi kommer til at slå flere rekorder på jobmarkedet«

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Selvom det var onsdag kl. 8.00 i sidste uge, at tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen i januar blev offentliggjort, kan jeg fortsat ikke rigtigt få armene ned. Det begynder at gøre ondt, men det er altså værd at fejre, at beskæftigelsen aldrig har været højere end lige nu.

Jeg kan som økonom komme med forklaringer og finde de bekymrede miner frem, men det må aldrig skygge for, at det er helt fantastisk, at vi nu har flere mennesker i job i dansk økonomi end nogensinde før. Fra december sidste år til januar i år steg beskæftigelsen med over 7.000 personer, og kigger vi et halvt år tilbage, så har beskæftigelsesfremgangen været på 30.300 personer. Det er ekstremt.

Når vi kigger fremad er spørgsmålet, hvor længe jobfremgangen kan fortsætte? Flaskehalsproblemerne begynder at trænge sig på, men flaskehalsproblemerne er trods alt mindre, end da arbejdsmarkedet sidst toppede. Beskæftigelsesrekorden skal ses i lyset af, at vi over seneste 10 år er blevet yderligere 305.000 indbyggere i Danmark. Langt den største del af befolkningsvæksten skyldes flere ældre danskere, men der er også kommet flere i de traditionelle erhvervsaktive aldre. Måler vi beskæftigelsen som andel af de 16-64-årige, så sætter den endnu ikke rekord. Hvis beskæftigelsesandelen lå på samme niveau, som i 2008, så ville beskæftigelsen være cirka 65.000 personer højere, end den var i januar.

Der er derfor også håb om, at beskæftigelsen kan fortsætte op en tid endnu. I tillæg til, at beskæftigelsesandelen endnu ikke er rekordhøj, så er det værd at bemærke, at allerede vedtagne reformer forventes at få arbejdsstyrken til at vokse yderligere de kommende år. Så der er grund til at forvente flere rekorder på arbejdsmarkedet.

Når det er sagt, så må jeg også sige, at når jeg i mit virke snakker med virksomhedsledere, så er det allerede nu en stor udfordring for dem at få den arbejdskraft, som de har behov for. Der er derfor god grund til at udnytte de gode tider til at gennemføre yderligere reformer, som dels kan sikre, at vi får alle med på arbejdsmarkedet, og dels kan sikre, at vi styrer sikkert udenom en overophedning på arbejdsmarkedet. Man må ikke glemme, at reformer tager tid at implementere, og før de får effekt, så man skal reagere inden problemerne vokser sig for store.

Det er i de gode tider, at reformerne bør gennemføres. At vi under krisen var tvunget til reformer var langt hen ad vejen ikke specielt hensigtsmæssigt. Heldigvis drager vi fordel af dem i dag, men en øget arbejdsstyrke i en krisetid er ikke den nemmeste pille at sluge rent økonomisk.

Problemet er, at det er nemt at blive tilbagelænet, når det går godt. Når det går godt, er der jo ingen grund til at træde nogen over tæerne, der er så at sige ingen brændende platform, som holder politikerne til ilden. Så jeg frygter, at det kan blive svært at finde den politiske vilje, men jeg håber for dansk økonomi.