Det er blevet nemmere at blive milliardær, men sværere at være millionær

»The winner takes it all« sang ABBA i 1980. Og de havde ret. I hvert fald hvis man kigger på vor tids økonomi.

For i den betyder globalisering, teknologisk udvikling og stjernebrands attraktionsevne, at markedsledere opnår endnu mere succes end tidligere, og ofte distancerer deres konkurrenter markant på omsætning og/eller indtjening.

Digitaliseringen og de forretningsmodeller, der karakteriserer den – hvad der skaber værdi for Apple, Amazon, Google, Facebook og Netflix m.fl. – har fået markedsføringsmanden Scott Galloway til at sige, at det aldrig har været nemmere at være milliardær, men omvendt heller aldrig har været sværere at være millionær.

Tegnene på det er lette at se, når ovennævnte selskaber med rekordfart er blevet blandt verdens mest værdifulde og en virksomhed som WhatsApp bliver solgt for mere end 100 milliarder kroner på et tidspunkt, hvor den endnu kun har 55 ansatte.

Det er dog stadig de færreste startups, der opnår status som en ’enhjørning’ (unicorn som betegnelsen er for nye virksomheder, der når en værdi på 1 mia. dollars eller derover) og erhvervslivet er meget mere end højteknologi.

Man kan derfor nemt tænke, at vinderen-ta’r-det-hele-tendensen og milliardærernes champagnesprøjt primært angår USA og tech-verden. Men nej. Udviklingen er også kommet til Danmark. De rigeste danskere er blevet væsentlig rigere i dette årtusinde og har faktisk distanceret de næstrigeste i formuestatistikkerne.

Ifølge nye tal fra banken Credit Suisse, som vi har kigget på i Cevea, sidder den rigeste ene procent af danskerne på 33 procent af formuerne. Det er en stigning på 2,7 procentpoint siden år 2000. De rigeste 10 procent har i dag 68 procent af formuerne. Og det er faktisk et lille fald i perioden.

Så selvom der også har været indkomst- og formuefremgang for de næstrigeste, så sidder de altså på en mindre del af landets formue end tidligere. De fattigste 40 pct. har omvendt stort set ingen formue.

Uligheden i Danmark er ikke som i USA. Så langt fra. Men også herhjemme har den rigeste ene procent nu en større formue end de ’fattigste’ 90 pct. - hvis man altså kan bruge det udtryk om en gruppe på 9 ud af 10 danskere. Ligesom også vi har fået flere dollarmilliardærer: Dem var der to af i Danmark i år 2000. I dag er der 10.

Der er ingen grund til at have ondt af de danske millionærer. Den økonomiske udvikling er til deres fordel og de seneste årtiers skattepolitik har i den grad favoriseret dem.

Men det er værd at være opmærksom på, om en ny klasse af superrige også i Danmark vil påvirke politik og samfund på en måde, der langt overstiger deres antal og krav på demokratisk indflydelse. Eksempelvis har vi de sidste år set virksomhedsejere kaste penge i lobbykampagner, der har haft til formål at sænke arveskatten ved virksomhedsoverdragelse.