Debat

Folkemødet kan blive en rebelsk teenager eller en velfriseret konfirmand

Indtrykket fra de mange debatter på årets Folkemøde er fordøjet, og meget tyder på, at den politiske festival står i et vadested

Folkemødet blev for ottende gang afholdt på Bornholm og politikere, journalister, meningsdannere og debattører valfartede atter til øen i stor stil. Den politiske festival var igen i år en succes, hvad angår deltagere og arrangementer. Men der er også malurt i bægeret og uløste problemer.

Folkemødet har siden sin fødsel været kritiseret for mangt og meget. Meget af kritikken har været på sin plads. Ikke mindst kritikken for sin uhæmmede og ukontrollerede vækst, hvor antallet af arrangementer steg år for år uden nogen form for styring eller strategi. I 2017 rundede vi 3.300 forskellige arrangementer, og det fik Folkemødets organisation til at ændret formatet og oprette en række temascener. Det medførte bl.a., at antallet af arrangementer faldt med 10 pct. til ca. 3.000 i år. Det er første gang, at antallet af arrangementer er faldet.

Et andet kritikpunkt har været, at Folkemødet er uoverskueligt og en smule kaotisk. For dem, der har været med siden starten, har man oplevet en kulturel begivenhed, der efterhånden er blevet et politisk fænomen. Folkemødet er blevet et referencepunkt i den politiske jargon. Det er normalt at sige »vi ses på folkemødet«, når man render på en bekendt i organisationsverden et sted i København. Som alle andre sådanne begivenheder er Folkemødet blevet noget, som nogen elsker at hade. Og det er også fair nok.

Folkemødet er vokset organisk og har af mange årsager ramt og opfyldt et udefineret og hidtidigt ubeskrevet behov. Deri ligger dets charme og dets foranderlighed. Man kunne dog i år konstatere, at man ikke har formået at løse den kaotiske stemning. Vi mangler stadig en rød tråd og et gennemgående tema eller temaer. Det er nok Folkemødets største problem: En rød tråd. Det problem skal løses, hvis Folkemødet skal have en fremtid.

Det er svært at sige, hvordan Folkemødet ser ud om otte år. Det er formodentligt – forhåbentlig – mere organiseret og bedre struktureret end nu. Måske er antallet af deltagere og arrangementer fordoblet, men det kan også være, at Folkemødet har mistet sin relevans og er en afskygning af sig selv. Folkemødet kan være skrumpet ind til et elitært arrangement, hvor kun de magtfulde og særligt inviterede komme med til lukkede arrangementer. Den slags arrangementer så vi flere af i år.

Jeg håber bestemt ikke, at Folkemødet går den vej. For på trods af den berettigede kritik formår Folkemødet stadig at samle tusindvis af danskere fra forskellige sociale lag til en nødvendig demokratisk samtale om vores samfunds fremtid.

Af Mads Christian Esbensen, cand.scient.pol., politisk kommentator og partner i lobbyselskabet Policy Group. mce@policygroup.dk.

BRANCHENYT
Læs også