Debat
0

I juni møder EU et nyt italiensk gældsbjerg

Italiens nye regering bliver formentlig klar til EU-topmødet i Bruxelles den 28. og 29. juni, men allerede nu får retorikken finansmarkedets fulde opmærksomhed.

Italiens nye regering bliver formentlig klar til EU-topmødet i Bruxelles den 28. og 29. juni, men allerede nu får retorikken finansmarkedets fulde opmærksomhed.

Den næste måned frem til topmødet vil byde på flere forslag, hvor intentionen er at øge tilliden til eurozonens finansielle stabilitet. EU-Kommissionen varsler sit helt eget udspil under navnet ”Sovereign bond-backed securities” (SBBS). Her er idéen, at investorer køber en pakke af forskellige statsobligationer udstedt af eurozonens medlemmer. De rige medlemslande som Finland, Holland, Tyskland og Østrig frygter at skulle garantere for kollegerne med en dårligere kreditkvalitet som f.eks. Grækenland, og dermed er den fælles eurozone-obligation indført af bagdøren.

Ifølge EU-Kommissionens er dette ikke intentionen, for investor må selv bære tabet, hvis en obligation i pakken bliver værdiløs. Min vurdering er, at det virker uinteressant, idet kreditvurderingen af en SBBS-obligation formentlig blot bliver et vægtet gennemsnit af de individuelle kreditværdigheder. Denne pakke kan enhver investor selv sammensætte, og forslaget virker næsten som støj forud for topmødet. Noget tyder på, at en del ledere i eurolandene mener det samme, for de har et deres eget forslag til at stabilisere banksektoren i eurozonen – blot er der ikke enighed om modellen.

Her behøver man ikke megen fantasi til at forestille sig, hvorledes den tyske parlamentsbygning ville eksplodere, hvis parlamentet seriøst skulle diskutere denne idé – så den har årtiers udsigter.

Den sydeuropæiske drøm hedder ”European Deposit Insurance Scheme” (EDIS), som er en reel fælles garantiordning for alle banker i eurozonen. Det betyder, at Tyskland f.eks. skulle garantere for alle gældsplagede italienske banker. Her behøver man ikke megen fantasi til at forestille sig, hvorledes den tyske parlamentsbygning ville eksplodere, hvis parlamentet seriøst skulle diskutere denne idé – så den har årtiers udsigter.

I stedet ser det ud til, at Tyskland kunne acceptere, at redningsfonden European Stability Mechanism (ESM) får en automatisk ret til at redde banker for op til 60 mia. euro pr. redningsaktion. Dette arbejdes der på i den gruppe, der hedder ”The Eurogroup Working Group” – også forkortet ”EWG” for nu lige at tage den sidste forkortelse med for denne gang. Inden topmødet forventer jeg, at der kommer mere frem om denne model, og det vil blive fejret som yderligere integration af det finansielle system i eurozonen. Det kan uden tvivl bidrage med en form for komfort i lande med for mange svage banker. Men det er ikke et initiativ, der skaber vækst eller imponerer investorer, så præsident Macron vil givet prøve med forslaget om en fælles finanspolitik i eurozonen.

Alt det beskrevne vil enhver italiensk regering tage venligt imod. Men de to nye italienske regeringspartier indeholder EU-kritisk dna: Jeg forventer, at dette forhold vil bibringe topmødet med økonomisk-politisk krydderi, som finansmarkedet vil følge nøje.

Indledningsvist steg den italienske 10-års rente i sidste uge (se grafikken) på udtalelser om, at den nye regering vil låne mere, øge de offentlige udgifter, og fremadrettet accepterer man ikke EU-Kommissionens sparekrav. Den slags kommer der mere af, men det er vigtigt at vide, hvem der siger hvad.

Det største regeringsparti er Femstjernebevægelsen ledet af Luigi Di Maio der fandt sammen med Ligaen, hvor Matteo Salvini står i spidsen. Dog kunne ingen af de to pege på hinanden som premierminister, og derfor hentede man juraprofessoren Giuseppe Conte ind som premierminister. Jeg forventer ikke, at premierministeren har det store mandat, men i stedet vil de to partiledere blande sig kraftigt i debatten – her skal man huske, at Matteo Salvini har den samme forkærlighed for Twitter, som en velkendt præsident har.

Da professor Conte har forbindelser til Femstjernebevægelsen, har Ligaen bl.a. fået det økonomiske område. Af de to partier er Ligaen langt det mest EU-skeptiske parti, og det bliver ganske enkelt en udfordring for hele EU-systemet, inklusive Den Europæiske Centralbank (ECB).

ECB har opkøbt statsgæld udstedt af alle lande i eurozonen som et led i den kvantitative monetære politik. Grafikken viser opkøbet af italiensk statsgæld, hvor ECB nu samlet har for 342 mia. euro italienske statsobligationer i porteføljen, hvilket er 15 pct. af Italiens statsgæld. Siden årsskiftet har ECB opkøbt færre obligationer, hvilket også gælder Italien. Af denne grund er der et større udbud i markedet af italienske statsobligationer, hvilket kommer på et ubelejligt tidspunkt med usikkerhed om det italienske statsbudget.

Men midt i maj ønskede ECB måske, at man aldrig havde købt en eneste italiensk obligation. Pludselig verserede der rygter om, at den nye regering i Rom ville bede ECB eftergive gæld for 250 mia. euro.

Men midt i maj ønskede ECB måske, at man aldrig havde købt en eneste italiensk obligation. Pludselig verserede der rygter om, at den nye regering i Rom ville bede ECB eftergive gæld for 250 mia. euro. Årsagen var, at et medie havde fået indsigt i et udkast til regeringsgrundlaget, hvor gældseftergivelsen indgik. Dette var dog ikke længere aktuelt, men jeg er overbevist om, at den slags tanker meget vel kan blive nævnt igen.

Jeg forventer, at den 10-årige italienske obligationsrente fortsat vil stige, og hvor meget bliver afhængig af, hvilken politisk retorik der kommer fra Rom. Som nævnt vil det være overdrevet lige nu, at tale om sprækker i eurosamarbejdet på kort sigt. Men med de rigtige tweets fra Matteo Salvini kan en fornyet diskussion om euroens fremtid meget nemt blusse op i løbet af sommeren, og dermed sende euroen 3-5 pct. ned på den konto alene.

Men dette er blot milde krusninger i forhold til nogle helt fundamentale retninger, som jeg mener investorer bør have for øje. For Italien samt en række andre sydeuropæiske lande vil fortsat bevæge sig i en slags økonomisk ørkenvandring, hvor øget offentlig gældsætning ikke er nogen løsning. EU-topmødet forventer jeg ikke vil overbevise investorer om, at der er økonomiske vækstimpulser i eurozonen som argumenterer for at øge investeringerne i eurozonen. Enkelte virksomheder er altid interessante, men overordnet set ser jeg mig bekræftet i at undervægte investeringer i Sydeuropa. Samtidig forventer jeg, at der tidligere eller senere opstår tvivl omkring kreditkvaliteten af f.eks. italienske statsobligationer.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen’s China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreen’s China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.

BRANCHENYT
Læs også