Misforståelser præger debatten om robotter

På Folkemødet sidste år blev jeg i forbindelse med et oplæg om digitalisering og arbejdskraft spurgt om, hvad der ville ske, hvis fx en samlebåndsmedarbejder ikke vil udvikle sig med teknologien. Mit svar var ret enkelt: så bliver du arbejdsløs.

Men den heftige udvikling på teknologifronten betyder generelt ikke, at hele faggrupper bliver arbejdsløse. Slet ikke. Det er en misforståelse. Den digitale omstilling vil medføre strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet og have store konsekvenser for de ansatte, som ingen interesse har i at udvikle deres kompetencer. For der kommer til at ske radikale ændringer, præcis som der eksempelvis gjorde med indtoget af dampmaskinen, hvis man drager en parallel tilbage til den teknologiske udvikling under den industrielle revolution i det 18. og 19. århundrede. 

Men faktisk viser undersøgelser, at udfordringen slet ikke ligger hos medarbejderne. Den ligger hos lederne. Over halvdelen af de virksomhedsledere, vi spurgte i en ny undersøgelse, bekræfter, at samarbejde mellem mennesker og maskine er strategisk vigtigt for deres forretning. Men kun tre pct. af de samme ledere planlægger at øge deres investering i at udvikle medarbejderne over de næste tre år. Det hænger slet ikke sammen. 

Machine Learning, kunstig intelligens og automatisering er stadig på et tidligt stadie i Danmark, men mange virksomheder har fået øjnene op for forretningspotentialet og er begyndt at arbejde med teknologierne. Tallene viser imidlertid, at virksomhedsledere i Danmark er meget famlende i forhold til kompetenceudviklingen. Skal de prioritere det?

Ja, det skal være en absolut topprioritet inden for de næste tre år. Og de må ikke falde i med begge ben og tænke, at det handler om en generationsudfordring, som samfundet og uddannelsessektoren løser. Blot fordi du er vokset op med en iPad i hånden, så er du ikke bedre rustet til at løse helt nye og unikke teknologiske udfordringer og kapitalisere på mulighederne. Det handler snarere om at være indstillet og nysgerrig på forandring som et grundvilkår.

Kompetenceudviklingen kommer særligt til at placere sig inden for fx evaluering og beslutningskraft: for at medarbejderne kan træffe de rette beslutninger i samarbejdet med de intelligente maskiner. Det vil også være kritisk at opnå en forståelse for maskinernes baggrundsalgoritmer og at kunne undervise de intelligente maskiner og føde dem med relevant input.

Jeg møder tit den holdning hos virksomhederne, at kunstig intelligens stadig er en slags science fiction. Men kunstig intelligens er blot et hjælpemiddel. Kunstig intelligens giver mulighed for mere indholdsrige jobs, hvis man er indstillet på at opkvalificere sine medarbejdere. Det kræver en massiv investering i kompetenceudvikling for nå dertil, hvor medarbejdere, virksomheder og det politiske system løfter sammen for, at vores arbejdsmarked kan kapitalisere på de fantastiske jobmuligheder, som ny teknologier medfører. Det vil samtidig skabe et behov for en smidig tilgang til højt uddannet udenlandsk arbejdskraft, der kan hjælpe med opkvalificeringen af de danske medarbejdere.