Manglen på arbejdskraft er stærkt overdrevet
Vi er ikke i nærheden af den situation, virksomhederne oplevede for ti år siden. Der er over 110.000 ledige og arbejdsstyrken vokser.
En konstruktiv samfundsmæssig dialog kræver, at vi kan enes om de muligheder og udfordringer, vi står over for. Det gælder også påstanden om en generel mangel på arbejdskraft. De hårde facts tilsiger nemlig noget andet.
Vi er ikke i nærheden af den situation, virksomhederne oplevede før krisen for ti år siden, hvor der reelt var mange forgæves rekrutteringer. Det står klart, når man kigger på EU-kommissionens tal og sammenligner manglen på arbejdskraft i Danmark med de øvrige EU-lande. Konklusionen er, at det stort set kun er virksomhederne i de sydeuropæiske lande, som pga. krisen og den høje ledighed har mindre besvær med at få nye medarbejdere, end dansk erhvervsliv har.
De seneste tre år har der alligevel lydt mange nødråb i medierne fra arbejdsgivere og deres brancheorganisationer om mangel på arbejdskraft. I samme periode er det dog trods alt lykkedes at få næsten 140.000 flere i beskæftigelse, og køen af ledige er siden 2015 faldet med næsten 45.000. Paradoksalt havde vi i januar i år den højeste vækst i lønmodtagerbeskæftigelsen i en enkeltstående måned – nogensinde.
Samtidig kan vi konstatere, at lakmusprøven på en eventuel kappestrid om arbejdskraften – lønudviklingen – heller ikke bekræfter en mangelsituation. Det private arbejdsmarked er fortsat kendetegnet ved historisk set afdæmpede lønstigninger på ca. to procent om året.
Aktuelt er der også stadig godt 12.000 ledige i 3Fs a-kasse og samlet ca. 110.000 registrerede arbejdsløse. Reelt er der endnu flere, der søger efter job. Dertil skal lægges et langt større arbejdsudbud i de kommende år i takt med, at de vedtagne arbejdsmarkeds- og tilbagetrækningsreformer får fuld effekt.
Det private arbejdsmarked er fortsat kendetegnet ved historisk set afdæmpede lønstigninger på ca. to procent om året.
Samlet set er den væsentligste udfordring på arbejdsmarkedet ikke antallet af hænder, men om lønmodtagerne har de kompetencer og kvalifikationer, som virksomhederne har brug for - også om nogle år. Den udfordring vokser kun i takt med, at robotter, automatisering, digitalisering og kunstig intelligens bringer en kvart million danske job i fare de kommende år. Derfor er regeringens planer om at spare knap 900 mio. kr. på den aktive beskæftigelsesindsats hverken specielt veltimet eller velovervejet.
Midlertidige flaskehalse, der drejer sig om medarbejdere med særlige kvalifikationer, bør kunne løses ved hjælp af den frie bevægelighed i EU. Med over 17 mio. ledige EU-borgere, heraf knap otte mio. i Sydeuropa, hvor ledigheden fortsat er meget høj, bør midlertidige flaskehalse kunne afhjælpes inden for EU's grænser.
Er der på de danske virksomheder helt særlige behov for specialister, som det tager længere tid at uddanne, og hvor udbuddet i EU er begrænset, må man se nærmere på positivlisterne, som er etableret til netop dette formål. Udgangspunktet er dog, at vi enes nogenlunde om grundlæggende facts: Hvad for en type ledige jobs har virksomhederne, og hvilke kompetencer efterspørges – både i morgen og om et par år.
Her har medierne også et ansvar for ikke bare ukritisk at gengive diverse opråb om, at ulven kommer.