Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Bryd Google og Facebooks monopoler

De amerikanske landmænd og politikere forstod for 100 år siden, hvordan private monopoler skader demokratiet. Derfor brød de dem op i små bidder. I dag truer de digitale monopoler vores demokrati

Lisbeth Bech Poulsen (SF), skatte- og finansordfører.

Det er på tide at bryde monopoler som Google og Facebook op. Det er ikke kun et økonomisk og konkurrencemæssigt problem. Det handler i sidste ende om demokrati.

Google sidder på over 90 procent af annonceindtægterne på det såkaldte search-marked og selskabet er verdens største søgemaskine med et absolut monopol. Det er derfor godt, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager, anser en opsplitning af Googles europæiske forretning for en reel mulighed.

Vi har brug for en folkelig bevægelse, der kræver en sund markedskonkurrence og, ja, demokrati. Vi har brug for en ny Granger-bevægelse. Bevægelsen blev opkaldt efter en koalition af amerikanske landmænd, der efter borgerkrigen gik sammen i kampen mod monopolistiske tilstande på jernbanenettet. Monopolet betød absurde priser for at transportere landmændenes afgrøder, og bevægelsen nåede på et tidspunkt 800.000 medlemmer. Deres arbejde og indflydelse lagde grundstenen til en af verdens bedste konkurrencelovgivninger, den amerikanske antitrust.

Præsident Theodore Roosevelt og senere præsident Woodrow Wilson og hans rådgiver Louis Brandeis spillede for omkring 100 år siden en afgørende rolle i amerikansk konkurrencelov. For dem handlede det ikke kun om rimelige priser. Størrelsen på selskaberne i sig selv betød noget. Størrelsen kunne udgøre en fare for markedet og for forbrugerne, men først og fremmest for selve demokratiet.

De var derfor ikke bange for at kræve monopoler splittet op i mindre enheder. Et af det mest kendte juridiske slagsmål stod mellem Standard Oil og den amerikanske stat i 1910. Olieselskabet, ejet af rigmanden Rockefeller blev opdelt i 34 forskellige selskaber, da USAs højesteret vurderede, at Standard Oil udøvede en negativ markedsdominans.

Men i 60erne sker der et skifte i amerikansk politik. Gruppen af liberale økonomer omkring Chicago University og det Adam Smith'ske markedssyn dominerede både holdninger og jura. Man fokuserede nu udelukkende på prisen, når man skulle vurdere konkurrencen. Holdningen var også, at fuld information og perfekt konkurrence ville sikre et bolværk mod monopoler. Diskussionen om demokrati og monopolers indflydelse på samfundet forsvandt ud af debatten – både i USA og i Europa. Indtil for nylig.

Når man kunne gøre det med jernbaner og olieselskaber for over hundrede år siden, så kan vi også tæmme big tech. Det er kun blevet vigtigere. Opsplit monopolerne.

Lisbeth Bech Poulsen (SF), skatte-, erhvervs- og finansordfører.

Googles monopol og sagen med Facebook og Cambridge Analytica har pustet nyt liv i den offentlige debat om størrelse, markedsdominans og demokrati. Det er åbenlyst, at truslen fra monopoler og dominerende virksomheder er langt mere reel, end mange økonomer troede, skrev nobelprisvinder, Paul Krugman, for nylig. Et fokus på priser giver heller ingen mening, når data er den nye valuta.

Vi burde kunne finde fælles grund på tværs af politiske skel. Hverken i den klassiske liberalisme eller på venstrefløjen vil man acceptere private monopoler. Monopoler undertrykker innovation, nye virksomheder og kvalitet og koncentrerer økonomisk og politisk magt på al for få hænder. Når man kunne gøre det med jernbaner og olieselskaber for over hundrede år siden, så kan vi også tæmme big tech. Det er kun blevet vigtigere: Opsplit monopolerne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.