Trump nærmer sig (desværre) kampagnesporet

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Under præsident Donald Trumps valgkamp føg det med forslag om omfattende ændringer i USA’s politiske linje. Hans visioner inkluderede markant finanspolitisk stimulans via skattelettelser og tilbagerulning af miljøindsatsen, mens protektionistiske tiltag over for Mexico og Kina skulle lappe på handelsunderskuddet. Samtidig skulle millioner af illegale indvandrere hjemsendes og den udenrigspolitiske linje strammes.

Men allerede i valgnattens sejrstale var flere elementer nedtonet, og snakken pegede i en mere forsonlig retning. Det fik markedet til at hæfte sig ved de kortsigtede vækstelementer på Trumps agenda – særligt selskabsskattelettelserne. Det bidrog, sammen med generelt positiv rygvind i global økonomi, til en stærk og stabil markedsudvikling gennem 2017.

Få måneder inde i 2018 er billedet vendt på hovedet. Trump er ikke længere markedets mand. Først skruede Trump i februar endnu en tak op for den finanspolitiske hane med et aggressivt statsbudget, der dybt inde i et opsving sender underskuddet til uhørte niveauer. Det har sendt rente- og inflationsfrygten i vejret og medvirket til store markedsudsving.

I marts kom næste skridt, da Trump vendte tilbage til kampagnesporet. Først med en udmelding om forhøjet told på stål og aluminium. Allerede i januar var solpaneler og vaskemaskiner ramt i et snævert tiltag, men told på industrimetaller blev første væsentlige protektionistiske skridt. For to uger siden lancerede Trump et mere omfattende handelspolitisk angreb på Kina med 25 pct. told på importerede produkter for i alt 50 mia. dollar. Aktiemarkederne reagerede med fald på 6 pct. på en uge, da frygten for mere vidtgående tiltag er næret. Hvor langt vil Trump gå i opgøret med årtiers frihandelspolitik?

På immigrationsområdet har Trump holdt sig i skindet. Han varslede ellers i 2016 hjemsendelse af millionvis af illegale arbejdere, men et sådant skridt vil lede til enorm mangel på arbejdskraft og straks stoppe væksten.

Indtil videre er det i grove træk blevet ved symbolpolitikken på de områder, hvor Trumps agenda virkelig er skadelig for vækst, virksomheder og aktiemarkeder. De handelspolitiske udspil kan gøre ondt på specifikke brancher med stor afhængighed af stål, aluminium eller kinesiske underleverancer, men de vil knap kunne mærkes for USA’s forbrugere. Det har endnu ingen substantiel effekt på global vækst, og en omfattende handelskrig er stadig langtfra hovedscenariet. Men Trumps seneste fyringer af relativt fornuftige stemmer i administrationen og udpegelser af mindre kompetente rabiate erstatninger bekymrer.

Måske skal Trump blot forstå Washington bedre, før han kan rulle sin agenda fuldt ud? Jeg tvivler på, det ender så galt, men risikoen er steget. Og går Trump planken ud, så kan det komme til at gøre rigtig ondt på verdensøkonomien og de finansielle markeder.