Der er ligestilling i Danmark, hvis folk ellers gerne vil gøre brug af den
Kun én kvinde blandt mange mænd søgte et job som salgsdirektør, skriver Toke Kruse.
Det er kvindernes eget manglende initiativ, der er primærårsagen til, at der ikke er flere kvinder i toppen af dansk erhvervsliv.
En åbenlys provokation, vil nogle mene. Men lige så provokerende finder jeg det på vegne af de selvstændige kvinder, at samfundet skal holde en ekstra hånd under deres køn; nogle vil gå så langt som at indføre kvoter og hævder samtidig, at der kønsdiskrimineres.
For nylig lagde jeg et stillingsopslag op på min LinkedIn-profil med titlen ”Søger salgsdirektør til Bilagscan”. Tre dage senere var ansøgerne udelukkende mænd. Først på femtedagen slog en kvinde til, og siden da har ingen andre kvinder ansøgt, mens mændene fortsat strømmer ind. Jeg nævnte selvfølgelig intet om køn i opslaget, men skrev en masse om kompetencer, opgavens omfang og ikke mindst om en løn på 100.000 kr./md. inkl. bonus.
Alle er (selvfølgelig!) velkomne, men sagen viser, at kvinderne simpelthen ikke søger. Nogle vil mene, at det er strukturerne i samfundet, der er årsagen. Ja, men tvinger vi kvinder til at fravælge disse job, og er det undskyldning nok? Nej.
Det er en sjov debat, for når kvinder klarer sig godt i iværksætterfaget, så er det, som om det er ekstra flot og ekstra godt gået. Det er da mærkværdigt. Hvorfor er det ekstra flot? I det nervepirrende tv-program ”Løvens Hule” roses de kvindelige teams ofte ekstra meget for deres resultater i forhold til de mandelige teams. Dét er kønsdiskriminerende. Men det er det altså ikke, når fordelingen mellem kvinder og mænd i toppen er skæv – for det er den primært, fordi kvinderne ikke ønsker disse stillinger. Det er deres eget valg.
Engang lavede jeg et ”on stage-eksperiment” med, hvor meget klogere man bliver, hvis man bare bliver 1 pct. klogere hver dag i et år (f.eks. ved at læse bøger), og hvor meget dummere man bliver ved at blive 1 pct. dummere hver dag (f.eks. ved at ligge på sofaen). I joken lagde jeg ud med, at kvinders hjerner jo er mindre end mændenes (det viser forskning og har selvfølgelig intet med intelligens at gøre), hvorfor det gav mening at starte forsøget med, at kvinderne var de mindst intelligente (svarende til en IQ på 1), og mænd var mest intelligente (svarende til en IQ på 100). Manden var dog begyndt at blive doven, så han blev 1 pct. dummere hver dag, mens kvinden hver dag blev 1 pct. klogere. Efter 360 dage endte kvinden med at være 4.000 gange klogere end sit udgangspunkt, og manden endte med at være lige så ”dum” som kvinden med en intelligens på 1.
Det tænkte eksempel gav anledning til stor forargelse blandt et par internationale studerende, der ikke helt var med på humoren, men samme pointe gælder ofte i kønsdebatten; der skal tages dette ekstra hensyn til kvinder. Havde joken været fortalt omvendt, så var der ikke en mand, som var kommet op og havde følt sig diskrimineret. Hvorfor er det sådan, at man konstant skal give kvinder en ekstra løftestang ind i f.eks. erhvervslivet?
Kvinder kan selv, og som jeg før har citeret Lise Nørgaard for, så ER der ligestilling i Danmark, hvis folk ellers gerne vil gøre brug af den.