Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Turen fra Europa til Australien har aldrig været hurtigere

Dalende oliepriser har gjort de helt lange direkte flyrejser langt mere rentable for flyselskaberne. Billetprisernes udvikling er til de rejsendes fordel.

Jan Lund er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore.

Den blev kaldt Kænguru-ruten, da det australske luftfartsselskab Qantas åbnede en forbindelse til London i 1947.

»Det tog fire dage og ni mellemlandinger. Nu tager det bare 17 timer nonstop fra Perth,« konstaterede Alan Joyce, chef for det australske luftfartsselskab i anledning af selskabets nye direkte rute fra Perth til London her 71 år senere.

Da Dreamlineren (en Boeing 787) landede i Londons Heathrow Lufthavn i weekenden, havde jomfruturen på 14.875 km fra Perth taget præcis 17 timer og seks minutter. Der blev skrevet luftfartshistorie på flere niveauer. Det er den hurtigste flyvning nogensinde mellem Australien og Storbritannien, og første gang Australien er blevet direkte forbundet med Europa via luften. Der var 230 passagerer om bord og stor modtagelse med champagne, fest og farver, da flyet landede en halvkold søndag morgen i den britiske hovedstad.

En Boeing 787 fra Qantas tog forleden turen direkte fra Australien til London. Foto: AP

Ruten er blevet betegnet som en ”gamechanger” for den internationale luftfartsindustri. De senere års fokus har været de konkurrencebetonede regionale lavprismarkeder og overførsel af lavpriskonceptet til længere internationale ruter. Nu er der opstået en tredje front: De lange nonstop-ruter.

Konceptet blev sat på standby i begyndelsen af 2010’erne, da de boomende oliepriser gjorde de lange ture urentable. F.eks. lukkede Singapore Airlines verdens længste flyrute fra Singapore til New York i 2013. Det blev simpelthen for dyrt. Turen var på 16.600 km og varede 17-18 timer afhængig af vind og vejr.

Men på bare fem år har verden ændret sig. Brændstofpriserne er faldet. Oliemarkedet varierer som altid, men der er ikke udsigt til at priserne vender tilbage de astronomiske niveauer, som dengang man troede, olieprisen ville runde 200 dollars tønden. Samtidig har den teknologiske udvikling genereret fly, der bruger betydeligt færre af de dyre dråber. Qantas hævder, at Dreamlineren bruger 20 pct. mindre brændstof end fly af en tilsvarende type.

Qantas arbejder allerede på at åbne nye ruter til Storbritannien fra Melbourne eller Sidney. Men som det mest sikre tegn på de skiftende tider har Singapore Airlines meddelt, at nonstop ruten til New York genåbnes i løbet af efteråret. Andre selskaber har allerede erkendt, at det er en ny konkurrencesituation og overvejer, hvordan den skal tackles.

Fundamentalt er der kun to muligheder. Enten selv at kaste sig ind i ræset på de ultralange ruter – eller sætte priserne ned på de eksisterende forbindelser, der som minimum har et stop undervejs. En mellemproportional er en skarpere definition af mellemlandingerne, så der kan skabes mere trafik på begge ben. Hvis sæderne kan sælges to gange, giver det nogle andre økonomiske fordele, som de direkte ruter ikke har.

Markedsjusteringerne er allerede i gang, og de er umiddelbart til fordel for passagererne. Priserne på de ultralange ruter er under pres. Nu skal tidsfaktoren kombineres med prisen. Hvor meget billigere skal en rute med mellemlandinger være i forhold til den ekstra rejsetid, for at kunderne vælger den løsning?

Det er kendte regnestykker i forbindelserne mellem Asien og Europa. Fra Danmark kan man f.eks. flyve direkte fra København til Bangkok eller Singapore med Thai Airways eller Singapore Airlines. Men man kan også vælge andre selskaber med mellemlandinger i Dubai, Istanbul, Frankfurt, Amsterdam eller Helsingfors. Men det lægger lige fire-fem timer til rejsetiden, der i forvejen er på omkring 12 timer. Hvor meget man skal spare for at tage de mange timer ekstra?

Den kalkulation har hidtil ikke været aktuel på de ultralange ruter til og fra Asien. Der har regnestykket måske gået på, hvor kort eller lang tid en mellemlanding – eller to – ville tage. I de kommende år vil verden komme til at se anderledes ud, når der bliver flere og flere muligheder for at flyve direkte på de ultralange ben.

Ambitionen er at kunne tilbyde ultralange flyveture uden jetlag – alt andet lige et stensikkert hit.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

En ting ændrer sig dog ikke. De lange ture er stadig en stensikker holdeplads for jetlag. Den udfordring har Qantas også taget op. I samarbejde med Sidney University har man indledt medicinske forsøg, der skal kortlægge kroppens reaktionsmønstre.

På jomfruturen fra Perth var 10 passagerer udstyret med særligt måleudstyr, der kunne registrere en række kropsfunktioner fra søvn til fysisk aktivitet undervejs. Ambitionen er at kunne tilbyde ultralange flyveture uden jetlag – alt andet lige et stensikkert hit.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.