Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

I Danmark er jeg født ...

Det kræver et serviceeftersyn af de nuværende regler, hvis vi skal kunne tiltrække specialiserede, internationale medarbejdere, skriver otte direktører fra store danske virksomheder.

Tegning: Rasmus Sand Høyer


»I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme.« Sådan begynder H.C. Andersens digt fra 1850. Det samme gør vores historie.

Både GN Hearing, Novozymes, Vestas, Grundfos, Novo Nordisk, Haldor Topsøe, DFDS og Maersk har rødder i Danmark. Vi har ikke bare vores rødder i Danmark, men vi har også vores hovedsæde i det ganske land. Vi driver globale virksomheder fra Danmark, og det er vi stolte af.

H.C. Andersen var en herre med globalt udsyn, og hans digt fortsætter derfor, »der har jeg rod, derfra min verden går«.

Heri er placeret en vigtig sandhed. Sandheden er, at størstedelen af vores forretning – uanset om det er vindmøller eller insulin – foregår ude i den store verden. Vi sælger produkter og services i hele verden og har afdelinger i over 100 lande fordelt på seks kontinenter.

Vores produkter sælges og anvendes på hele kloden fra Buenos Aires, Beijing, Boston, Brisbane og til Brøndby. Idet vi beskæftiger over 185.000 mennesker globalt, kan vi bidrage til, at mere end 37.000 medarbejdere går på arbejde hos os i Danmark.

Digtet fortsætter i et senere vers »et lille land, og dog så vidt om Jorden«, og her er »dog« et vigtigt ord at bide mærke i. At være hjemstavn for store globale virksomheder indebærer nemlig, at vi som land husker det globale udsyn i vores lovgivning og regulering.

Det bør være overkommeligt og ubureaukratisk at kunne bringe den højtspecialiserede arbejdskraft, som det næste udviklingsprojekt afhænger af, til Danmark.

Mange fremtidige danske arbejdspladser kan afhænge af netop dét. Det er afgørende at kunne bringe vores egne internationale medarbejdere til Danmark for eksempelvis et kursus, flerdagsmøde eller projektarbejde.

Helt aktuelt skal for eksempel GN Hearing over de næste måneder ansætte et sted mellem 50 og 100 højt specialiserede ingeniører til at understøtte udviklingen af verdens mest innovative høreapparater, der sælges over hele verden.

I globale virksomheder er medarbejderne også globale og skal være mobile. Vi har både danske medarbejdere på hele kloden, men vi har også brug for medarbejdere i kortere eller længere perioder i Danmark.

Det sidste punkt er ikke uden udfordringer. Her eksisterer nemlig en række krav, når vi skal have allerede ansatte internationale medarbejdere til Danmark i kortere eller længere tid.

Alle vi virksomheder er enige om, at det er helt nødvendigt med regulering af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Mængden af krav og regler må til gengæld ikke udvikle sig til en flaskehals for globale virksomheder og medarbejdere. De kommer hertil, fordi vi også har brug for netop deres kompetencer for at skabe viden og vækst i vores danske virksomheder.

Nogle af de gode og allerede etablerede, virksomhedsrettede ordninger kunne med et serviceeftersyn lette virksomhedernes administrative byrder for hurtigt og let at kunne rekruttere internationale medarbejdere.

I praksis betyder det, at vi kan sætte en udenlandsk medarbejder i arbejde i Danmark, mens de administrative krav bliver ordnet. Uden adgang til fast track-ordningen, må vi hver gang vente mindst 4-6 uger, før medarbejderen kan starte på arbejdet.

Selv for de af virksomhederne, der er på fast track-ordningen, kan statens behandlingstid være lang. Derfor må vi nogle gange lave individuelle løsninger uden om ordningen for at få medarbejderen dækket. Desværre har den nuværende fast track-ordning så restriktive krav til certificeringen, at det for nogle af os er umuligt at blive certificeret, og at adgangen til fast track alt for nemt kan tabes.

Har vi eksempelvis en international studerende på en deltidsansættelse, og han i en meget travl periode arbejder 20,5 timer om ugen i snit i stedet for de normerede 80 timer om måneden, har virksomheden brudt udlændingeloven. Det vil give en bøde på omkring 20.000 kr. og karantæne fra fast track-ordningen i to år.

Et lignende eksempel på administrative udfordringer er, at en international medarbejder med dansk arbejdstilladelse får et nyt job internt i virksomheden. Har dette job væsentligt ændret indhold, skal der ansøges om en ny arbejdstilladelse. Glipper den ansøgning, har virksomheden brudt udlændingeloven, og virksomheden vil straffes med en bøde på 10.000 kr. per måned, indtil arbejdstilladelsen er på plads. Derudover vil de få karantæne fra fast track-ordningen i to år.

Naturligvis er det virksomhedens ansvar at følge de gældende regler til punkt og prikke. Desværre sker der fra tid til anden menneskelige eller administrative fejl.

Fast track-ordningens sigte er at lette virksomhedernes mulighed for at tiltrække den rette arbejdskraft uden at drukne i bureaukrati. Det er rigtig positivt. Desværre er flere af vores virksomheder ikke – eller ikke længere – på fast track-ordningen, fordi selv de mindste overtrædelser betyder karantæne i en årrække.

I sommeren 2017 kom desværre også nye administrative hindringer til. Her blev indført nye krav til vores internationale medarbejdere, så deres løn for danske arbejdsdage nu skal udbetales på en dansk bankkonto.

Det lyder måske helt rimeligt. Men med rigtig mange korttidsophold på under tre måneder, er det nærmest umuligt at komme gennem det nødvendige papirarbejde, inden medarbejderen er på vej hjem igen og har afsluttet sit projekt i Danmark.

Samtidig kan udbetalingen til en dansk konto også have store konsekvenser for nogle af vores internationale medarbejderne.

Det er ikke lovligt i alle lande at udbetale løn til en dansk bankkonto, for det kan kræve, at virksomhederne opretter tillægskontrakter eller nye kontrakter til allerede ansatte medarbejdere. Dermed kan de miste egne og deres familiers adgang til deres sociale ydelser i hjemlandet.

Vi håber, at der vil være opbakning til mere enkle og transparente skatteregler for vores internationale medarbejdere, når de rejser ind og ud af Danmark.

Desuden har vi behov for at se nærmere på reglerne for danske medarbejdere, der er udstationeret eller ansat i virksomheden i udlandet.

I visse tilfælde kan medarbejderen eller partneren få beskåret retten til dagpenge i en lang periode, når de vender tilbage til Danmark. Det var næppe hensigten med reglerne, og det kan afskrække danskere fra at ville arbejde for virksomheden ude i verden.

Som større virksomheder med hovedsæde i Danmark håber vi på lydhørhed på Christiansborgs gange til at se nærmere på de hindringer, vi og andre virksomheder møder som globale virksomheder med medarbejdere i mange lande.

I Danmark er vi født, der har vi hjemme. Det er her, vi vil blive, og vi vil fortsætte med at udvikle os som stærke og solide globale virksomheder med Danmark som hjemstavn.

For fortsat at kunne gøre det, har vi brug for et serviceeftersyn af de nuværende regler. På den måde kan vi som virksomheder skrive de næste mange kapitler af eventyret om de danske virksomheder i den store verden.

BRANCHENYT
Læs også