Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Misundelse gør dig irrationel

Den økonomiske politisk baserer sig en række fejlagtige antagelser, der i sidste ende gør os alle fattigere

Jeg er ikke tilhænger af at reducere politik til et regneark. Politik handler om mere end analyser, tal og bundlinjer. Politikeren, der kun kigger gennem økonomens briller, får indsnævret sit synsfelt og mister let fornemmelsen for det store billede.

Men jeg er stærk tilhænger af, at man bygger sin politik på viden og erfaring og søger at nå sine mål med rationelle politiske virkemidler. Det giver plads til klare grundholdninger, ideologisk tankegods og sunde argumenter.

Hvis man forkaster viden og erfaring til fordel for følelser, bliver den politiske samtale fordomsfuld og præget af dogmer, som ingen tør udfordre. I lang tid har jeg argumenteret for, at den udlændingepolitik, der føres, er irrationel. Man er blandt borgerlige politikere og langt ind i Socialdemokratiet enige om sigtet, at udlændinge i Danmark skal forsørge sig selv, de skal integrere sig i vores måde at leve på, og hvis de ikke overholder lovgivningen, bør de kunne sendes ud.

Men de midler, man tager i brug, er ikke effektive til at nå målet. På mange områder af udlændingepolitikken går man stik imod den viden, man har og de erfaringer, man har høstet. Resultatet bliver en masse lappeløsninger, men problemerne bliver ikke løst. Det foregår også i stor udstrækning i den økonomiske politik.

Det er en svaghed i vores politiske system, at samtalen med vælgerne ikke foregår på et rationelt grundlag, men afspores både af den politiske korrektheds krav på at definere ’det gode og det rigtige’ og af den traditionelle opfattelse af at større økonomisk lighed er det eneste ’retfærdige’.

I sidste uge kom det frem, at Finansministeriet har beregnet, at registreringsafgiften på biler kan nedsættes fra 150 procent til 85 procent uden at belaste statskassen med mere end sølle 100 millioner kroner ud af statens samlede budget på 1100 milliarder. De 100 millioner kroner skal sættes i forhold til at staten i 2018 forventes at opkræve 22 mia. kr. fra danskerne i registreringsafgift. Registreringsafgiften er med andre ord den mest forvridende skat, vi har.

Alligevel kan der ikke skaffes et flertal for umiddelbart at løse problemet ved at aftale en langsigtet afvikling af afgiften, så den i løbet af en overskuelig årrække er helt væk.

Hvorfor ikke? På grund af misundelse og nid. Fordi fornemmelsen er, at afgiften på biler gør os mere lige. Og lighed er i dansk politik lig med retfærdighed. Misundelsen overskygger fuldstændigt, at bilen for de danske familier er et helt nødvendigt redskab til at kunne få hverdagen til at hænge sammen.

Det er kun i København, at en Christianiacykel er et brugbart alternativ til en bil. For alle os andre rundt omkring i landet er bilen et nødvendigt redskab, som bruges til at komme på arbejde, nå hjem og hente børn, køre dem til sport og få mulighed for at se venner og familie.

Så politikerne handler irrationelt og imod danskernes interesser. De fastholder registreringsafgiften på 150 procent, fordi den politiske samtale med vælgerne er domineret af politisk korrekthed og et forældet og i øvrigt falsk lighedsdogme.

Det er vi simpelthen nødt til at gøre op med, hvis vi vil fremme en samfundsudvikling, som præges af stigende velstand og større frihed til den enkelte. Hvis man vil kalde sig en borgerlig politiker burde man tage på sig at tale imod både den politiske korrekthed og undsige lighedsdogmet.

Hvis ikke man kan få sig selv til det, så er det mere ærligt at indrømme, at man faktisk hælder mere til den socialistiske samfundsmodel. Så ved vi, hvor vi har hinanden.

BRANCHENYT
Læs også