Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

25.000 kr. – og så har en flygtning et job i Danmark

Det ligner et lille mirakel. Flygtninge får pludselig job. Men kig ikke for længe på miraklet.

Spænd sikkerhedsselen og tag det brede smil på for her kommer en rigtig succeshistorie. En historie om at en beskeden sum penge måske kan løse et kæmpe samfundsproblem. Eller også er det en historie om kassetænkning og bagvendt logik. Det er ikke helt til at afgøre.

Succesen er, at nogle kommuner er blevet dygtige til at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet, efter at regeringen er begyndt at belønne hver flygtning, der kommer i job, med en bonus på 25.000 kr. til kommunekassen. Aarhus Kommune er topscorer. Aarhus har kunnet fremvise 142 flygtninge, der er kommet i ustøttet beskæftigelse det seneste år. For denne præstation er Smilets By blevet belønnet med godt 3,5 mio. kr. af staten. På landsplan er antallet af flygtninge, der er kommet i job, steget med 60 pct. det seneste år.

Så bonusordningen er altså en succes. Den sprøde, saftspændte gulerod har gjort mirakler for – nogle – kommuners evne til at spotte jobåbninger for flygtninge. På arbejdsmarkedet begynder så deres rejse mod integration: Tillæring af det danske sprog og et liv med arbejde, skattebetaling og indhold.

Kan det være bedre? Burde man ikke sidde med en tåre i øjenkrogen og glæde sig over, at 25.000 kr. kan få et mirakel til at ske? At bonusordningen nærmest svarer til at have løst kræftens gåde?

Her er svaret, at tingene er ganske ukomplicerede, indtil man begynder at kigge nærmere på dem. Som det jo er i mange af livets forhold.

Midt i den mest brølende højkonjunktur siden finanskrisen er det måske ikke nogen olympisk præstation, at landets største kommuner hver lykkes med at finde 100-150 job til flygtninge. Dels skriger visse dele af arbejdsmarkedet på arbejdskraft, dels er kravene for at få bonussen lempelige.

For at regnes som beskæftiget skal den enkelte flygtning arbejde 190 timer pr. kvartal, hvad der svarer til omtrent tre timer om dagen. Eller oversat til et jordnært eksempel: Hvis der i en kommune er et hotel, der mangler medarbejdere til at rede senge mellem kl. 10 og kl. 13, får kommunen 25.000 kr. pr. flygtning, der hyres til jobbet. Her kan disse flygtninge så gå fra hotelværelse til hotelværelse med hver deres rullevogn og lære dansk og blive integreret. Eller hvad man nu bliver af at skifte sengetøj.

Men er et lille, forsigtigt skridt ind på arbejdsmarkedet ikke bedre end intet skridt? Absolut. Altså med mindre man hedder Martin Henriksen, Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører. Henriksen mener, at regeringen i stedet burde belønne kommuner, der får flygtninge til at rejse hjem. Ikke noget nyt fra den kant.

Men det lille skridt ser unægtelig noget beskedent ud, når det holdes op mod den ”store” beskæftigelsesstatistik. Den statistik viser, at efter tre år i Danmark er kun godt hver tredje flygtning kommet i beskæftigelse. Det præcise tal er 38 pct. For kvinder er tallet 14 pct. Og de to tal skal man altså holde op mod, at arbejdsmarkedet lige nu er i nærheden af noget rødglødende, og at der er 25.000 rare kr. til kommunekassen for at spotte tre timers daglig beskæftigelse. 

Succes? Mirakel? Måske et mindre stærkt ord? Vælg selv.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også