Debat

Den offentlige spinmaskine svulmer

Antallet af skattekroner, som landets kommuner, stat og regioner brænder af på kommunikation, er eksploderet til over 670 mio. kr. på få år. Tænk hvor mange sygeplejersker og læger, man kunne få for de penge.

Hvis storkonflikten rammer Aarhus Universitetshospital, så vil »den eneste, der er tilbage i kommunikationsafdelingen, være kommunikationschefen«. Resten af hospitalets spinhær vil blive sendt hjem på ufrivillig orlov.

Sådan lød beskeden fra tillidsrepræsentant Louise Scheibel Kastrup forleden til fagmediet Journalisten. I samme artikel kom det også frem, at der sidder 40 fuldtidsansatte i Region Midtjyllands kommunikationsafdelinger. Som skatteborger måtte jeg lige vende det tal igen: 40. Næsten fire fulde fodboldhold.

Hvis jeg prøver rigtig hårdt, kan jeg se panikken brede sig på universitetshospitalets gange. Tænk på alle de pressemeddelelser, interne nyhedsbreve, strategipræsentationer i powerpoint og opdateringer på Facebook, som ikke skrives, mens lockouten raser. Kræftsyge farer vild på vej til hospitalet. Læger fejlbehandler patienter. Kongeriget vakler.

Men hvis vi et øjeblik lægger de – indrømmet – lidt grovkornede spydigheder til side, så kan vi konstatere, at den forvoksede hær af offentlige komfolk langt fra er et isoleret midtjysk fænomen. Overalt i den offentlige sektor svulmer laget af højtbetalte spinfolk i disse år. I staten beskæftigede man sidste år 821 fuldtidsansatte kommunikatører til en pris på rekordhøje 474 mio. kr., hvilket er en stigning på 34 pct. siden 2010, viser nye tal. I kommuner og regioner brugte man knap 200 millioner kroner på journalister, hvilket er et hop på 53 pct. på syv år.

Og komfolket tjener godt: De kommunalt ansatte tjente i snit 47.000 kr. per snude. I regionerne tjente de ca. 49.000 kr.

Samlet set bruger man omkring 674 mio. kr. årligt på at "kommunikere" i det offentlige. Det reelle antal af skattekroner, der fordamper i kommunikation, er dog formentlig langt højere. De nævnte tal stammer nemlig fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, og i opgørelsen fra kommunerne og regionerne regner man kun de medarbejdere med, der arbejder på en overenskomst fra Dansk Journalistforbund. Man tæller altså hverken djøfere eller andre komfolk med.

I Aarhus Kommune sidder der 42 journalister. Til sammenligning har Aarhus Stiftstidende ansat 35. Der sidder dermed flere journalister på skatteydernes regning, end der sidder på det lokale, uafhængige medie.

Magnus Barsøe, debatredaktør.

Det er talrige konkrete eksempler på den forvoksede, offentlige spinfabrik. Lige nu søger Haderslev Kommune en medarbejder til kommunikationsafdelingen, som tæller i alt seks mand. Den nye rekrut skal bl.a. »arrangere fotoshoot«, »skabe netværk« og lave »indhold til sociale medier«, står der i jobannoncen. For nylig kom det frem, at Egedal Kommune med 42.000 indbyggere har en kommunikationsafdeling på 10 mand. Det er flere, end mange store børsnoterede danske selskaber klarer sig med.

Landets næststørste by, Aarhus, er nok det værste eksempel. I Aarhus Kommune sidder der 42 journalister. Til sammenligning har Aarhus Stiftstidende ansat 35. Der sidder dermed flere journalister på skatteydernes regning, end der sidder på det lokale, uafhængige medie, som for nylig afslørede en betændt sag om vennetjenester og offentlige millionkontrakter i netop, ja, Aarhus Kommune.

På Radio 24/7 forsvarede en aarhusiansk kommunaldirektør de mange ansættelser og argumenterede for, at de hjælper journalister med at finde de rette kilder og grave informationer frem. Men skandalen viste det modsatte: De utallige spinfolk forsøgte aktivt at spænde ben for journalistens afdækning af historien. Det har kommunen selv indrømmet senere. 

Der er ingen, der anfægter, at det konkrete arbejde, man som offentlig kommunikationskonsulent laver i hverdagen, fremstår både vigtigt og hårdt, når man vågner om morgenen og triller ind på hospitalet eller på rådhuset. Men er det værdiskabende i forhold til den offentlige sektors kerneopgaver, der handler om uddannelse, sundhed og forskning? Næppe.

Den politiske ledelse i Region Midtjylland vælger at bruge omkring 20 mio. kr. på 40 højtlønnede kommunikationsfolk frem for at bruge 20 mio. kr. på flere sygeplejersker. Det er intet naturgivent i den udvikling eller prioritering. Det er et politisk valg.

Magnus Barsøe, debatredaktør.

De mange millioner, der brændes af på kommunale "fotoshoots" og interne rundemails, kunne være brugt på sygeplejersker, kirurger og folkeskolelærere. Det offentlige budget er nemlig grundlæggende et nulsumsspil. Den politiske ledelse i Region Midtjylland vælger at bruge omkring 20 mio. kr. på 40 højtlønnede kommunikationsfolk frem for at bruge 20 mio. kr. på flere sygeplejersker. Der er intet naturgivent i den prioritering. Det er et politisk valg. Politikerne vælger at bruge 670 millioner skattekroner på komfolk.

Igennem de seneste uger har sygeplejersker demonstreret med røde bannere og højlydte tilråb foran Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København. Måske bør de rette smædesangene mod de politikere, der prioriterer komfolk i stedet for sygeplejersker og lærere. Men det gør demonstranterne næppe. Mange af de ansvarlige politikere er jo røde ligesom dem selv. I Region Midtjylland bestemmer socialdemokraten Anders Küchnau eksempelvis, og i Aarhus Kommune sidder borgmester Jacob Bundsgaard – også en socialdemokrat.

Nej, så er det straks nemmere at holde fast i de kendte fjendebilleder: Den onde borgerlige regering og bureaukraterne i Moderniseringsstyrelsen. Gys.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også