Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Regeringen sætter Danmarks grønne førerposition over styr

Danmark rasler ned af de internationale ranglister for lande med de højeste klimaambitioner, og udlandet opfatter os efterhånden som fodslæbende på miljøpolitikken

Afsmeltningen af is fra Antarktis accelererer i et hidtil uset tempo, viser ny forskning offentliggjort i seneste nummer af magasinet Nature. Over de sidste fem år er afsmeltningen tredoblet, hvilket risikerer at medføre 25 cm yderligere stigning i havvandstanden frem mod 2070. Stigningen i sig selv vil kunne føre til, at den vestantarktiske ishylde kan bryde sammen, og dermed tilføje endnu 3,5 meter til havvandsstandsstigningen, viser yderligere forskning.

Det vil være katastrofalt for et land som Danmark. Det vil i bedste fald kræve en kæmpe indsats for at sikre de danske kystbyer. Ifølge EU's miljøagentur er Danmark allerede i dag det land i EU, som siden 1980 har haft de største omkostninger fra klimaskader per borger. Det skyldes de seneste års nedbørs- og stormflodshændelser og at mange lavtliggende byer langs hav og åer er truede. Der er derfor rigtig gode grunde til, at vi lægger os forrest i kampen på at få de globale udledninger af CO2 ned.

Desværre ligger vi ikke forrest længere. Flere undersøgelser viser, at vi falder bagud på klimaambitioner, og at vi nu ligger i det europæiske midterfelt. I German Watchs årlige måling om globalt klimalederskab er vi på få år faldet fra en førsteplads til en 47.-plads og den seneste måling fra Climate Action Network om EU-landenes klimalederskab placerer Danmark på en syvendeplads.

Retfærdigvis placerer ranglister fra bl.a. World Energy Council og Det Internationale Energiagentur (IEA) Danmark i top på målsætninger for vedvarende energi og forsyningssikkerhed. Men det skyldes hovedsageligt ambitiøse beslutninger fra energiaftalen i 2012. Siden da er der stort set ikke vedtaget nye ambitiøse tiltag.

Billedet for de danske CO2-udledninger er også krystalklart: CO2-udledninger stiger i de kommende år. Udledningerne i transport- og landbrugssektoren ligger i bedste fald stabilt på grund af manglende tiltag, og i energisektoren vil tilføjelsen af de nye seks datacentre medføre betydelige stigninger i CO2-udledningerne – selv med det nuværende energiudspil fra regeringens side.

Manglen på klimalederskab præger ikke kun det nationale billede, men også den fælleseuropæiske indsats. Danmark har af helt uforståelige grunde afvist at slutte sig til koalitionen for klimalederskab, hvor lande som Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige, Finland, Portugal og Luxemburg trækker læsset med at hæve EU-ambitionerne frem mod 2050. Danmark ses snarere som en tøvende partner i den europæiske klimaindsats. Og den tøvende politik løber parallelt med en faldende dansk grøn teknologieksport for tredje år i træk. Faldet kommer paradoksalt nok på et tidspunkt, hvor det globale marked for grønne teknologier er i voldsom vækst.

Det skal dog nævnes, at regeringen netop i denne uge har udmeldt ønske om skrappere klimamål på EU-niveau, herunder et nettonul udledningssamfund i 2050, hvilket forhåbentligt er udtryk for en accelereret indsats, og som også kan virke som afsæt for øgede nationale klimaambitioner i Danmark

Den danske regerings nuværende indsats matcher nemlig på ingen måde befolkningens ønsker, viser en meningsmåling med knap 1.100 deltagere foretaget af Concito og Analyse Danmark. Omkring 78 pct. mener, at Danmark bør være blandt de bedste lande, når det drejer sig om at udvikle løsninger til den grønne omstilling. Samtidig erklærer et solidt flertal af danskerne sig enige i, at politikerne har et ansvar for at hjælpe omstillingen på vej. Endelig erklærer 58 pct. sig enige i, at der er en klar sammenhæng mellem høje politiske ambitioner på klima- og energiområdet og skabelsen af grøn vækst og arbejdspladser i Danmark.

Det manglende lederskab frustrerer den grønne erhvervssektor. Forleden gik vindsektoren samlet ud med ønsker om højere ambitioner, og for få måneder siden gik en række førende virksomheder på energieffektivitetsområdet sammen og skabte interesseorganisation Synergi. Her vil bl.a. Grundfos og Velux arbejde for højere ambitioner på energieffektivitetsindsatsen.

Samlet set bør regeringen – og oppositionen - huske på, at man kan tabe meget på at blive opfattet som fodslæbere, der ikke tager klimproblemerne alvorligt. Med Socialdemokratiets udspil lægges der dog pres på regeringen for at bringe Danmark tilbage i førerfeltet med nye, ambitiøse og kloge klimamål. Disse mål for både EU og Danmark bør omfatte transporten og landbruget og bidrage til at sikre, at udledningerne fra energisektoren også fremover falder på trods af de mange nye datacentre. Alt sammen med henblik på, at Danmark kan realisere målet om en nettonuludledning på den mest omkostningseffektive måde inden 2050.

Det er den vej, vi skal gå. Vi kan lige så godt tjene penge på eksportmarkederne, mens vi skaber et sundere, grønnere, rigere Danmark for kommende generationer. Hvis vi skal lykkedes med det projekt, kræver det politisk lederskab lige nu.

BRANCHENYT
Læs også