Hvilken cyklisk top?

Siden starten af året har der været en opbremsning i den globale økonomi, og det har ført til en frygt for, at vi har set ’toppen’. Men hvis man ser nærmere på de historiske mønstre, så er der mere end en slags ’top’, og den, vi lige har set, er ikke af den mest alvorlige slags: væksten ser allerede ud til at være på vej op igen.

Der er basalt set to slags økonomiske vendepunkter: dem, der stikker dybt og de mere overfladiske. Og hvis man vil forstå, hvilken type man står overfor, så skal man holde øje med, hvilke nøgletal der reagerer.

De ’overfladiske’ nøgletal handler mest af alt om industriproduktion, tillidsindikatorer, lagre og kortsigtede overraskelser. Her ser man typisk et fald hvert andet år sammen med en korrektion på 10 procent, men den er så også væk igen efter 3-6 måneder. Men der er også nøgletal, som berører den dybere bevægelse i økonomien. De handler om efterspørgsel, job, huspriser og lånevilkår og falder normalt kun med 5-10 års mellemrum, til gengæld er tabene op mod 30-60 procent.

For øjeblikket er der intet i de dybere indikatorer, der endnu tyder på katastrofe. Ledighed, jobskabelse, reallønninger, huspriser, kapacitetsudnyttelse: alle ser robuste ud og forankrer opsvinget. Ser man lidt længere frem, så vil det første advarselstegn normalt komme fra de globale kreditvilkår. Hvis det bliver sværere for husholdninger at få et billån, for virksomheder at låne til en ny fabrik eller for finansielle spillere at forny kortforrentede lån, så er væksten sårbar, men det sker ikke lige nu. Bankerne rapporterer hvert kvartal, at de lemper deres kreditstandarder, og det understøtter opsvinget.

Centralbankerne kan bremse den trend, men der er ikke kapacitetsbegrænsninger på hverken arbejdskraft eller råvarer, så speederen holdes stadig nede. Indtil nu er det dermed kun de overfladiske produktionsindikatorer, der er blevet ramt. Ordreindgangen i industrien har været svag, og Europa har formentlig på grund af den stærke euro haft det lidt hårdere end andre steder i verden. Der er også tegn på, at den politiske usikkerhed i foråret har trukket ned.

Overfladiske problemer kan udvikle sig til noget værre, men det sker normalt ikke, hvis de mødes af pengepolitiske lempelser, og dem er centralbankerne godt i gang med. Især i Europa og Kina er kursen blevet ændret, og selvom Fed stadig hæver renten, så er obligationsrenten ikke steget i seks måneder. Handelskrigen kan godt ændre noget, men indtil nu rammer den mindre end 0,2 procent af det globale BNP. Der diskuteres langt større beløb, men jeg tror, de næste par måneder vil forløbe uden eskalering og måske endda forhandling. Ligesom inflation, så er det snarere et problem for 2019. Frygten for recession er således forståelig, men den kommer næppe lige nu, og i de seneste par uger er der endda kommet tegn på, at væksten er i bedring.

Det betyder, at markedet formentligt har overvurderet risikoen her og nu.