Fortsæt til indhold

Symbolpolitik spænder ben for lavere bilafgifter

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet afviser at skære yderligere på registreringsafgiften. Det kan kun skyldes et sympolpolitisk hensyn.

Debat
Otto Brøns-Petersen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken Cepos.

Regeringen har lagt et forslag om at sænke afgifterne på el og varme på bordet i de igangværende energiforhandlinger. Det giver god mening. El produceres i den såkaldte CO2-kvotesektor, og elafgifterne udsættes derfor for dobbeltregulering. De samme udledninger pålægges både kvoter og afgifter. Det er uhensigtsmæssigt.

Kvotesystemet indebærer, at et lavere dansk elforbrug ikke fører til et lavere samlet udslip af drivhusgasser i EU, fordi andre lande blot udleder mere, når Danmark udleder mindre. Afgifterne skubber desuden de danske udledninger over i ikke-kvotesektoren, hvor de rent faktisk påvirker det globale klima negativt.

Elafgifterne mindsker konkurrencen i varmesektoren og fører til højere varmepriser. Man skal samtidig huske på, at elafgiften ikke er en afgift på drivhusgasser, men alt el - også den vedvarende.

De høje elafgifter rammer kun forbrugerne. Virksomhederne betaler mindre end fem pct. af den afgift, husholdningerne må slippe. Der er som sagt ingen grund til at begrænse elforbruget, når det er CO2, der er problemet. Men det giver ingen mening at piske forbrugerne med skorpioner, mens f.eks. datacentre betaler den lave afgift. Den rigtige vej til at begrænse spændet i afgifterne er at sætte forbrugernes høje afgift ned.

For de partier, som vil føre fordelingspolitik, rummer en nedsættelse af elafgiften den yderligere interessante egenskab, at det både øger ligheden og forbedrer de økonomiske strukturer. Det er meget få skatter, der har den egenskab.

Der tegner sig da heldigvis også et flertal for lavere elafgifter. Det vigtige udstående er finansieringen. Regeringen har foreslået at anvende en del af det økonomiske råderum. Det er skatteindtægter, der opkræves udover det nødvendige. De stammer bl.a. fra de skatteforhøjelser, som den tidligere VK-regering fik et modvilligt Dansk Folkeparti med på i 2009 og 2010.

DF synes nu imidlertid ikke indstillet på at føre pengene tilbage til skatteyderne. I stedet foreslår man sammen med Socialdemokratiet at hæve registreringsafgiften og den grønne ejerafgift på personbiler. Men afgifterne på biler har imidlertid endnu større samfundsøkonomiske skadevirkninger end elafgifterne. Man ønsker at nedbringe udledningen af drivhusgaser fra benzinbiler, men afgiften giver absolut mindst klimaforbedring per krone for samfundet, viser analyser. Afgifterne på biler ligger generelt langt over, hvad deres samlede skadevirkninger - herunder klimapåvirkning, partikler, støj, trængsel og ulykker - tilsiger. Afgiften kan kun begrundes symbolpolitisk.

Afgifter er et glimrende redskab til klima- og energipolitik. Men det kræver, at politikerne bruger det rigtigt.

Artiklens emner
Skattepolitik
Otto Brøns-Petersen