Farvel, Dennis Kristensen. Og tak for alt du lærte os
Dennis fra FOA valgte at gå med pengene. Nu fremstår musketer-eden så potent som en vissen stueplante.
Dennis Kristensen, fagforbundet FOA’ s netop afgåede formand, må i tankerne have strejfet et berømt citat af en socialdemokratisk statsminister, da han natten til onsdag brød den såkaldte musketer-ed og kørte et solo-forlig i mål for LO-forbundene:
”Man har et standpunkt, til man tager et nyt”.
Indtil tirsdag nat stod Dennis Kristensen ubrydeligt sammen med lægerne og sygeplejerskerne og de andre offentligt ansatte, der forhandlede overenskomst. I skrift og tale var han sammenholdets mand. Altså indtil tirsdag nat. Så stod Dennis Kristensen ubrydeligt sammen med sig selv. En lønstigning på 8,1 procent og en betalt frokostpause var fint for FOA-formanden, der valgte at tage gevinsten hjem og tjekke ud af Forligsinstitutionen. Farvel og tobak.
Hvis de andre ikke kan li’ dig, Dennis, så er det blandt andet fordi, at du har efterladt de tilbageværende musketerer så potente som visne stueplanter.
Moralen, vi andre lærte, var, at i sidste ende er man sig selv nærmest. Tak, Dennis. Eller hvad man nu siger. I ugevis havde lønmodtagernes topforhandlere holdt en h-e-l-t anden fortælling kørende. En fortælling om at skolelærerne kunne få en arbejdstidsaftale, hvis nogen, der på ingen måde var skolelærere eller havde aktier i deres arbejdstid, stod fast på lærernes krav. Én for alle og alle for én.
Her lærte vi onsdag morgen, Dennis, at sådan er den virkelige virkelighed ikke. Du gik. Du trak dig fra fægtekampene i Forligsen med den besked, at 8,1 procent og en spisepause var ok. Hvis de andre ikke kan li’ dig, Dennis, så er det blandt andet fordi, at du har efterladt de tilbageværende musketerer så potente som visne stueplanter. Eden er brudt. Nu samler interessen sig om, hvem de næste bliver, der klapper til.
Du lærte os også, hvad det betyder at have skærm- og journalisttække. Du kunne noget foran en mikrofon og et kamera, som dine formandskolleger i fagbevægelsen misundte dig inderligt. For du kunne sælge varen. Du var et naturtalent, og du udstillede, hvordan det afbalancerede, velgennemtænkte, ikke specielt spidsvinklede budskab fra en mellemgrå fagboss altid, altid, altid taber til Dennis Kristensen. Du vidste det, og dine kolleger vidste det, og der var nogle af dem, der simpelthen ikke ville være i lokale med dig efter at være blevet tromlet halvvejs gennem gulvbrædderne.
Når jeg tænker på dig, Dennis, så kan jeg ikke lade være med at tænke på en gruppe cykelryttere i udbrud, der har aftalt at køre hjem sammen. Og så, ti kilometer fra mål, er der en af cykelrytterne, der giver pokker i aftalen og stikker af.
I nogle situationer er timing alt. Her timede du dit og FOA’s soloridt tirsdag nat sådan, at du gik af som formand få timer senere. Din aftale med arbejdsgiverne blev nemlig indgået i samme døgn, som dit forbund skulle vælge din efterfølger. Det er eddermame smart. Den nye formand overtager en dugfrisk overenskomstaftale med absolut pæne lønstigninger uden at have det mindste spor af brudt musketer-ed på fingrene.
Når jeg tænker på dig, Dennis, så kan jeg ikke lade være med at tænke på en gruppe cykelryttere i udbrud, der har aftalt at køre hjem sammen. Og så, ti kilometer fra mål, er der en af cykelrytterne, der giver pokker i aftalen og stikker af. Og bagefter forklarer han pressen, at de andre ikke har forstået essensen i cykelløb. At det er derfor, de skælder sådan ud. Fordi en aftale jo ikke er en aftale på dén måde. Vel. Eller noget ?
Tak for kampen.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.