0

Regelkoks fjerner sunde investeringer fra hylderne

De nye EU-regler spænder ben for billige fonde, men tillader at private investorer smider penge i højrisikable investeringer for lånte penge

Jeg er stor tilhænger af at beskytte forbrugere mod finansielle ulykker. Til tider beskyttes der desværre for meget. Nye EU-regler og danske pensionsregler indeholder elementer, der rammer helt ved siden af målet, og det koster danske privatinvestorer penge.

Nyeste skud på stammen er de såkaldte PRIIP-regler – Packaged Retail and Insurance-based Investment Products. Konsekvensen af de nye regler er nemlig, at almindelige private investorer ikke længere selv kan sidde ved deres computer og via netbanken købe nogle af de exchange traded funds (ETF'ere), hvilket er passivt forvaltede udenlandske fonde, som bevisligt har de laveste omkostninger og dermed nogle af de bedste afkast. Men det er stadig muligt gennem en formueplejeaftale hos et fondsmæglerselskab eller en bank.

Reglerne er sikkert indført i den bedste mening, nemlig for at beskytte forbrugeren. Men man rammer helt galt her. ETF'ere er oftest sikre finansielle produkter, der minder meget om en dansk investeringsforening. Et blandt mange eksempler er en stor amerikansk ETF fra Vanguard, som spreder investors risiko ved at investere i 3.600 forskellige aktier, så den præcist kan følge det amerikanske aktiemarked.

Samtidig med, at man ikke længere kan købe udvalgte ETF’er selv, er der stadig masser af hasarderet investeringsadfærd, som er tilladt. Det er fortsat muligt via danske banker at sætte sine penge i aktiebaserede certifikater, som gearer investeringerne 10 gange. Altså kom med 10 kroner, og så investeres der 110 kroner. Falder kurserne knapt 10 procent, er alle pengene væk. Spekulativ gambling for lånte penge skal man altså ikke beskytte folk mod? Havde man brugt den amerikanske ETF fra Vanguard i eksemplet var tabet begrænset til de 10 procent markedet faldt.

Det er også fortsat tilladt at investere op til 20 procent af sin pension i en enkelt aktie. Man kan altså efter reglerne plukke fem aktier ud, man synes har pæne navne, og sætte hele sin pension i dem. Jeg nævner lige fem aktier i flæng, der er gået konkurs, og hvor man tabte sine penge eller efter retssager stadig ikke har set en rød reje: OW Bunker, Roskilde Bank, Cimber Sterling, Amagerbanken, Nordisk Fjer. Eller man må sætte hele sin pensionsopsparing i én græsk statsobligation. Det vil være lovligt.

Hvis amerikanske udbydere af ETF'ere som Vanguard, iShares eller State Street søger om markedsføringstilladelse i Danmark, ville det hjælpe på sagerne. Men helt ærligt: Regner vi med, at de gider at deltage i et bureaukratisk forhindringsløb og søge om tilladelse i Danmark?

Jeg understreger, at der er masser af glimrende elementer i de finansielle regler, der tilgodeser forbrugerne. Der er desværre også nogle elementer, hvor man gør fru Jensen en enorm bjørnetjeneste. Det må vi have lavet om. For det er farligt at tro, at man er tryg, hvis bare man holder sig til reglerne.

BRANCHENYT
Læs også