Debat
BREAKING
0

Er jeg i lommen på USA, Mandag Morgen og Lego?

Vi bør tvinge alle politikere til at offentliggøre alle gaver til en værdi over 1.000 kr. og helt forbyde de folkevalgte at modtage gaver på over 5.000 kr.

Gaver, rejser, vin, overnatninger, koncerter og eksklusive lobbymøder kan hurtigt sætte skub i rygter og forestillinger om os politikere, vores dømmekraft og redelighed. Gennemsigtighed og klare regler vil styrke tilliden og give ren faktura at trutte i.

Derfor har vi tirsdag et beslutningsforslag i folketingssalen, der skal sikre, at vi som politikere er åbne om vores bevidste eller ubevidste egeninteresser i forhold til de gaver, vi modtager. Helt konkret lægger vi op til, at alle gaver til folkevalgte politikere med en værdi over 1.000 kr. skal offentliggøres. Og det skal være forbudt at modtage gaver til en værdi over 5.000 kr.

Det retoriske spørgsmål kunne være: Hvorfor skal en politiker med en fornuftig indtægt overhoved modtage gaver? Kan en gave nogensinde være gratis og uden forpligtelser, hvis den kommer fra en interessent? De spørgsmål stillede jeg mig selv i min research frem mod debatten i dag. Min konklusion er, at det sjældent er helt sort-hvidt. Men netop manglen på klare regler og gennemsigtighed gør det ofte til en personlig vurdering for den enkelte politiker.

Jeg granskede selv min tid på Borgen og kiggede på, om der var noget, jeg ikke havde fået opgjort korrekt eller overset. Mine år i politik har nemlig lært mig, at når en politiker hænges til tørre for fejl, er det ofte ikke af ond vilje eller fordi vedkommende skjuler noget. Ofte skyldes det slet og ret administrative fodfejl, forglemmelser eller manglende viden. Men dommen i medierne er den samme, hvis det opdages: Nådesløs.

Det er i og for sig fint nok. Vi skal have styr på tingene.

I min granskning kom jeg i tanke om et besøg på Lego med Folketingets erhvervsudvalg. Selvom jeg aldrig tager imod nogen former for gaver i forbindelse med mit politiske arbejde, så tog jeg lige netop den dag imod en model af det Det Hvide Hus i legoklodser. Vi fik pakken som en gave, da vi gik ud af døren i Billund. Værdien sniger sig næppe over 1.000 kr., men jeg modtog altså en gave som politiker alligevel. Jeg har også fået tilsendt bøger fra forfattere, der mente, at jeg skulle læse dem. Og en demo af en læringsrobot til en it-konference en gang.

Er der noget galt i det? Nej, ikke nødvendigvis. Men jeg husker, at da jeg kørte hjem efter besøget i Billund, besluttede jeg mig for, at jeg fremover ville takke nej til selv små gaver og vinflasker. Det var for bøvlet, og lige pludseligt skal jeg vurdere, om jeg reelt påvirkes politisk eller ej. Og grænsen bliver hurtigt flydende. Det kan eskalere fra smågaver til dyre middage, koncerter, rejser og lignende, uden at man rigtig stopper op og tænker sig om.

Debatten rejser også spørgsmålet: Hvad er egentlig en gave? I 2016 deltog jeg som ganske nyvalgt folketingsmedlem og forsvarsordfører på en tur med danske embedsfolk og andre politikere til NATOs kontorer i Bruxelles og en base i Tallinn. Den amerikanske ambassade inviterede, og det var et toprelevant program, så jeg sagde ja. Turen var læsset med fagligt indhold, og jeg lærte meget.

Der er ingen gratis frokoster i politik, så hvordan sikrer vi os, at vores politikere ikke agerer efter egeninteresser samtidig med, at vi ikke druknes i bureaukrati?

René Gade, gruppeformand for Alternativet

Men når jeg kigger tilbage på turen nu, tænker jeg, om jeg skulle have opført den som en gave? Dengang tænkte jeg på det som en udvalgsrejse. I dag ville jeg nok have spurgt klarere ind til, hvorvidt jeg bør opgøre den slags. Derfor har jeg faktisk netop bedt om at få tjekket, hvorvidt den rejse fra 2016 skal opføres som en gave, en erhvervsrejse eller hvad.

For nogle uger siden deltog jeg i et arrangement med Mandag Morgen på Bornholm. Jeg var den ene af to oplægsholdere på en temadag under overskriften ’Disrupt demokratiet”. Skal det opføres, når jeg uden beregning brugte en dag på at være der og holde et oplæg? Mandag Morgen betalte turen frem og tilbage, og jeg spiste også på hotellet, hvor vi sov. Jeg betalte ingenting, men jeg fik heller ikke noget vederlag for ulejligheden. Hvad er reglerne her?

Gråzonerne er mange. Derfor er der al mulig grund til at gøre reglerne klarere. For demokratiets skyld, politikernes skyld og vælgernes skyld. Der er ingen gratis frokoster i politik, så hvordan sikrer vi os, at vores politikere ikke agerer efter egeninteresser samtidig med, at vi ikke druknes i bureaukrati? Vores forslag om klarere grænser og mere gennemsigtighed i forhold til gaver til politikere er et lille skridt på vejen.

BRANCHENYT
Læs også