Debat
0

Gør som Kåre Schultz og byd krisen velkommen

Kriser har et imageproblem. Det er ærgerligt, fordi kriser er langt bedre end deres rygte, skriver managementkonsulent.

Velkommen til. Foto: Charlotte de la Fuente

Han gør det igen. Omtrent sådan lød rubrikkerne i landets aviser, da Kåre Schultz – endnu en gang – meddelte markedet, at han opjusterer forventningerne. Kvartal for kvartal bliver det tydeligere, hvorfor danske erhvervslederes bedetæpper i højere grad bør vende mod Schultz' hjørnekontor.

Schultz evner noget ganske særligt, som kun få andre danske topledere kan. Modsat andre topledere så kryber Tevas førstemand ikke i flyverskjul, når fokus falder på de 14.000 stillinger, der skal skæres fra i den Israelske medicinalgigant. Tværtimod. Han træder tydeligt frem på styrbroen.

For en krise skal fanges, dyrkes og kommunikeres. Men det kræver mod at omfavne – og blive i – krisen. I særdeleshed når man lægger arm om 14.000 stillinger med Benjamin Netanyahu, den nuværende israelske premierminister og tidligere kaptajn i den israelske specialstyrker, Sayeret Matkal.

For krisen er en perfekt mulighed for at fokusere forretningen i store organisationer. Kåre Schultz, CEO for verdens største producent af generiske lægemidler, Teva, mestrer denne disciplin og lader aldrig en god krise gå til spilde.

Tevas krise er monumental og naturligvis ikke noget erhvervsledere skeler misundeligt til. Ikke desto mindre kan de fleste topchefer med fordel studere Schultz’ værktøjskasse, når kriser skal håndteres – og udnyttes. Når det buldrer derudaf og både top- og bundlinje løber om kap, er det ofte svært at vinde opbakning til at optimere forretningen. Dels fordi frygten for at ødelægge momentum er større end forventningen om fremtidige fordele ved at skære omkostningssiden til. Intet kunne dog være mere forkert.

Vejen fra markedsdominans til skifteretten er således brolagt med eksempler på virksomheder, der aldrig fik trimmet forretningen, da tiden var til det. Fælles for både Lundbeck og Teva er, at Kåre Schultz formåede at skabe en brændende platform, der var varm nok til, at medarbejdere kunne fornemme nødvendigheden af en refokusering og omfattende spareplan. Men som ikke bliver så rødglødende, at de bedste hjerner springer fra borde, og markedet mister tillid til selskabets fremtidige virke.

Krisen bliver udbasuneret og synliggjort. Dårlig kaffe i automaten og monkey class på forretningsrejser. Selvom besparelsen i kroner og øre er minimal, er symbolværdien høj. Den synlige krise skaber harmoni mellem topledelsens udmeldinger og de umiddelbare konsekvenser, som medarbejderne også mærker i deres hverdag. For hvis krisebevidstheden mangler i det yderste geled, bliver ledelsens besparelsesplaner aldrig implementeret.

Vi har alle hørt om virksomheder, der fremlægger store effektiviseringsprogrammer på alenlange power points, hvor tiltagene aldrig opnår effekt i den virkelige verden. Det sker ofte fordi, at virksomheder glemmer at synliggøre krisen i organisationen. Det er et af de vigtigste elementer, når medarbejderne skal mobiliseres til at arbejde med topledelsen – og ikke imod.

Her er Kåre Schultz særdeles dygtig. Når han dyrker krisen over en længere tidshorisont, er det med til at skabe en kulturændring blandt medarbejderne. De fleste andre virksomheder har det med at afblæse krisen for tidligt og erklære ’Mission Accomplished’, inden tiltagene er implementeret i selv den fjerneste afkrog af organisationen. Så bliver krisen tabt på gulvet.

Kriser har et imageproblem. Det er ærgerligt, fordi kriser er langt bedre end deres rygte. De kan ligefrem være gode for såvel topledelsen, medarbejderne og aktionærerne. Så næste gang krisen banker på døren – så gør som Kåre Schultz, og byd den velkommen.

Af Christian Svane, partner i konsulenthuset Prokura.

BRANCHENYT
Læs også